Bevidsthed er det nye sort!

Trænger du til at stille skarpt på dit nuværende liv, kigge det efter i sømmene og beslutte dig for, hvad der skal ske nu og i fremtiden?

Så er du landet det helt rigtige sted. Du er klar, motiveret og nysgerrig. Du ved at noget skal gøres. Der skal ryddes op, både indvendig og udvendig og her har du muligheden for et guidet forløb – i dit tempo.

Design your life.

Det er ikke uden grund at jeg arbejder med det engelske ord “design”. Det er aktiv skabelse af noget nyt. Du ved kun hvad der giver mening i dit liv og jeg hjælper dig med at opnå det, få dig forbi forhindringerne og måske buh-koret. Dine ønsker og drømme i livet er ikke for sjov. De er faktisk ret alvorlige, for de hjælper dig til at se det liv som giver din sjæl mening. Vi er alle forskellige og har forskellige behov. Vi lever et langt liv med masser af forskellige livsperioder. Men den vigtigste pointe er nok, at du skal designe dit liv efter dine indre værdier og ikke efterleve samfundet og institutionernes kassetænkning af et gennemsnitsliv.

CARL SANDBURG

“Intet sker uden først at have været en drøm.”

Intention – det første skridt.

Tænk på, at alt her i verden er skabt af mennesker med en drøm og med intention om at udrette drømmen. En drøm lyder måske lidt flyvsk, det kan sagtens være en vision om at gøre noget, forandre noget, skabe noget. Der bor en skaberkraft i os alle, den er ikke forbeholdt de få. Men dit mindset og de overbevisninger du har mødt i din opvækst kan have slukket en del af dit indre drive?

Du behøver ikke have en drøm om at være den næste Thomas A. Edison (altså high-five hvis du har!), men måske du drømmer om:

  • At udgive din egen podcast med et emne du brænder for?
  • Anlægge et orangeri?
  • Skrive en kogebog?
  • Sælge din bolig og flytte langt væk?
  • Finde en kæreste?
  • Starte din egen virksomhed?
  • Få en helt ny garderobe og personlighed?
  • Tabe 10 kilo?
  • Starte til fortnite-dans?
  • Starte en ny karrierevej og måske tage en ny uddannelse?
  • Eller?

Alle dine drømme, store som små, har et budskab til dig – de er dit brændstof og de kalder på dig!

Online kursus – Design your life

En af mine drømme er, at designe dette kursus til dig. Det udvikler sig på tegnebrættet og så snart det er færdigt, så kan du få besked. Tilmeld dig min malingliste her: