Har du en forretningsmodel for dit liv?

Jeg får altid de mest spøjse spørgsmål hos mig selv, når jeg kører bil. Tankerne flyver afsted. I mit business-virke, så elsker jeg virkelig at bruge Business Model Canvas, den fleksible forretningsmodel som er udviklet af Alexander Osterwalder. Modellen er nem, overskuelig, har utallige lag, afhængig af dit akademiske og erhvervspraktiske ståsted. Det er lidt som at spille golf, alle kan være med, selvom niveauet er forskelligt.

Business Model Canvas privat?

Kan man det? Kan du anvende modellen i dit eget liv? Ja, hvorfor ikke. Business Model Canvas handler om værdiskabelse, relationer, hvad dit bidrag det er til verden. Hvilken kultur, dvs. værdier og handlinger, der skal sikre hvordan du lykkes med din plan. Så langt så godt.

Jeg har længe savnet en konkret ramme at komme al min viden ind i fra de utallige bøger, kurser og coachinguddannelser jeg har læst og deltaget i. Der er masser af småværktøjer til rådighed, men det er lidt som et rodet redskabsskur med masser af værktøjer, som kan være svære at vælge imellem.

Business Model Canvas modellen har knækket koden på det vigtigste i livet, både for virksomhederne, forbrugerne og nu for mig som privatperson – hjertet er i midten!

  • Dit kompas
  • Dit formål
  • Din mission
  • Dine værdier
  • Dit meningsfulde liv
  • Dit bidrag og engagement

Alle beslutninger du træffer i dit liv skal tage udgangspunkt i dette område. Debbie Ford lærte mig engang at det kan være så simpelt at træffe alle dine beslutninger med et “tættere på/længere væk” tankegang. HVER ENESTE beslutning du træffer hver dag, og der er godt nok mange, vil enten føles tættere på eller længere væk fra dit hjerte.

Og jeg skal måske lige præcisere at hjertet er en metafor for hele dig. Vi er ét menneske, men vi har alle en sans for, hvad der føles rigtigt og forkert i vores liv. Måske du kan mærke det i din mave? Måske i brystet? Måske får du svaret i dine drømme? Måske får du gåsehud, når du mærke det helt rigtige svar hos dig selv?

Cost og revenue streams I Business Model Canvas.

I modellen, så er fundamentet for virksomhederne omkostninger og indtjening. Uden indtjening, ingen virksomhed. I dit private liv, så tror jeg mange mennesker, inklusiv mig selv, kommer til at forveksle vores egen livsplan med økonomi. Hvis vi lykkes, så tjener vi mange penge og har seje jobtitler. Jeg vil gerne udfordre denne livsforestilling.

Energi er dit brændstof i din livsplan.

Når du går ned med stress, så har du brugt alt for meget energi i alt for lang tid og du har arbejdet med opgaver, som ikke var i overensstemmelse med dit hjerte. Energi er ikke bare kalorier, energi er dig. Det kan godt være det er lidt langhåret, men Einsteins relativitetsteori og E=mc2 er netop argumentet for, at energi og masse ikke kan adskilles. I det hele taget er energibetragtningen enormt spændende og jeg er stødt på utallige eksempler, lige fra energimåling af kroppen før operationer i Rusland, til følelsernes energi og ordenes energi. Vi er ét stort energifelt og den energi skal vi administrere fornuftigt.

Nogle bruger også metaforen at have en flamme indeni. Hvis du lukker øjnene og mærker efter, hvordan vil du så beskrive din flamme lige nu? Er det gløder som trænger til nye pinde? Er det et hyggeligt lille bål på stranden med rolig flamme? Eller har du gang i et kæmpe bål med masser af stikflammer, der kunne trænge til at blive tæmmet lidt?

Lys i øjnene plejer også at være en god indikator for, om et mennesker har en sund flamme indeni.

Kend dine energidræbere og dine energiboostere.

Prøv at skriv en liste med, hvad der tager din energi og hvad der giver dig energi. Du skal skrive ned uden at dømme dine inputs. Hvis du synes det er energidræbende at tømme opvaskemaskine eller sidde til lange møder på arbejde med en ukonkret agenda og minus output, så skriv det ned. Hvis du synes, det er mega sjovt at danse rundt til “Stor Mand” (Tobias Rahim & Andreas Odbjerg) i stuen og stå på rulleskøjter selvom stilen er kikset, så skriver du det.

Det er kun dig der kender dine energiboostere og dine energidræbere og de skal ikke give mening for nogen som helst, undtagen dig selv 😉

Darryl Anka

Everything is energy. And that’s all there is to it. Match the frequency of the reality you want and you cannot help but get that reality. It can be no other way. This is not philosophy. This is physics.

Højere energi = sjovere liv

Eller hvad er lighedstegnet for dig i dit liv? Hvad vil en masse energi give dig adgang til? For mig handler energi om et personligt overskud, hele vejen rundt. Mentalt overskud, følelsesmæssigt overskud, kropsligt overskud (altså stærk og smidig ;-)) og spirituelt overskud, dvs. kontakt til min intuition.

Jeg vender tilbage med mere Business Model Canvas transformation til dit liv – stay tuned!

Add A Comment