Roseto

Posted by on dec 2, 2009 in Coaching artikler | 0 comments

En by i Italien…

Jeg tænker på julen. Alle siger at det er hjerternes fest. Men hvorfor kun i julen? Fordi vi rigtig samles og nyder hinandens selskab? Næppe, for det er i julen herhjemme at skilsmisserne truer, at delebørnene råber på ro og kedsomhed, men julen ender for de fleste med at blive mere stresset end forventningen til den harmoniske jul – hjerternes fest…

Jeg læste om Roseto den anden dag, en by i Italien hvor der immigrerede en del italienere fra til Bangor (USA) i slutningen af 1800 tallet. Egentlig handler historien om den måde vi som videnskabsfolk indsamler data på, vores empiriske grundlag for nye opdagelser og hvilke vaner og forventninger, der kan sløre billedet, den åbenbare sandhed, når vi gætter på forklarlige variable.

Som alle andre indvandrere så slog italienerne sig ned i klynger i USA og italienerne der rejste til Bangor skabte deres egen trygge by funderet på italienske værdier og kaldte den senere Roseto… Stewart Wolf, en læge uddannet fra Oklahoma Universitetet, besøger Roseto, og da han sludrer med de lokale over en øl, fortæller byens læge, at han næsten aldrig har haft en indbygger under 65 år gammel fra Roseto med en hjertesygdom. Dette var chokerende nyt, selv i 1950‘erne, hvor hjertetilfælde var en begyndende epidemi i USA. Dette gav Wolf blod på tanden og han ønskede at finde ud af, hvad der kunne være den forklarlige variable for Roseto indbyggerne?

Pilotprojektet startede i 1961 og indbyggerne i Roseto var velvillige og stillede hjælpere og lokaler til rådighed for alle de medicinske undersøgelser. Og resultaterne begyndte at vise sig:

Indbyggere under 55 år havde ikke haft hjertesygdomme, faktisk var dødsrisikoen for ALLE sygdomme 30 – 35 % lavere end forventet.

Wolf inviterede en sociolog, John Bruhn, med til at undersøge resultaterne nærmere og sammen med en masse medicin- og sociologistuderende interviewede de nærmest alle i Roseto, alle fra 21 år og op.

De fandt overraskende, at ingen af indbyggerne havde selvmordstanker, var på drukvognen, eller stofafhængige og ingen på social overførselsindkomst… og næsten ingen kriminalitet.

Hvilken forklarlig variable?

Fra den medicinske baggrund Wolf havde, ja, så måtte perspektivet jo være, at indbyggerne i Roseto var sundere end resten af USA. Du tænker måske allerede Middelhavsmad, koldpresset olivenolie og et glas rødvin hver dag? Men nej, Roseto var ikke en sund by, faktisk var de allerede blevet integreret i den amerikanske madkultur og undersøgelse viste at 41% af deres kalorieindtag kom fra fedt. De var heller ikke særlig atletiske og mange af dem røg faktisk en hel del. Så hvis ikke mad og motion kunne forklare Roseto’s anormale adfærd, hvad kunne så? Wolf, med de lægelige briller, tænkte selvfølgelig først, at så måtte generne være den forklarlige variable. Men nej. Så kiggede han på området, kunne geografien være til hjælp? Men nej. Wolf indså, at hvis hemmeligheden ikke var mad, motion, gener eller beliggenhed, så måtte det jo være Roseto?

Wolf og Bruhn kiggede sig omkring i byen og med et andet perspektiv fandt de den forklarlige variable i adfærden:

Indbyggerne i Roseto besøgte hinanden, de stoppede på gaden og hilste og snakkede sammen, lavede mad til hinanden, deres udvidede familiestruktur med 3 generationer var et trygt grundlag for byens sociale struktur og gensidige respekt, deres  liv fra det gamle Italien havde de taget med: At sidde på en stol i solen, at have tid, ro og tålmodighed til livet. Kærligheden.

Wolf og Bruhn resulterede, at intet menneske kan analyseres isoleret og at variable som mad, motion og gener ikke er tilstrækkelige, men at kulturen, vores venner og familier, er tilstrækkelige for et langt liv…

Historien, en sand beretning, fortæller mig, at julen ikke kun er hjerternes fest, men at hjerterne skal feste hele året. At sund mad og motion nødvendigvis ikke er adgangsbilletten til et langt liv. Kulturen er, men vi trænger til at skabe en meningsfuld kultur hvor hjerterne er sunde, hvor vi vil hinanden og hvor livet kan leves…

Så husk at træk vejret langsomt, nyd øjeblikke og øs med din respekt og gavmildhed.

God jul og kram dine venner, familie og køen i julehandlen!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *