Posts Tagged "leve i nuet"

Fremtiden?

Posted by on sep 30, 2009 in Coaching artikler | 0 comments

Quote from Kong Fu Panda: “Yesterday is history, tomorrow is a mystery, but today is a gift. That is why it is called the present”.

Midt i alt coachingens snak, psykologiens univers, livsfilosofiens lethed, så er det at jeg sidder og hører Rasmus Sebach’s Engel… Tror vi alle kan relatere til følelserne, drømmene der blev væk. Ligegyldigt om man selv drømte eller drabte dem.

Det er bare midt i sangen det går op for mig at vi lever i minuttet, hver time, hver dag. Husker du at få det hele med? Eller er du fanget i dagdrømmeriet om en fantastisk fremtid uden selv at skabe den? Eller tager du ansvaret og manifesterer højlydt din retning?

Om det handler om kærlighed eller dit job, livsområder generelt, så lytter jeg meget til om mine omgivelser taler i datid, nutid eller fremtid, vi har alle vores favoritter. Læg også mærke til hvor inspirationen kommer fra. Hjertet? Hovedet? Maven? Hjertet banker i nutiden…

Faktisk tænker vores hjerner også i nutiden… Men på en mere kompliceret måde. Vi skaber vores verden hver dag, på baggrund af stumper vi kan huske fra datiden. Derfor, hvis du spørger en ven, hvilke følelser vedkommende havde for kæresten da de mødtes første gang, så vil svaret være korreleret med de nutidige følelser.

“If the past is a wall with some holes, the future is a hole with no walls” (D. Gilbert)

Det er her vi skal huske at vores hukommelse bruger filling-in. Du husker måske Matador, hvor DR fik seerstorm da genudsendelsen kom nogle år efter første visning. De havde skåret et afsnit ud af Lærer Andersen der står på altanen… Men nej, de havde bare fortalt det og seerne havde selv skabt billederne i hovedet. Det var blevet til virkelighed og fandt nu sted i deres nutid som selvopfundet fakta.

Grundlæggende er det også meget nemmere at være til når du ved at din hjerne snyder og bedrager dig dagligt. Du ved at hukommelsen bare er små bidder, som du i nutiden skaber til en holistisk film på nethinden. Vores fantastiske evner til at visualisere er et trick… Men overvej lige hvor syret det er, at du indeni dig selv kan synge en sang uden lyd og at du oplever at du hører nummeret? Eller måske kan du forestille dig hvordan det vil være at spise levende biller? Regnorme? Edderkopper? Jeg ved lige præcis hvordan det vil føles, men pointen er, at jeg aldrig har prøvet det… Min hjerne skaber en forventet følelse via visualiseringen.

Eller trin 2, hvor du modtager sangen udefra, der hvor din underbevidsthed er koblet op på universets bredbånd. Første gang jeg prøvede det var lige efter gymnasiet, hvor jeg var kassedame og midt i rutinens travlhed dukkede min sang op som jeg havde skrevet på guitar, men nu med orkester og arrangement – som jeg aldrig havde hørt eller skrevet.

Så stop lige op og lyt til Rasmus Seebach’s sang igen – Engel… Han føler sig snydt for en fremtid han havde skabt følelsesmæssigt, han havde nærmest gennemlevet den, selvom den aldrig i virkeligheden havde fundet sted… Samt minderne om det perfekte forhold som et resultat af en genskabt nutidig virkelighed…

Vær i nuet og skab det du vil… Bevidst 😉

Read More