Transforming the human mind

Hallo mindset – hvordan har du det i dag?

Eller som Thomas Helmig synger: Kære Maskine – får du tjent nogle penge? Er du lykkelig nu? Hvordan står det til med kærligheden? Er der brug for den og er der tid til den? HALLO 😉

Jeg har de sidste par dage deltaget i et par netværksmøder og jeg er meget optaget af energi, udstråling, mindset-fleksibilitet og ønsket om læring. Samtidig er jeg ved at udvikle mit LIFE-CANVAS som skal være fundamentet for, at du kan designe dit liv på et solidt fundament.

Dine nuværende tanker skaber din virkelighed. Afhængig af hvordan dit mindset er konstrueret, bevidst som ubevidst, så er dine følelser og din energi produktet af dit mindset.

Du skaber din verden, din virkelighed og din perception af verden, om du synes den er imod dig eller med dig, det er din perception, din bundlinje.

Derfor er intet du gør mentalt – gratis. Når målestokken er energi.

Mindset og din energi

Hvis du sidder på jobbet lige nu, på en banegård eller på en café, så kig dig lidt omkring og udpeg det menneske du synes har mest energi og stil dig selv disse spørgsmål:

  • Hvorfor har du valgt denne person?
  • Hvad var afgørende for, at du valgte denne person?
  • Hvilke andre kriterier brugte du, for at udvælge denne person?

Det er forskelligt hvilke argumenter vi vil komme med, men vi kan sagtens komme med en masse fællesnævnere for, hvordan god energi opfanges. Smil, grin, lys i øjnene, nogle gange farverigt og lækkert tøj, åben kropsholdning, rank ryg, den subtile energi omkring personen. Jeg vil mene at vi alle er lidt magnetiske overfor mennesker med stor udstråling, fordi den gode energi er rar at være i og blive smittet af.

Evaluer dit mindset

Og spørg evt. dine nærmeste, hvornår du er fuld af overskud og god energi og hvornår og i hvilke situationer du ligner en hængt kat? Nogle mindset-indsigter kan du selv nå frem til og andre har du brug for hjælp til at afklare.

Dine tanker skaber dine følelser og dine følelser afgør dine handlingsmønstre.

Jeg synes selv det kan være svært at spotte hvilke tanker der er dominerende hos mig selv, så derfor bruger jeg mit følelsesbarometer til at udforske, hvad som gik forud.

Billede fra foodnhealthstuff.com

Vores følelser er vores budbringere og “de gode” som “de dårlige” kan fortælle dig noget om din livssituation og hvad du skal tage dig af eller bare blive ved med at gøre. Min erfaring er, at jo mere jeg jagter og nurser den gode energi, jo mere naturligt opstår den af sig selv. Tilstanden er sticky ved vedvarende fokus og derfor er det så afgørende for dig, at du ikke lader dig forføre af den negative spiral og ender i passivitet, at det er alle andres skyld, at du er født under en uheldig stjerne, at du mangler “noget” og/eller “nogen” og hvad dit ego ellers kan finde på.

Hvis du derimod tager kontakt til din sjæl, dit højere selv, din intuition, hvad end du kalder det, så åbner du op for indsigt, bevægelse og energimæssigt overskud. Du forbinder dig med universet, med den universelle energi og den er gavmild. Du kan stå i dig selv med begge ben på jorden og ligegyldigt hvad verden byder dig af oplevelser og udfordringer, så ved du inderst inde, at din energi, dine følelser, dit mindset, er et produkt af dine tanker omkring dig selv og om verden. At verden og livet vil mig det godt. Du har tillid til livet og til rejsen og du har modet til at handle dig ud af de udfordringer du møder på din vej. Udfordringerne er med til at udvikle dig og tilbyder dig livslæring.

Mindset og din frygt

Hvad tør du ikke tage beslutning om lige nu eller gøre noget ved, pga. frygt? Er du bange for at blive fyret? Degraderet? Blive gammel? Blive skilt? Være en dårlig forældre, kæreste eller kollega? Være inkompetent? At andre opdager du er uduelig?

Spørgsmålet er jo – om du går og feeder dig selv med disse begrænsende tanker? For så er du årsagen til din egen frygt og din begrænsende energi.

Hvad skal du tro på for at lykkes? For at kunne blive den person på arbejdet, på banegården, på caféen, andre ville udpege til at være personen med mest energi? Hvad skal du tro på? Hvad skal du fortælle dig selv? Hvad har du brug for at høre?

Vælg dine tanker med stor præcision – internal struggle is not necessary at all 😉

Add A Comment