Er dine daglige beslutninger gratis?

Posted by on okt 21, 2016 in Coaching artikler | 0 comments

Er dine daglige beslutninger gratis?

Netop hjemvendt fra en tur i Superbrugsen og er helt træt. Hvad skulle jeg købe? Hvad manglede hjemme i køleskabet og skabene? Hvad havde jeg lyst til at spise i aften? I morgen? Tilbud, farver, informationer og andre mennesker. At gå igennem et supermarket er absolut en test i at kunne træffe hurtige beslutninger. Hver eneste gang du ser på en vare, et skilt, dufter en duft, så bliver du bedt om at træffe en beslutning. Skal den med i kurven eller ej? Mangler jeg den? Er den billig eller dyr? Kan den holde sig? Hvad kan jeg bruge varen sammen med? Kender jeg produktet eller mærket? Skal jeg prøve noget helt nyt?

Vores hjerne gider ikke alle de beslutninger.

Hvis du køber tøj på nettet eller andre ting, så bliver du sikkert også glad for hvis virksomheden har brugt en del tid på at inddele kategorierne rigtigt – dvs. ligesom du selv ville kategorisere. Og dernæst at kunne sortere ved at udelukke eller tilvælge. For helt ærligt, så kan vores stenalderhjerne slet ikke overkomme al den daglige beslutningstagning. Og vores moderne tidsalder er virkelig en sand udfordring for os.

Er dine daglige beslutninger gratis?

Alle dine beslutninger vil berøre dit liv, nogle en lille smule og nogle væsentligt. Nogle beslutninger er nemme at træffe og andre skal du bruge dage på at overveje. Nogle beslutninger eller valg vil give dig følelsen af lykke og andre beslutninger eller valg vil ligefrem gøre dig ked af det. Rig eller fattig. Jeg forestiller mig oftest en vej, hvordan vil vejen se ud hvis jeg tager den ene eller den anden beslutning? Vi mennesker har heldigvis evnen til at kunne reflektere og forestille os, derfor kan du også med god erfaring se konsekvensen af dine beslutninger og valg på den lange bane. Men da vi også er styret af lyst, så har vi oftest fokus på den korte bane, eller vi kan se vejen lige hen til svinget, og så er vi ligeglade med hvad der sker efter svinget…

Kan du træffe dine egne beslutninger?

Har du egentlig altid et valg? Det kan nemlig godt føles som om, at vi i bestemte situationer ikke har et valg. Passer det? Nej. Men det kan være rart at stå stille eller fortrænge at vi altid har et valg, hvis vi ikke har lyst til at leve med valget, selvom valget måske er at vi skal svømme i iskoldt vand en kilometer for derefter at nå til den smukkeste sandstrand hvor temperaturen skifter og du kan slappe af. Nogle gange, så tror vi ikke at livet vil os det godt, hvis vi træffer en “hård” beslutning. Kan du følge mig? Jeg tror faktisk det er én af mine vigtigste indsigter jeg fik fra Debbie Ford på coachinguddannelsen i San Diego – Du har altid et valg!

Og hvert valg eller beslutning vil nære din sjæl eller frarøve dig energi.

Og det bedste af det hele – du skaber dit liv ved at træffe dine egne beslutninger.

Jagten på det gode liv.

Måske har du set DR’s udsendelse Jagten på det gode liv – hvor vi følger fire familier som prøver at slippe fri af hamsterhjulet. Men, men, men – I disse udsendelser virker det som om, at alle vi danskere er endt i hamsterhjulet på mystisk vis? Er vi det? Nej.

Alle har truffet adskillige beslutninger, som samlet set, er blevet til et liv i hamsterhjulet. Der er sikkert mange af beslutningerne som er ubevidste, men derfor er min pointe også, at alle vores beslutninger, bevidste som ubevidste, ikke er gratis. Men hvis vi træner vores bevidsthed og lære vores egne værdier at kende, så bliver valgene eller beslutningerne fremadrettet nemme at træffe. Og effekten af at træffe mange beslutninger, som hver og én vil gavne din egen sjæl og din energi – det vil give dig den ro, balance og følelse af kærlighed til livet, som så mange jagter de helt forkerte steder.

Lev dit liv fra hjertet – Camilla

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *