Så flyt dog!

Posted by on mar 30, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Så flyt dog!

Selvom mit indlægs titel er tyvstjålent fra snart en klassisk Hollywood film med Jessica Parker og Matthew McConaughey i hovedrollerne – så gemmer nogle af de banale Hollywood film faktisk på nogle af livets læresætninger. Selvom ikke alle læresætninger indeholder et udråbstegn, så kan du være sikker på, at du på den ene eller anden måde faktisk bliver bedt om at flytte dig, fra din nuværende måde at være i live på, til noget andet og ofte bedre.

Så flyt dog!

Jeg elsker faktisk at flytte, fysisk. Jeg elsker faktisk forandring, jeg elsker at skabe og indrette, falde til, nyde nye perspektiver, nye butikker, nye mennesker, og denne gang, så er det et meget kærligt tilvalg. Det er faktisk lidt en indrømmelse. Det er måske lidt som at gå tilbage til en gammel kæreste. Det føles lidt sådan. Men siden jeg flyttede fra min herskabslejlighed i København i 2007 har jeg savnet byen, savnet lejlighedstypen, savnet livet, byen, nærheden, ånden, parkerne, cyklen, generationer der vil byen og alligvel stilheden ved aftentiden. Nu flytter jeg til Odense i en kæmpe herskabslejlighed med balkon med udkig til indgangen ved Munke Mose. Farvel havudsigt, Gl. Strandvej, Kolding, ligusterhække, tyske bilmærker, snorksoveby og stisystemer. Du var faktisk ikke noget for mig, måske mit ego, men ikke min sjæl…

Kender du forskel på dit ego og din sjæls motiv?

Er det et mærkeligt spørgsmål? Det ville det faktisk være for mig selv for en del år siden. Eller måske er spørgsmålet ret klart, men svaret havde ikke rigtig lyst til at være super ærligt. Det kræver indsigt at kunne besvare: For hvem gør du det? Ved du hvor mange mennesker der lever et helt liv i jagten på at tilfredsstille omgivelserne? Mange, sindsyg mange! I hvert fald på det ubevidste plan. Prøv at tage en tur på sygehuset og spørg de døende, hvad de fortryder? Ikke at have levet fuldt ud! Men hvem stoppede dem? Tja, deres tanker, deres følelser, deres manglende indsigt i, at de var på en tur i livet for at tilfredsstille omgivelserne… Hvorfor? Fordi vi ikke laver andet som børn, vi vil passe ind alle steder for at få kærlighed, opmærksomhed, plads, leve-ret, venner, lov til at være med, accept, overlevelse sådan helt instinktivt. Og vi glemmer som voksne at stille spørgsmålstegn ved vores egen færden. Den dér autopilot. Nej tak. Ikke mere. Og især ikke når det er ego’et der sidder bag rattet.

Hvem er dit ego?

Dit ego er bare din humane oplevelse her i livet. Dit ego er sjældent ret gammelt og netop derfor bør du ikke konsultere det i tide og utide om dit livs store beslutninger. Du sætter jo heller ikke en 5-årig i en stor koncerns bestyrelse og forventer store resultater? Jeg kan huske da jeg som barn fik lov at trække i hønseskroget og hvis man fik den store knogle, så måtte jeg ønske, lidt ligesom at se et stjerneskud, og jeg kan huske at jeg ønskede at mine forældre skulle få en stor sportsvogn! Bare så jeg kunne få mine klassekammerater til at blive misundelige. Det var virkelig et behov fra egoet. Behovet fra min sjæl var netop at have veninder, at føle sammenhørighed, lave noget sjovt sammen og bare være. Denne indsigt kom til mig ret sent. At egoet netop ikke kunne gennemskue de sande værdier som livet ønskede. Mit ego ville gerne bo i et rækkehus 5 m fra vandkanten her i Kolding, i Koldings velhaverkvarter. Men faktisk så er her slet ikke det jeg drømte om. Min gamle vision, faktisk tilbage fra 2006, hvor jeg kigger fra mit hotelværelse i LA og ser en iMac ved vinduet og udkig over Venice Beach, da får jeg den dér indsigt, lidt mærkelige fornemmelse, at det er noget jeg skal bemærke, noget jeg skal samle op, som et clue. Og senere tror jeg fejlagtigt at fordi havudsigten er på plads, så går puslespillet snart op. Men her er slet ikke mangfoldighed, tolerance, kulørte gadelygter, sammenhørighed og nerve. Her er blot maskuline luksusværdier og kedsomhed. Æv. Sikke et spild – og bare fordi jeg ikke rigtig fik indrømmet, konsulteret mit inderste, været ærlig, nysgerrig, modig! Jeg lod mit ego styre…

Hvem er din sjæl?

Det er din bedste ven, din co-pilot, din rådgiver, den kloge gamle dame som vil dig det godt. Men hvorfor hulan er vi så så bange for at spørge? Hvorfor er jeg? Fordi jeg efterhånden har erfaret at det ikke er den letteste vej mod målet…! Men den sandeste vej mod målet. (og jeg sidder og griner mærkeligt mens jeg skriver) Der er så mange ting der på mange planer giver mening når jeg skriver dette. Vi er alt for kort sigtet, vores fokus, på lang sigt giver det hele mening. Det er ikke fordi alting er svært, tværtimod, det er kun en følelse, resultatet er nemt. Og jeg kan se det i mine omgivelser. Mennesker der ligesom jeg er bange for at træffe de rigtige beslutninger, de beslutninger som er sande for dem. De kredser om dem i årevis og bange for at deres eget inderste, intentioner skulle forhindre dem i at deres ego blev såret, deres omverden såret, men den der virkelig bliver såret, er dem selv, sjælen, dit sandeste udtryk mens du er her.

Er du flytteklar?

Jeg tror på at noget i universet konstant prøver at guide dig, guide mig, sende små clues, vink med en vognstang, kald det hvad du vil, men intet sker, før du selv er klar, før du har besluttet dig for at åbne øjnene og lade dig guide. En fysisk flytning er også en mental flytning og jeg er mere end klar på at komme hjem, rent fysisk. Men jeg har stadig en del rejseaktivitet mentalt. Det vigtigste er bare, at ville flytte sig, at være nysgerrig og leve med hjertet i behold. Min intuition, min sjæl sidder i hjertet, og jeg ved godt hvornår jeg er kommet hjem. Jeg flytter mig ligeså langsomt hjem.

Må jeg foreslå at du gør det samme 😉

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *