Work life balance er et gammeldags begreb

Work life balance er passé – vidste du det?

Første gang jeg selv stødte på begrebet work-life balance var tilbage i 2005, hvor jeg var på internt kursus på et tidligere arbejde. Vi havde en stress-konsulent ude og jeg kan huske hendes gammeldags vægte som hun tegnede på en flip-over. Det handlede om balance, altså balance mellem tiden brugt på arbejdstiden og fritiden. Jeg var vel 27 år og tog det meget bogstaveligt. Så jeg begyndte at matche mine fritidstimer med mine arbejdstimer hvilket resulterede i færre sovetimer. Suk 😉 Desværre tror jeg ikke at jeg var eller er den eneste der fik begrebet galt i halsen og i dag mener eksperter at begrebet slet ikke har berettigelse, fordi vi kan ikke dele tiden op, vi kan ikke dele os selv op.

Rækkefølgen af ordene er også interessante. Hvorfor kommer arbejde før fritid? I dag kan det synes som et gammeldags udgangspunkt, taget de forskellige strømninger i betragtning, f.eks. idéen om at gå tidligt på pension. Og har vi ikke noget liv mens vi arbejder?

Corona-karantænen vendte op og ned på vores begrebsforståelse, da de fysiske forskelle mellem arbejde og fritid blev brudt. Tilmed så vi vores kolleger i afslappede rober, børn på skødet, hunde der gøede i baggrunden. Vi så folks kældre, arbejdsværelse med gamle dvd’er og der var mindre flatterende kameravinkler som også brød det professionelle look. Work-life balance blev udfordret, da tiden smeltede sammen. Og det er netop pointen. Vi kan ikke opdele tiden, vi kan ikke opdele os selv. Vi er ét menneske, der lever ét liv. Morten Albæk har skrevet en fantastisk bog, One Life eller på dansk: Èt liv, én tid, ét menneske, som jeg varmt kan anbefale. Jeg har selv læst den flere gange og bliver inspireret hver gang.

Behovet for et work life balance-begreb.

Når et begreb dukker op så skyldes det en eksistensberettigelse. Der må derfor have været en ubalance. Stigende stress og sygemeldinger. Udvikling af internet og smartphones og dermed ændret adgang, hastighed og anvendelighed.

Da jeg studerede på Aarhus Universitet i 1997 havde universitet nærmest bare en forside på deres website med et logo og kontaktoplysninger. Jeg havde en langsom computer med en sværvægter skærm i den 1-værelses lejlighed i 8210 og et modem med den karakteristiske lyd ved opkobling. Hvis jeg skulle bruge en artikel til en opgave, så måtte jeg på Statsbiblioteket. En cykeltur i frisk luft og en oplevelse rigere. I dag har vi oceaner af informationer tilgængelige på en bærbar laptop, et klik væk, 24/7. Ja, og cykelturen, den kan vi springe over.

Så når jeg kikker tilbage, så tror jeg at udviklingen dels har gjort det muligt for os at arbejde flere timer og dels “muligt” at processe mere indhold. Vi er tilgængelige 24/7 og konkurrerende CV’er 24/7. Og så begyndte sygemeldingerne at komme, de pludselige dødsfald, når en stresset CEO endelig tog på ferie. Stress er dødsensfarlig og det skriver jeg om i en anden artikel.

Bevidsthed og egne valg er vejen frem.

Det vigtigste valg du kan træffe er, at fjerne work og balance fra “work life balance”. Dernæst så øge din bevidst om, hvad det meningsfulde liv er for dig. Jeg blev inspireret af Mette Louise Hollands diskussion om lykke. For det der gør dig lykkelig er ikke det der gør mig lykkelig. Nogle bliver lykkelige når de ser en skål flødesovs på bordet, andre bliver lykkelige når de får skat tilbage i april. Lykke kan være dagligdagsglæden ved at trække vejret og kunne bevæge dine lemmer uforhindret. Lykke er faktisk din naturlige tilstand indeni og ulykken kommer, når du render for meget rundt udenfor dig selv og prøver at finde genstande, situationer og relationer, der skal gøre dig lykkelig.

En anden vigtig observation jeg har gjort mig, det er tanken om det 37 timers arbejdsliv for alle. Hvorfor? Er vi maskiner? Er vores liv det samme livet igennem? Jeg er helt med på at det fleksible arbejdsliv for nogle organisationer er udfordrende, men det må være det meningsfulde liv der er i centrum for den enkelte, for at trivslen er vedvarende livet igennem. Og derfor er balancen, eller den bevidste orkestrering, individuel. Det er kun dig selv der kan mærke og erfare, hvordan dit eget liv skal skrues sammen. LIFE – live it!

Add A Comment