Shadow Process

Posted by on jun 2, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Nu kommer Debbie Ford til Danmark igen! Og hvor er vi heldige. Der er mange som stadig ikke har opdaget hendes fantastiske evner til at formidle tunge psykologiske budskaber på en legende og logisk måde, hvor alt bare bliver indlysende klart for dig. Du forlader altid en dag med Debbie Ford fuld af håb, ny viden, universel indsigt og med hjertet på rette sted. Følelserne er svære at beskrive, men det minder om taknemmelighed, en sjælelig indre ro, der langsomt manifesterer sig.

Debbie Ford er ikke kendt for happy-go-easy coaching, tværtimod. Så er alle workshops, kurser og coachinguddannelser spækket med “right in your face” got it?, attitude. Som hun siger, vi gider ikke hælde flødeskum ovenpå hundelorten, det forsvinder den ikke af! Hun går direkte til lorten, fordi den lugter! Og vi har alle ting i vores liv der lugter! Nogle mennesker har bare sat så mange tøjklemmer på næsen, at de ikke kan lugte alle deres lorte, og andre har bare lugtet til dem så længe, at de ikke længere kan lugte andet end lort og at det er en OK lugt….Lugter det lidt i dit liv? 😉

Det gjorde det i mit og det gør det stadig! Og det vil det nok altid gøre. Finden er jo, at erkende, at vi altid har noget selvudviklingsarbejde og at frigørelsen fra vores illusoriske liv, er intet mindre end en livslang rejse.

Hvis jeg var politiker ville jeg sende alle danskere på Shadow Process, for jeg ved, at workshoppen på blot en weekend transformerer og forvandler mennesker til en udgave, der er mere elskelig, tolerant, tilgivende, taknemmelig, omfavnende og givende, til sig selv og til familien, til samfundet generelt.

Men hvad hulen er det der Shadow Process for noget?????

Og ja, det kan være svært at forklare. Men jeg vil prøve alligevel. Jeg kan stadig grine af en anden kursist i USA, der fortalte, at da hun skulle forklare immigrationsmyndighederne i lufthavnen, hvad hun skulle deltage i, så troede de, at hun skulle jage spøgelser! Are you ghost-chasers? Men ja, vi er faktisk på jagt efter skyggerne i psyken, og det er vel egentlig en slags spøgelser. De siger i hvert fald buuuuhh en gang imellem og helt uventet! Du har vel prøvet at reagere på en uhensigtsmæssig måde og bagefter undret dig over, hvad der lige skete dér? Og hvorfor du nåede så langt ud, uden at kunne stoppe dig selv? Jeg sidder stadig og skammer mig over den sjat danskvand jeg hældte ud over min kæreste, fordi jeg ikke kunne få ordlyd. Jeg handlede og reagerede som en lillesøster på 5 år, der ikke fik sin vilje. Men nu er jeg altså 33 år og kræver ligestilling i parforholdet, hvilken startegi!

Træk lige vejret og kig tilbage på den her uge, måned eller år, hvornår har du sidst handlet i uoverensstemmelse? Hvis du ikke er parat til at lugte efter lorten, så kig dig omkring i medierne. Det vrimler med nyheder om folks personlige hundelorte. Arnold Schwarzenegger der har gemt på hemmeligheden om sin nu 10 årige søn med husholdersken, der har været ansat i 20 år. Og IMF-chefen der netop er blevet anholdt i NYC, da han tvang en stuepige til oralsex på Sofitel-hotellet. Jeg tror ikke på, at hverken Schwarzenegger eller Strauss-Kahn, hvis de fik tilbudet om at kunne gøre handlingen om, at de ville takke nej. De sidder sikkert begge to med en underlig følelse af, at noget løb af med dem, men hvad der skete i øjeblikket, hvor de mistede besindelsen, har de ikke helt fat i endnu!

Min pointe er blot, vi har alle vores egne spøgelser at slås med, store som små, men når vi arbejder med dem på en Shadow Workshop, så finder vi roden til årsagen. Vi løser op, tilgiver og veksler den indespærrede energi til en ny og frisk energi.

Jeg meldte mig til min første Shadow Process i 2008. Det var første gang Debbie Ford skulle afholde workshoppen i Danmark. Og jeg havde meldt mig til, da jeg i et nyhedsbrev fra Pernille Melsted havde læst, at workshoppen havde ændret Pernille’s liv for good! Det var da noget af en påstand, men hvis den nu var sand, var det så ikke værd a shot? I hvert fald, så kunne jeg mærke dybt inde, at noget kaldte på mig. Jeg havde aldrig før købt et weekendkursus af egen lomme til mere end 5.000 kr, jeg tænkte det var helt vanvittigt. Jeg kunne jo købe en ny cykel… Men, hvad nu hvis….?

Jeg lod døren stå åben, jeg glædede mig til mødet med Debbie Ford. Den der amerikanske best-seller, amerikanske coachingguru, hamrende smuk og med masser af amerikansk succes. Jo, jo, mine skygger væltede frem. Jeg var allerede i gang med at projektere mit eget lys over på Debbie, at hun indeholdt alle de kvaliteter jeg ikke selv var født med. Men, jeg skulle senere blive klogere på, hvad skygger er, skyggearbejde, og hvordan vi alle projekterer dagligt. Måske du har set Inception med Leonardo Dicaprio? Projektion i drømme er almindelig kendt, men også i vågen tilstand? Ikke helt endnu.

Skygger er både mørke og lyse. Men pudsigt nok, så stammer de fra samme udgangspunkt: Jeg er i hvert fald ikke……

  • ligeså vred og hård i tonen som Helle Torning
  • ligeså glad og legesyg som Ole Henriksen
  • ligeså hårdkogt og aggressiv som Stig Tøfting
  • ligeså utro som Arnold Schwarzenegger
  • ligeså smuk som Heidi Klum
  • ligeså spirituel som Debbie Ford
  • ligeså inspirerende som Malcolm Gladwell

Men, det er jeg jo. Ikke hele tiden. Men jeg indeholder alle disse kvaliteter, egenskaber. Der er ikke noget vi ikke er i verden, for, vi er født hele. Vi har alt hvad vi skal bruge, men igennem opvækst og opdragelse, fratages vi vores kvaliteter. Det bedste eksempel, som Debbie Ford ivrigt bruger er kvaliteten, at lyve, at være en løgner. Vi opdrages som børn til at vi ikke må lyve, og sikkert også en straf for, hvad der sker, hvis vi lyver. Men vi lærer sjældent, at det netop i nogle tilfælde, er klogt at lyve. Hvis en ukendt voldsperson står udenfor hoveddøren og spørger om vores mor er hjemme, så må vi gerne svare nej, selvom hun er i bad. Alle egenskaber er velkomne i vores liv. Finden er bare, at vide, hvornår vi skal skrue op og ned for kvaliteten. Når vi accepterer og anerkender at vi indeholder alle egenskaber, så kan vi også være i andres egenskaber, selvom deres volumeknap måske er større end vores.

Én af processerne i Shadow Proces er nemlig at skrive en liste for alle vores mørke og lyse skygger. Og det er ikke pinligt at mangle papir, for der er mange skygger. Du har slet ikke noget begreb om, hvor mange skygger du dagligt kaster med. Og ja, det er igen dagligdagsbanaliteter. Men når du langsomt indser, i løbet af workshoppen, at disse skygger dagligt frarøver dig energi, visdom og forhindrer dig i at leve det liv du egentlig er kommet for, så opstår der en glæde og sorg på samme tid. For nu har du chancen for at ændre dine begrænsende handlingsmønstre, men du må også acceptere og tilgive dig selv for, at have fordømt andre og forhindret dig selv i at være 100% tilstede i dit eget liv.

At du har levet som en skygge af dig selv.

På selve workshoppen vælter det med projektioner. Jeg syntes de der tudemarier var forfærdelige og helt ærligt, så løb hjælperne rundt med kleenexbokse til dem der græd. De kunne da bare tage sig sammen! Men hvad havde jeg selv lært i min barndom: Du skal ikke græde – du skal blive vred! Alle der græder er nogle håbløse ofre, der er handlingslammede og især pinlige for deres omgivelser…. Men altså, der gik jo hul på min byld igennem weekenden og jeg endte med om søndagen at kunne græde, og mærkede befrielsen. At lade følelsen passere, så der kunne blive plads til andre følelser.

Vreden er der også plads til. Vrede der er rettet mod vores omgivelser, måske mod os selv. Den indestængte vrede. Den glemte vrede. Tro mig, den er der. Og du skal nok få forløst alt den vrede du har samlet sammen i årernes løb, måske et helt liv. Det lille forudrettede barn, der ikke fik lov til… Frataget… Misbrugt… Overhalet… Forsømt…. Mobbet… Vi er alle bare menneskelige børn med hver vores bagage, men bagagen kan være blevet for tung og det er på tide at smide tyngden i sindet væk. Og dette sker ved en vredesproces, som er helt ubeskrivelig. Mine ord strander i et gammelt reklame-slogan: Prøv det, prøv det….

Den sidste ingrediens på Shadow Processen som overraskede mig, var de her visualiseringer. Jeg kunne ikke helt finde ud af det i starten, faktisk ikke før om søndagen. Jeg havde svært ved at give slip på kontrollen. Visualiseringer er lidt ligesom at dagdrømme, men hvor du i dagdrømmen bevidst drømmer om noget, så er visualiseringer mere spontane og der kører en film på din indre nethinde, som ligesom bare bliver afspillet. Det er ligesom at drømme om natten, men i visualiseringen er du både vågen og alligevel lidt på stand-by. Historien og billederne fra visualiseringen er budskaber du kan bruge i dit liv. Én af mine visualiseringer handlede om Charlie’s Angles. Jeg troede jeg var rablende skør, men når indholdet bliver konkretiseret, så gav det mening i mit liv. Der var egenskaber hos både Cameron Diaz, Lucy Liu og Drew Barrymore jeg manglede at udtrykke i mit liv, positive egenskaber, jeg troede jeg ikke ejede. Sexet, powerfuld og flirtende.

Hmmm. Skal stadig lige overveje om det nu også er mig, men jo, det er også mine egenskaber og mit lys lyser endnu mere, når jeg indtager rummet som sexet, powerfuld og flirtende.

Og det er jo netop her workshoppen ender. Mennesker der har accepteret, anerkendt og integreret skyggerne, mørke som lyse. Og søndag eftermiddag står hver enkelt deltager lysende klar, med et guddommelig skær i øjnene, næsten genfødt og med eksplosiv energi. Befrielsen er enorm.

Shadow processen starter en rejse hos dig. Min rejse har indtil videre taget mig igennem Blueprint Coachinguddannelsen hos Debbie Ford, 2008-09. Endnu en Shadow Process i San Diego i 2010. Og The Shadow At Work – How To Stop Sabotaging Your Own Success, 2011.

Mit hjerte banker for Debbie Fords univers, fordi det virker.

Ganske enkelt.

God rejse til dem der skal afsted til Shadow Processen her i slutningen af maj måned. Åben dit hjerte og lad visdommen strømme ind.

“When I can love all of me, I will love all of you” (D. Ford)

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *