Når Universet ikke gider at vente på dig

Posted by on aug 16, 2016 in Coaching artikler | 0 comments

Når Universet ikke gider at vente på dig

Jeg er helt høj (og ikke bogstaveligt, for dem der kender mig) men jeg indser pludseligt at drivkraft og motivation måske ikke altid kommer indefra. De sidste par måneder har jeg oplevet flere gange, at min proces eller personlige udvikling, bare gerne vil i gang, NU! Jeg får simpelthen ikke lov til at komme med flere undskyldninger. Og et stort hurra for det.

Der har været stille fra min siden her på bloggen i længere tid. Jeg har haft travlt på alle fronter. Alt for meget arbejde, det praktiske i at være alenemor og kærlighed der ikke rigtig ville noget alligevel.

Hvordan vælger man det man brænder for, når det brænder alt for meget på den dårlige måde i resten af sit liv???

Det har jeg grublet længe over og ikke mindst prøvet at sove fra 😉 Man er bare ligesom meget langt væk fra en win-win. Og mens jeg bare blev mere og mere træt, så skete der en masse under overfladen alligevel. Noget i mig fik nok. Og min erfaring har nok reddet mig fra at bukke under. Gode erfaringer som:

  • Elsk dig selv først
  • Elsk dig selv først
  • Elsk dig selv først….

Og måske du havde håbet på en masse guldkorn, men ovenstående er alle mine guldkorn opsummeret. Ganske enkelt. Men utrolig let at glemme for mange af os, der er omsorgsgivere, både privat og på jobbet.

Lev dit liv fra hjertet – eller Universet tvinger dig!

For første gang i mit liv, så har jeg et indre billed af, at jeg stod på ski og en lavine kom og tog mig med. Det vise valg var at samle skiene og ride med på bølgen. Det vælter omkring mig med invitationer til at udvikle mig, at lære af oplevelserne, at se mine egne skygger. At dele meget mere med jer der læser med og også gerne vil leve et liv, meget mere fra hjertet i det daglige end I gør netop nu.

I weekenden havde jeg en proces, hvor jeg havde hold i nakken. Jeg havde overstrukket til yoga om onsdagen. Mit ego ville lige prale lidt mens jeg lå dér på måtten og jeg trak vejret ind i smerten. Men i løbet af torsdagen blev der værre og fredag ville jeg lige løsne det lidt op med sauna og lidt ekstra træning. Helt forkert træk, især det sidste. Lørdag kunne jeg intet foretage mig. Og alene med to små størrelse på 3 og 4 år, så var jeg udfordret! Men erfaringen hjalp mig igen. Hvad er læringen i lidelsen? Hvorfor inviterer Universet mig til denne proces? Og sikke mange guldkorn midt i smerten:

  • Mit ego skal selvfølgelig ikke med til næste yoga-session.
  • Kunne jeg tillade mig at kræve særbehandling? Kræve tid til egenomsorg?
  • Selvhjulpenhed – jeg vidste slet ikke at mine børn kunne smøre deres egen mad og alt muligt andet.
  • Al min service-autoadfærd blev sat på pause.

Og det er her vi alle har et valg i livet. Vi kan vælge at sætte os ned og brokke os over vores situation. Eller vi kan vælge at invitere forandringen indenfor og lade vores proces starte. Og hvis du følger mine allerbedste erfaring so far – elsk dig selv først – så kan din proces ikke gå helt galt. Egenomsorg – babyneeds – er helt universelt for os alle. Maslow’s pyramide holder stadig 60 år efter og i vores moderne verden hvor vi lever i hovedet og langt fra hjertet, så er det en daglig invitation til at pleje dine helt basale grundbehov.

Lev dit liv fra hjertet

Camilla

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *