Hvordan er man lige autentisk?

Posted by on maj 28, 2014 in Coaching artikler | 1 comment

Hvordan er man lige autentisk?

Jeg var til foredrag i går med Jesper Sylvester – ekspert i personlig branding. Og mit hoved og ikke mindst hjerte rumsterer efter denne aften. For det var både en god aften, meget tankevækkende og så alligevel var jeg faktisk helt flad, da jeg gik derfra og sådan lidt undrende følelsesmæssigt. Hvad var der egentlig sket? Mon Jesper kunne mærke forandringen over aftenen, at den startede med fuld fart og entusiasme og landede et sted med halvlunkne aarhusianere?

Vi kom alle rigtig godt fra start og kunne hurtig blive enige om at vi alle savner at være mere os selv og at det i sidste ende er dét der faktisk gør, at vi køber hos hinanden, når tilliden er skabt og troværdigheden funderet. At være autentisk, selvom det allerede er blevet et lidt for smart ord, måske nærmere misbrugt, i hvert fald så blev den jyske udgave til – at bare være sig selv! Men hvordan gør man det? Og hvorfor gør vi det ikke bare? Hvad er vi bange for? Og alle sad dér med den ene følelse efter den anden, en FØLELSE der gjorde, at vi ikke tør være os selv, fordi vi tror at vi bliver ekskluderet af flokken. Men tværtimod, så vil vi som mennesker, når vi tør være os selv, faktisk blive hevet ind i flokken, ind i mængden, når vi står sårbare, ærlige, rigtig som forkert, bare os selv.

Pointen med at være autentisk.

Og der sad vi, ca. 120 mennesker med håb om bare at være os selv. At være OK. Og faktisk kom der nogle gode eksempler på, ikke at være sig selv, ikke at tale fra hjertet til hjertet. Og det var lige præcis her at jeg personligt faldt i søvn. Og det var faktisk det bedste der kunne ske for mig. Virkelig at mærke, at når andre ikke er autentiske, nærværende, sig selv, men netop foregiver en skal, et tomt hylster, bruger neo cortex (logiske hjernehalvdel) alt for meget, så falder vi andre sgu i søvn… Det var så stærkt at mærke på egen krop. Og Jesper kæmpede for at få gæsterne på scenen ned i kroppen, ned i hjertet, og virkelig mærke efter, passion, historien, hvad deres bidrag til livet kunne være? Og kvinderne fablede bare i vildelse, prøvede at finde et logisk svar, et nemt svar, det rigtige svar? Gab, det var kedeligt. Hurra, det var kedeligt! Og indeni mig, begyndte min egen sang, min passion for, at vi alle skal leve vores liv fra hjertet. Hvorfor lade være? Nu ved jeg at folk omkring mig falder i søvn, når jeg skruer op for neo cortex. Mit energiniveau falder og det smitter.

Tør du være autentisk?

Da jeg gik ud af døren, skyndte mig hen til bilen, gik der nogle bag mig, der syntes at foredraget var dårligt. Jeg kunne mærke at jeg tog det en lille smule personligt, fordi jeg godt kan lide ham Jesper. Men det gav mig endnu en vigtig pointe. At turde være mig, at lade mine passioner stråle og være parat til at folk omkring også kan synes at jeg er dårlig, kedelig, uinspirerende, eller bare at de måske er gået forkert i byen? Jeg tror at mit pleaser-gen faktisk har spændt ben for mig rigtig mange gange, at jeg ikke turde stå frem med min musik, min stemme, fordi, hvad nu hvis….

  • folk ikke kunne lide min musik?
  • synes jeg synger dårligt?
  • ser åndsvag ud?
  • Whatever! Listen kunne blive virkelig lang…

Og hvem er folk lige? Grundlæggende, så er det jo fuldstændig ligemeget. Hvis jeg får energi af at skrive musik og synge, hvorfor så lade være? Hvorfor? Men jeg må indrømme, at det først er nu jeg er kommet frem til pointen. Jeg har forsømt min musik i adskillige år! Jeg skrev faktisk en sang om det i 2010 og den har ligget på hylden lige siden, selvom ordene er ligefremme og indlysende! Hvor blind har man lov til at være?

Så nu vil jeg give et stykke af mig selv til dig, kære læser, fordi Jesper Sylvester fik slået fast i går, at verden trænger til at vi hver især, kommer hjem til os selv og får delt gavmildt ud af os selv. Og så vil jeg lige skynde mig at skrive at da jeg tændte bilradion, så strømmede Mads Langer ud af højtalerne…. No gravity…. Fantastisk, f**k den jordforbindelse, eller Jantelov 😉

Egen sang og musik “Jeg vender hjem”, fra et one-take, øvelokale, meget autentisk og upoleret:

(vil du høre mere? lyt her.)

En gammel sang, jeg spillede i går

13 år – nu forstår jeg

de vise ord – der tonede frem

en gammel skat, ja, trist og forladt

 

Tør jeg tro på – tør jeg la’ vær’

ikke mere – det har kostet mig

sygdom og gråd og sorte dage

et årti forladt og forlagt

 

Men nu stopper det her

jeg vender hjem, ja

hjem til dig, jeg ka’ ik’ la’ vær

 

Hvem fik sagt drømme forgår

at tiden måske – læger alle sår?

de vise ord der toner frem

jeg er klar, forført og parat

 

For nu starter vi her

jeg vender hjem, ja

hjem til dig, jeg ka’ ik’ la’ være…

 

One Comment

  1. Kæreste smukke sjæl
    Jeg vil gerne hylde dig for at turde træde ud i dit lys og skinne som den smukke stjerne du er. Super sejt og fed stemme.
    krammer
    Christina

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *