Debbie Ford

Debbie Ford

Debbie Ford er min sande læremester.

Det var virkelig mødet med Debbie Ford og ikke mindst hendes måde at formidle hendes coachende spirituelle personlige udviklingsværktøjer på, at mit liv ændrede sig radikalt. Debbie Ford havde en evne til at forenkle og gøre personlig udvikling utrolig konkret, samtidig med at den spirituelle verden blev åbnet op og gjort hverdagsagtig. Og det er lige præcis dét, jeg godt kunne tænke mig at give videre til dig…

Lidt historie om Debbie Ford.

Faktisk startede Debbie Ford sin karriere i detailbranchen. Hun var vild med mode og hun var også altid meget velklædt og hun elskede også at indrette hendes hjem. Hun boede i Miami og var populær sammen med de kendte, og fortæller faktisk i hendes bog Courage en mægtig sjov historie om hvordan hun bliver inviteret på ferie og ikke mindst får lov til at tømme diverse high-end fashion butikker i NYC. Men noget inde i hende er ikke helt på plads, hun tager stoffer og kommer på forskellige rehabs. Og her starter hendes rejse mod det liv og den coach som jeg er uddannet hos. Hun mødte Deepak Chopra og fik lov til at lave noget personlig udviklings arbejde på hans staff… Faktisk var det starten på The Shadow Process, og personalet var jo forført af hendes indsigt, ligefremhed og indlevelse.

Pernille Melsted fik Debbie Ford til Danmark i 2008.

Mit møde med Debbie Ford og hendes team blev i sommeren 2008. Pernille Melsted havde besluttet sig for at Debbie Ford skulle til Danmark og at vi var flere der godt kunne trænge til hendes formidable indsigt og ikke mindst en tur igennem The Shadow Process. Pyhhh. Jeg vidste inderst inde godt, at da jeg tilmeldte mig kurset, at det ville forandre noget hos mig. Og da jeg tilmeldte mig Debbie Ford’s Blueprint Coachinguddannelse, så vidste jeg også at jeg ville lande et nyt sted og at min verden ikke ville være den samme. Og det er lige præcis dét, jeg gerne vil give videre til dig. Hendes visdom. Hendes bøger. Hendes livserfaringer. Hendes humor. Hendes kækhed.

Debbie Ford døde af kræft i 2013.

Desværre så ville sygdommen ikke lade Debbie Ford være. Hun kæmpede i over 10 år, men ville ikke rigtig være ved at hun var syg, det var faktisk én af hendes skyggesider! Ikke at ville være svag og skrøbelig. Det blev hun kaldt som barn og hvem gider at være dét? Og hendes sidste visdom hun gave videre, da hendes personlige assistent og ven Julia Stroud spurgte, hvad vil du give videre til os som din læring, så sagde hun: “Take more vacations”.

Her får du Debbie Ford, som jeg husker hende:

 

Vidste du at:

  • Debbie Ford var søster til Arielle Ford?
  • At hendes bror er advokat og fik hjælp af hende til vidne-forberedelser?
  • At hun er årsagen til at vi er mange i Danmark der går rundt og siger “skyggearbejde”
  • Debbie Ford har været gæst hos både Larry King og Oprah Winfrey?
  • NYCTimes Bestseller
  • Boede i San Diego og har én søn.
  • At hendes mor stadig lever og jeg faktisk lavede “love-tunnel” med hende i San Diego i 2008?
  • At jeg aldrig selv fik taget et billede sammen med hende, da jeg havde alt for mange skygger på det? Arghhhh! Selvmål 😉