Into the wild

Posted by on feb 12, 2017 in Coaching artikler | 0 comments

Into the wild

Nogen gange så ser vi en film som rusker godt og grundigt indeni. Jeg har netop set filmen Into the wild, film af Sean Penn, men som er baseret på en virkelig historie. Kort fortalt, hvis du ikke har set filmen, så handler det om en ung mand (Christopher Johnson McCandless), som netop har afsluttet college og som stikker af fra sin familie og samfundets forventninger til ham. Han forærer sin opsparing væk og vil rejse uden en mønt på lommen. Han møder mennesker på sin vej, som inkluderer ham og viser tydeligt at de holder af ham, men han er opsat på at nå sit endelige mål, at leve ude “in the wild” i Alaska.

Der er så mange pointer i den film, at jeg sikkert glemmer nogle af dem, og der er selvfølgelig forskel på Christopher’s egne oplevelser, bogens indhold og så filmatiseringen. Men jeg er sikker på at emnerne, én eller flere, periodevis optræder i vores eget liv:

Illusionen at flygte fra civilisationen og virkelig leve into the wild.

Selvom Christopher’s mål om at leve i vildmarken i Alaska, så spotter han jævnligt flyvemaskinerne på himlen. Det er så smuk en hentydning, at selvom vi bevæger os langt væk, så vil civilisationen være tæt på os. Mange mennesker drømmer om at leve mere simpelt. Jeg kender i hvert fald godt selv følelsen af at være på ferie og hvor befriende det kan være at leve på få kvadratmeter, 6 kopper, tallerkener, knive etc. At blive fri for en masse ting og være nærværende og ude i naturen. Jeg tror vi alle sammen kunne trænge til et mere simpelt liv, men jeg vil i samme omgang også være taknemmelig for at leve i en moderne verden, hvor jeg har en stikkontakt og træk og slip 😉 Jeg kan dog varmt argumentere for at det kræver stilhed i længere tid, for at kunne høre sig selv og mærke efter. Jeg fik fint hul igennem på 3 dage til Debbie Ford’s The Shadow Process. 3 dages stilhed (ingen tale, ingen tv, tlf, internet, ingen stimuli (sukker, kaffe, alkohol), bare fokus på at trække vejret og mærke efter. Vi er ikke skabt til at leve isoleret med os selv i over 100 dage, vi er sociale væsener, hvor kærligheden er fundamentet.

Ser du de mennesker der elsker dig?

Christopher møder 3 mennesker på sin rejse, som tydeligt elsker ham, men hvor han tager afsted og ikke kigger sig tilbage. Han møder faktisk også en mor, hvis barn selv er stukket af og som hun ikke har hørt fra. Og selvom hun viser sin smerte og savn, så får det ikke Christopher til at kontakte sin egen familie. Han har helt sikkert ikke mærket sine forældres kærlighed på den måde han gerne ville mødes, men det betyder ikke, at den ikke har været der. Og de ubevidste overbevisninger som vi samler op i barndommen, bliver adfærden der manifestere sig i vores voksenliv. Lige indtil du selv, eller med professionel hjælp, får løst ligningen og kan ændre din egen adfærd.

Jagten på sandheden.

Christopher har fået nok af sine forældres løgne. Især den om at hans far faktisk er gift med en anden kvinde og har en søn han ikke ser. Han er træt af forældrenes jagt efter penge, anerkendelse og prestige. Jeg forstår sagtens hans frustrationer. Og alle børn vil kunne se deres forældres virkelige udfordringer. Men handlingen er ikke at dømme, handlingen er at kunne favne, forstå og forandre, måske deres livssyn, men ellers at dit eget kan forandres. Og at du selv ved at når man bliver forældre, så vil dine egne børn spotte dine svagheder, men også leve i en anden tidslomme, hvor forventningerne til verden er forandret. Det kræver mod at være sårbar, det kræver mod at turde indrømme for sine børn, at selvom jeg gør alt hvad jeg kan, så er det måske ikke det barnet eller børnene har behov for. Men at vores “fejl” vil give energi til børnenes forandringer og livssyn.

Forventningen til den lige vej til succes.

Jeg tror alle mennesker i starten af 20’erne vil begynde at stille spørgsmålstegn ved retningen i deres liv. Vi vokser op på et program der i den grad er defineret for os. Vuggestue, børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, videregående uddannelse, karriere, familie og pension. Groft skåret. Dine valg skaber din tilværelse. Men jeg kender ikke mange, eller har mødt, hvor valgene er værdimæssigt velovervejede og 100% deres egne. Og efter en lang rejse på ryggen af andres mål, så vil en livskrise banke på døren. Det giver fuldstændig mening af Christopher stak af lige efter college. Han var klar til universitetet med gode karakter, men han orkede ikke det præ-definerede liv.

Er dit liv let som en fjer?

Der er sekvenser i filmen hvor Christopher har det godt og trives. Når han er sammen med hippieparret og med den ældre mand. Men han er også i kamp og giver sig selv udfordringer som er barske og fra mit ståsted, unødvendige. Det er elskværdigt at han gerne vil være fri for penge og civilisationens betingelser, men samtidig bliver han lovovertræder, hvor han sejler ulovligt ved Grand Canyon og er gratist på togene. Han jagter en anden sandhed end den han voksede op med, en lettere sandhed. Men at leve et let liv kræver kærlighed, sammenhørighed, ansvar og en vedvarende prioritering af livsværdier. Og så en pokkers masse grin. Hvis vi tager livet for alvorligt, eller vi bliver for selvhøjtidelige, så begrænser vi vores egne chancer for at let liv. Mit argument er, at narcissisten i Christopher, fik lidt for meget næring.

Pointen.

Christopher døde fordi han begav sig ud på en mission, hvor han ikke havde nogen co-pilot, viden og erfaring nok til at fuldføre den. Han flygtede så meget fra hans egne vrangsforestillinger, at hans indre dæmoner til sidst slog ham ihjel.

Kort før han dør skriver han: “Happiness only real when shared”

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *