Tør du sige nej?

Posted by on dec 23, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

Hånden på hjertet, hvor mange gange har du haft lyst til at sige nej tak til det ekstra stykke konfekt, den fjerde æbleskive, det halve glas gløgg mere og sørme om du ikke også “i julens tegn” har hjulpet ekstra til og sagt ja tak til en masse aftaler, som du ellers ikke ville???? Og måske har du slet ikke opdaget det… før du nærlæser denne artikel om at kunne sige nej tak, ellers tak, uden dårlig samvittighed og skyldfølelse…

Det er jo jul og julen gemmer på en masse kultur, forventet adfærd, velskrevne scenarier og optimistiske forventninger. Vi drømmer alle om den hvide jul i familiens skød, sneen drysser ned, man kan næsten høre julemandens ho – ho -ho fre julekanen i mørket, stearinlysene brænder, konfekten dufter velkendt sødt og pejsen knitrer hyggeligt og velkendt. Vi ønsker at julefreden sænker sig… At bare denne ene stund, denne højtid, kan være hellig og uden skænderier, brændte ænder og at der venter gaver købt med omtanke og kærlighed.

Så hvorfor udfordre julefreden med et nej?

Det simple svar er, at julen ikke er vigtigere end dig. Jeg er tilhænger af julefred og fred i det hele taget. Vi skal gøre en indsats for at ville freden og kunne være sammen. Men, du er helt forket på den, hvis du tror at dine behov skal tilsidesættes for freden. Du kan jo kun deltage ærligt i freden, hvis du deltager med hele dig. Når dine nærmeste kan se og mærke at du er tilstede, autentisk, og direkte kan kommunikere, hvad du har behov for. Det er jo ikke sikkert at alle dine behov bliver opfyldt, men, ingen kan gætte dine ønsker eller hvem du er, hvis du ikke eksplicit kommunikerer hvad de er! Det samme gælder når du skal sige nej for dine børn, hvis kinderne bugner af konfekt og chokolade og du ved at dit barn lige om lidt bliver en tikkende dramaqueen sukkerbombe, så er det også helt ok at sige nej, selvom din familie siger så velkendt, jamen det er jo kun jul én gang om året 😉

Men sårer vi ikke vores nærmeste?

Jo, det kan jo godt ske, og måske er det en gave at sige til og sige fra, måske har dine nærmeste ventet hele dit liv på, at du melder klart ud… Vi er mennesker, vi har følelser, de kommer og går. Vores gode relationer består, selv når følelserne er svære.

Og lige om lidt er det juleaften…

Freden skal stå sin prøve og jeg vil udfordre julefreden, tror jeg… For måske er mine behov og krav måske ok og bliver vel modtaget? Jeg vil i hvert fald udfordre julescenariet med nutidens sundhedsforeskrifter, ala kernesund, altså helt uden sukker, mælk og gluten. Jeg holder rigtig meget af julen og julemaden, men jeg synes bagsiden og betalingen er alt for høj hos mig. Jeg vil ikke trætte jer med alle de fysiske gener jeg får af traditionel julemad, men måske I kender følelsen? Det er lidt som at drikke ét glas vin og så betale med to flaskers rødvinstømmermænd. Den korte glæde forbundet med det længerevarende ubehag står jo ikke mål. Så jeg tør godt sige nej tak, ellers tak til sukkerkartofler, sovs med mel, ribsgele, franske kartofler, ris a la manda… Velsmagende alternativer står jo på spring og jeg har mulighed for at teste mine egenskaber ud i alternativ madkunst.

Har du fået kommunikeret dine behov?

Det er ikke let at stå dér midt i julefreden og stille det ene krav efter det andet, for at du, kan være sammen med din familien. Vi lever jo til daglig vidt forskellige liv og hos mig med småbørn der sover tidligt, så starter juleaften noget før end sædvanligt. Min måde at møde julen på og mine nærmeste er, at få startet julemiddagen, noget før end sædvanligt. Så kan de mindste spise med og vi undgår trætte børn og stressede situationer. Mht maden, så supplerer jeg med alternativerne. Det bliver jo bare ekstra smagsoplevelser til de andre… Men det var ikke let at nå dertil, for mig. Og jeg tænker, at du måske også har prøvet og prøver lige nu, at få indført dine behov og tager kontrol over, hvordan du får dem implementeret, også uden al for meget ballade (eller den ballade du tror der måske ville komme, for måske er det jo blot en tanke og gamle følelser der ligger på lur)?

Balancen, hvor vi skal være os selv og samtidig være fælles? For det er jo svært… Indrømmet. Men, hvis vi ikke prøver, udvikler os, tænker at vores behov faktisk er vigtige, har tillid til at det hele nok skal gå, hvor står vi egentlig så? I hele vores liv? Vi kan jo ikke bruge julen som en undskyldning. Og det er så let at bruge ydre omstændigheder som undskyldninger for vores manglende kærlighed til os selv. Vores vigtigste relation er med os selv, og det er fra dette niveau vi skaber relation med andre…

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *