Det er kun ét mørke – uvidenhedens mørke

Posted by on maj 14, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Det er kun ét mørke – uvidenhedens mørke

Det er kun ét mørke – uvidenhedens mørke

Jeg læste i dag et interview med Ellen Hillingsø på Berlingske Online og jeg har altid beundret hendes tilstedeværelse. Ligegyldigt hvilken film eller tv-serie, interview, program, magasin, hun har optrådt i, så er hun tydelig. I dag blev jeg inspireret af et Shakespeare citat hun refererede:

“Det er kun ét mørke – det er uvidenhedens mørke” og Ellen’s egen fortolkning:

“Så jeg forsøger at tænde lyset og undersøge, hvad det i virkeligheden handler om? Jeg synes, at vi skylder os selv at lave hele det psykologiske bevidsthedarbejde og tage samtalen med os selv”.

I dag har jeg faktisk trukket stikket ud for at tage en dag med mig selv. Jeg har aflyst en aftale jeg næsten ikke turde aflyse, men jeg kunne mærke i alle celler da jeg vågnede, at jeg havde brug for at trække stikket, lade op efter en intens flytning, og bare prøve en dag uden formål, uden aftaler, uden pligter.

For et par timer siden slentrede jeg ned igennem gågaden her i Odense, min nye by, og legede turist. Spiste cheesecake og drak myntethe i solen, kiggede på de italienske boder med oliven, pølser og oste i kassevis, kiggede på andre turister og lod bare den ene tanke og den anden tanke passere.

Hvis vi skal tænde lyset hos os selv, og det synes jeg bestemt at vi skal, så skal vi også skabe rum omkring os til at lade refleksionen ramme os med budskaberne. Det er nemlig allerede ved at være et par uger siden at jeg deltog i et totimers foredrag med Carolina Bjørk, og hun havde en masse gode input og skønne metaforer. Ikke noget jeg som sådan ikke havde hørt eller læst før, men hun forstod at pakke budskaberne ind i hverdagens humor og kærlige forståelse for, at vi bare er mennesker og at selvom vi tror vi har styr på livet, så er der faktisk slet ikke så mange af os der virkelig har fat i den lange ende. Og jeg har slet ikke haft tid eller overskud til at se på mine noter og de stikord jeg fik griflet ned.

Måske du selv kende udfordringen?

Du har selv oceaner af planer for dig selv, men når du virkelig iagttager dig selv udefra og observerer din hverdag, så bruger du din tid på alle andre end dig selv, bilder dig selv historier på ærmet, at når bare det bliver sommerferie, så! Så får du tid til at nå alt det du gerne vil… NOT…

Så hvem er det lige der render rundt i mørket og leder efter kontakten? MIG, og måske dig?

Når jeg virkelig tør se mit eget liv i øjnene, når jeg tænder for lyset, min bevidsthed, så får jeg mulighed for at indrømme, at jeg i nogle områder i mit liv rende rundt og skjuler kontakten for mig selv med vilje. For når det først kommer til bevidsthed, så skal jeg handle på det…

Carolina beskrev så fint de flestes udfordringer med, at vi står på vores egen ø, men gerne vil over på en anden og mere spændende ø. Vi bygger tømmerflåder, planlægger, køber redningsveste, vi beskæftiger og selv, men vi kommer bare aldrig rigtig afsted!

Vi er bange, vi har frygtscenarier og frygten har det med at skabe de bedste undskyldninger for, at vi liiiiige skal noget andet før vi virkelig skal det vi helst vil.

Når bare:

Børnene bliver lidt større

Økonomien er lidt bedre

Jeg har fundet kærligheden og én at dele drømmen med

Jeg har tabt mig de famøse 5 kilo

Andre tilbyder mig det job jeg drømmer om

Så, er mit liv da noget nemmere og så sker det hele af sig selv 😉 NOT – det er en fælde er det!

Og dine og mine undskyldninger er forskellige i livsområderne, hvad enten det er job, kærlighed, sundhed, relationer eller penge. Men vi skal turde tænde lyset hos os selv for at kunne spotte frygtstrategierne, de bekvemme løgne, der forhindrer os i at leve livet nu og her.

Rigtig god Kristi Himmelfartsdag.

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *