Blog

Blog

Jeg blogger om personlig udvikling helt ind i hjertet. Oplevelser fra mit eget liv, tanker om livet og hvordan vi bedst lever det mens vi har det.

Min blog er i 2016 blevet nomineret til bedste blog i kategorien “Personlig udvikling”.


 

 

 

 

Så flyt dog!

Posted by on mar 30, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Så flyt dog!

Selvom mit indlægs titel er tyvstjålent fra snart en klassisk Hollywood film med Jessica Parker og Matthew McConaughey i hovedrollerne – så gemmer nogle af de banale Hollywood film faktisk på nogle af livets læresætninger. Selvom ikke alle læresætninger indeholder et udråbstegn, så kan du være sikker på, at du på den ene eller anden måde faktisk bliver bedt om at flytte dig, fra din nuværende måde at være i live på, til noget andet og ofte bedre. Så flyt dog! Jeg elsker faktisk at flytte, fysisk. Jeg elsker faktisk forandring, jeg elsker at skabe og indrette, falde til, nyde nye perspektiver, nye butikker, nye mennesker, og denne gang, så er det et meget kærligt tilvalg. Det er faktisk lidt en indrømmelse. Det er måske lidt som at gå tilbage til en gammel kæreste. Det føles lidt sådan. Men siden jeg flyttede fra min herskabslejlighed i København i 2007 har jeg savnet byen, savnet lejlighedstypen, savnet livet, byen, nærheden, ånden, parkerne, cyklen, generationer der vil byen og alligvel stilheden ved aftentiden. Nu flytter jeg til Odense i en kæmpe herskabslejlighed med balkon med udkig til indgangen ved Munke Mose. Farvel havudsigt, Gl. Strandvej, Kolding, ligusterhække, tyske bilmærker, snorksoveby og stisystemer. Du var faktisk ikke noget for mig, måske mit ego, men ikke min sjæl… Kender du forskel på dit ego og din sjæls motiv? Er det et mærkeligt spørgsmål? Det ville det faktisk være for mig selv for en del år siden. Eller måske er spørgsmålet ret klart, men svaret havde ikke rigtig lyst til at være super ærligt. Det kræver indsigt at kunne besvare: For hvem gør du det? Ved du hvor mange mennesker der lever et helt liv i jagten på at tilfredsstille omgivelserne? Mange, sindsyg mange! I hvert fald på det ubevidste plan. Prøv at tage en tur på sygehuset og spørg de døende, hvad de fortryder? Ikke at have levet fuldt ud! Men hvem stoppede dem? Tja, deres tanker, deres følelser, deres manglende indsigt i, at de var på en tur i livet for at tilfredsstille omgivelserne… Hvorfor? Fordi vi ikke laver andet som børn, vi vil passe ind alle steder for at få kærlighed, opmærksomhed, plads, leve-ret, venner, lov til at være med, accept, overlevelse sådan helt instinktivt. Og vi glemmer som voksne at stille spørgsmålstegn ved vores egen færden. Den dér autopilot. Nej tak. Ikke mere. Og især ikke når det er ego’et der sidder bag rattet. Hvem er dit ego? Dit ego er bare din humane oplevelse her i livet. Dit ego er sjældent ret gammelt og netop derfor bør du ikke konsultere det i tide og utide om dit livs store beslutninger. Du sætter jo heller ikke en 5-årig i en stor koncerns bestyrelse og forventer store resultater? Jeg kan huske da jeg som barn fik lov at trække i hønseskroget og hvis man fik den store knogle, så måtte jeg ønske, lidt ligesom at se et stjerneskud, og jeg kan huske at jeg ønskede at mine forældre skulle få en stor sportsvogn! Bare så jeg kunne få mine klassekammerater til at blive misundelige. Det var virkelig et behov fra egoet. Behovet fra min sjæl var netop at have veninder, at føle sammenhørighed, lave noget sjovt sammen og bare være. Denne indsigt kom til mig ret sent. At egoet netop ikke...

read more

Gåsehud

Posted by on jan 10, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Gåsehud

Hvornår har du sidst haft gåsehud, ikke fordi du frøs men fordi du oplevede noget stort, noget beundringsværdigt eller noget som du på en eller anden måde genkendte og som var netop dig? Gåsehud som på engelsk jo bare hedder goosebumps, men som en eller anden fortalte mig faktisk også sagtens kan hedde God’s bumps! Netop lige dem som på mytisk vis viser dig, hvad du fascineres af, hvad der rør sig i netop dig, hvad du inderst inde længes efter og hvordan din sjæl nærmest magnetisk fortæller dig med “God’s bumps” hvad der er ægte for dig. Det er en gave til dig, fordi du kan lære så meget om dig selv og hvad der egentlig siger dig noget. Autencitet eller ægthed? Det er oftest det vi oplever når vi får gåsehuden. Måske du også bare fik gåsehud da du hørte Paul Potts i Britain’s Got Talent? (Jeg får stadigvæk gåsehud når jeg ser klippet på Youtube.com selvom jeg jo har set det adskillige gange før!) God’s bumps er netop også et bevis på dig om, at noget er nærmere Universet. En energi, en frekvens, noget ægte, sandt, autentisk, noget rent. Vi ved alle hvad der er smukt, visuelt. Selv babyansigter lyser op ved at se et smukt ansigt. Matematisk ved Universet også hvad der er smukt, så det er faktisk meget simpelt. Når du får gåsehud, så er det enten din sjæl der spejler sig, eller Universet der viser sig fra sin smukkeste side. Brug din gåsehud som co-pilot Hvis du vil lære dig selv at kende noget bedre, finde ud af hvad din sjæl er ude på, hvad du finder smukt i verden og hvad du ikke selv vidste var smukt, så begynd at skrive ned hver eneste gang du får gåsehud: Hvad oplever jeg lige nu? Plejer jeg at få gåsehud ved disse oplevelser? Hvad er det afgørende element i det der giver mig gåsehud? Hvad kan jeg konstruktivt bruge oplevelsen til? Hvilken besked fra oplevelsen havde jeg brug for at få netop nu? Din gåsehud er noget af det reneste kommunikationsmæssigt i din krop. De færreste ved lige hvorfor de er forstoppede eller har ondt i den ene skulder. Din krop kommunikere hele tiden til dig og det kan være svært at regne ud, hvad du skal tage dig af. Men din gåsehud er bare simpel og meningsfuld. Den viser dig prompte hvad du føler. Hvad du tiltrækkes af. Hvad der er dig. Hvad du er modtager for. Din krop har allerede løftet telefonrøret for dig og sagt ja tak på dine vegne. Selvfølgelig er du din krop, vi er ikke adskilte fra vores krop, men det gør det let lettere at betragte os selv sådan. Læg mærke til hvordan du har det i kroppen efter du har haft gåsehud. Jeg er som regel opløftet, glad, forventningsfuld, begejstret, forundret og nysgerrig. Jeg har det godt. Og pointen er, at når du fylder dit liv med gåsehudsoplevelser, lader de herlige følelser og stemninger i kroppen florerer, så bliver du altså bare mere glad i låget. Du er tættere på dig selv, på det der giver dig mening, på det Univers som du er en del af. Nytårsfortsæt – mere gåsehud tak! Jeg har faktisk ikke så mange nytårsfortsæt i år, men mere gåsehud kommer med...

read more

Omfavn din krise

Posted by on nov 7, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Omfavn din krise

Hvad har du brug for at tro på? Den anden dag havde jeg en klient igennem der benyttede sig af mit tilbud, nemlig en afklarende kort coachingsession på 20 min. Og man kan faktisk nå rigtig meget på kun 20 minutter. Personlige kriser. Vi lever ikke et liv uden at blive udfordret og sat på prøve, af livet selv, af andre, vores nære relationer, vores børn, sygdom, katastrofer, fyring, og hvad vi egenligt selv opfatter som kriser. Men hvordan vi kommer igennem dem er meget forskelligt. Det handler meget om vores livssyn, vores parathed og indsigt i egne resourcer, fysiske, mentale, psykiske, sjælelige. Hvor godt er vi klædt på til at møde vores krise? Jeg tror de kriser som vi ikke selv føler os delagtige i er dem der er sværest at acceptere. Spørgsmål til os selv som – hvorfor lige mig? Hvorfor har jeg fortjent den elendighed? Klienten havde både fået stillet en kronisk sygdom samt måtte forlade sit job og stod nu med en manglende afklaring. Sådan hele vejen rundt. Og havde helt naturligt valgt at betegne sig selv og situationen med følgende: “Ikke bruges til noget” “Panden mod muren” “Kasseret” Det er så let for vores sårede barnlige ego at vælge offer-rollen. Og der skal meget til for at spotte at det er det vi har gang i. Fordi vi får nemlig opmærksomhed og omsorg ved at udstille os selv som “ofre”. På den korte bane i hvert fald. Men på den lange bane så svækker den vores tiltro til egne handlinger, til vores mulighed for at skabe det liv vi selv ønsker, med de forudsætninger vi nu har. Der er lavet mange undersøgelser der viser at vores kommunikation med os selv og andre har effekt på celleniveau. At vi følelsesmæssigt og energimæssigt påvirkes af kommunikationen. Det er derfor ikke gratis at have en nedværdigende dialog med os selv. Derfor ønsker jeg altid at omskrive de negative betegnelser til noget positivt. Klienten kom selv på: “Wake-up call” “Ny chance” Tillid er et vigtigt ord hos mig selv. Tillid til at tingene sker, tillid til at tingene ordner sig, tillid til forandring og faktisk bare tillid til livet. At livet vil mig det godt. At enhver udfordring er en gave til mig, måske rimelig grimt pakket ind, men ved ibrugtagning, så lærer jeg noget om mig selv, om livet, og jeg bliver bedre klædt på til at leve det liv, jeg gerne vil leve og det liv som gør mig glad. Så hver eneste gang jeg selv møder en krise, stor som lille, så spørger jeg mig selv: Hvad har jeg behov for at tro på? For at jeg føler mig tilpas i krisen. Og det er et meget effektfuld spørgsmål, fordi det giver mig svarene på det jeg mangler, det jeg savner, det jeg gerne vil! Og når målet er synligt, så er det ikke så svært selv at sætte i gang med de initiativer der skaber vores gode liv. Klienten havde brug for at tro på: “At jeg kan være noget for nogen” “At jeg finder et passende flexjob” Helt konkret fik klienten 3 opgaver: At omskrive hendes egen historie med at være “kasseret” At praktisere nuet – undgå tankemylder og dermed finde 5 situationer som resolut kunne fjerne tankemylderet, f.eks. mindfulness, motion, biograftur, …?...

read more

Efterfølsomhed

Posted by on nov 2, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Efterfølsomhed

Efterfølsomhed? Kender du konflikten mellem dit hoved og dit hjerte? Den evige dialog i dit hoved du aldrig bliver klogere på? Stressen i dit liv forårsaget af alt for meget hjerneaktivitet? Jeps, så er du sikkert allerede ekspert i eftertænksomhed! Men hvad nytter det? Bliver du gladere? Jeg gør ikke og derfor har jeg jublet lige siden jeg blev præsenteret for at introducere efterfølsomhed i mit liv. At invitere efterfølsomheden ind i dit liv. Mange af os kan ikke mærke os selv og hvis vi kan, så skynder vi os at overanalysere, gennemtænke, efterrationalisere og ja, tænkte det meste ihjel. Det er en proces der sker lynhurtigt i mit liv. Det er det jeg kender, det er det jeg har lært. Og hvad med dig? Hvis jeg spørger dig: Hvordan har du det? Hvor henter du så dit svar? Fordi – hvis du spørger mig, så begynder mit hovedet at analysere, finde argumenter og så vil jeg gerne give dig et svar… Er det et ærligt svar? Nej. Ikke fordi jeg gerne vil være uærlig, jeg er bare trænet i ikke at give dig et simpelt svar, eller et lige-nu-og-her svar. Jeg er ikke vant til at konsultere mit hjerte og mine følelser. Men det øver jeg mig på nu – efterfølsomheden. Øver mig på at spørge mine følelser først om enhver situation. Hvilke følelser dukker op? Mærk efter uden at dømme, uden at vide hvad du skal bruge dem til. Bare mærk dem. De kan nemlig fortælle dig: hvordan du ser og oplever verden hvad du har behov for og hvad du måske længes efter hvad der gør dig glad og taknemmelig hvad der gør dig sur og ked af det Og derfor får du verdens bedste indsigt til at vide hvad du skal handle på, hvad der skal være mere af i dit liv og også mindre af. Hvilke relationer der gavner dig og hvilke du ikke skal satse på. Og nu til det allerbedste. Følelser kommer og går. Jeg sammenligner altid med vejret, det er dejligt vekslende og uforudsigeligt, ligemeget hvor meget uvejr du oplever, ligemeget hvor kold du synes vinteren er, så ved du med sikkerhed at solen kommer igen. Når du ikke vil mærke eller anerkende dine følelser, så er det lidt ligesom at sætte vejret på stand-by. Og det er ikke meningen! Der skal være flow, du har brug for alle følelser og du kan sagtens håndtere dem, bedst ved bare at observere og så vedkende dig, at dine følelser skaber du selv. Det er dig der reflekterer på verden. Andre kan i princippet ikke gøre dig ked af det, men det er din opfattelse af situationen og dit verdensbillede, der får dig til at føle dig ked af det. Dine forestillinger, dine forventninger, din måde at genkende tidligere oplevelser på. Kærlighed og efterfølsomhed. Jeg har netop været igennem en følelsesmæssig rutchetur. Manden der kom og gik. Jeg har været ked af det og tilsidst sur. Men ligeså stille begynder jeg faktisk at blive taknemmelig. Fordi jeg netop fik lov til at se på hvilke værdier jeg ønsker i et fremtidigt forhold: uselvisk indlevelse i den andens hverdag kærligheden og intimiteten mellem de voksne er fundamentet forskellighed og hverdagsproblematikker er læremestre og invitation til mere kærlighed VI i stedet for JEG-fundament, så kan JEG’et...

read more

Stress-symptomer?

Posted by on okt 5, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Stress-symptomer?

Kender du dine stress-symptomer? Åh, jeg ved godt det er et kedelig spørgsmål sådan en søndag aften, men når du vågner i morgen tidlig starter mandag morgen, med alle dens rutiner, pligter, møder, to-do lister, indkøb, Institutioner, planlægning af ugen (forhåbentlig) og ikke mindst intentioner om, at netop denne uge bliver anderledes! Mere motion, sund mad, tid til mig selv, spændende fritidsaktiviteter og flere fælles grin. Ikke? Det er ikke mere end et par uger siden at jeg selv stod og kiggede for enden af stress-vippen og fik valget om at hoppe ned i stressbassinet eller hurtigt få taget nogle gode beslutninger, så jeg kunne finde vejen hjem igen, hjem til mig selv og leve det liv jeg gerne vil, nemlig fra hjertet. Men hvordan var jeg dog endt derude for enden af vippen?  Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Kender DU dine stress-symptomer? Jeg er nemlig verdensmester i at overhøre mine stress-symptomer. Desværre. Det er både en god egenskab og en ret frygtelig egenskab. Men jeg kan tage skyklapper på, kigge på målet og så bare fare afsted, intet mærker jeg, intet føler jeg. Indtil målet er nået, så stopper jeg op, og tillader mig selv at mærke efter, føle hvad der sker indeni mig og udenom mig. Når jeg så kigger tilbage så kan jeg se min vanvidsadfærd og nærmest undre mig over, at jeg ikke selv kunne se, hvad jeg havde gang i! Kender du det? F.eks. Du udfylder din kalender til bristepunktet, som er du en maskine! Slukker bilradioen fordi du ikke kan kapere mere larm… Kan ikke falde i søvn selvom du er mega træt, tankerne kører bare rundt… Ufattelig glemsom og med super gode argumenter hvorfor, i stedet for at indrømme! Kort lunte, hvordan kan mine børn dog have så små behov! Feber og små-smerter hist og pist, men de går jo over i løbet af formiddagen… Ufattelig følsom og nærtagende, uden det store overblik… Og sikkert en masse flere… Det gode ved at stå dér på kanten af vippen, det er at du har muligheden for at træffe nogle nye givende valg for dig selv. Men det er slet ikke sikkert at det er åbenlyst for dig, når du er overvældet af stressen. Men prøv at læs med engang: Jeg er startet på nyt job. Fuldtidsjob. 2 timers pendling om dagen, 2 små børn. Deres Far bor 1 time væk i bil. Og jobbet er mere end et fuldtidsjob, i hvert fald om efteråret og især når man er nystartet. Men lille mig ville ikke være svag. Jeg ville ikke skånes eller ynkes i min situation, jeg ville faktisk gerne vise verden at jeg sagtens kunne være super-mom. Så den indpakning valgte jeg. Og jeg er sikker på at alle stress-ramte har valgt en indpakning de ser godt ud i, føler sig tilpas med. Men i valg af indpakning gemmer der sig en frygt, en skygge, en begrænsende overbevisning om, at vi ikke er OK, som vi er! Måske du kender til skyggearbejde, måske ikke, men jeg lander altid selv tilbage i arbejdet med skyggen, fordi den er så gennemgribende i vores liv. Grunden til at vi IKKE er autentiske, handler efter vores hjertes livsformål, begrænser os selv, stresser os selv, og for nogle, næsten slår sig selv ihjel, enten af sygdom,...

read more

Dine værdier er dine ledetråde

Posted by on jul 22, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Hold da op, der sker mange ting i mit liv lige nu og den eneste måde jeg kan holde balancen på, det er at konsultere mine egne værdier. Mærke efter. Trække vejret. Mærke efter igen og slå hovedet fra. Og ikke mindst invitere tilliden ind i mit liv. Er du forvirret? Så lad mig forklare og forhåbentlig inspirere dig 😉 Jeg sad på Cafe Razz i Middelfart tilbage i februar og funderede over hvad der skulle ske i mit liv, hvad der ville komme til at ske. Arbejde, bolig, forhold? Det eneste faste i mit liv, var og er, mine to små børn og selvfølgelig deres børneliv med rutiner og forudsigelighed. Alligevel havde jeg følelsen af at alt kunne ske, jeg vidste bare slet ikke hvor jeg skulle kigge hen? Og det er netop min pointe! Dine værdier findes indeni dig. For jeg skulle jo ikke kigge nogensteder hen, tværtimod, så skulle jeg vende næsen og nysgerrigheden indad. Hvad har jeg lyst til at arbejde med? Hvor har jeg lyst til at bo og i hvad? Hvem har jeg lyst til at dele mit liv med? Det er jo kæmpe store spørgsmål og så på én gang! Heldigvis så har jeg haft masser af tålmodighed, ledige stunder til at reflektere og mærke efter, tage et lille skridt, for igen at mærke efter. Jeg vil gerne dele med dig, at mine svar til livet skal have lov til at byde sig til mere end én gang. Lad mig give dig et eksempel. Jeg er midt i mit detox-forløb, et 12 ugers kursus udviklet af Ninka Bernadette Mauritson, og i én af hjemmeopgaverne bliver jeg stillet en masse spørgsmål omkring min bolig. Jeg bor jo skønt! Udsigt til vandet, terrasse og altan, masser af lys og luft. Men alligevel savnede jeg et eller andet? Ved nærmere eftertanke, så fandt jeg ud af at jeg faktisk ingen “kroge” har i mit hjem, altså 2 vægge der går sammen og hvor man kan gemme sig lidt. Måske er det lidt et hule behov og et tryghedsbehov, men på et dybere liggende plan, så giver en glasvæg ikke den samme tryghed. Og det kom faktisk lidt bag på mig og samtidig overraskede det mig, at mine boligbehov ikke blev tilfredsstillet. For måske du kender den dér med “at på papiret” så var alt som det skulle være. Jeg bilder mig ind at de fleste faktisk gerne vil bo i mit hjem, altså huset, så hvordan kan jeg lige være så indre utilfreds? At den perfekte og eksklusive bolig slet ikke tilfredsstiller mig og mine behov for et trygt hjem? Jeg har boet i mange forskellige slags boliger, jeg er faktisk ret kompetent i at flytte og hvis jeg lige tæller efter, så har jeg flyttet 16 gange i mit liv. Så jeg ved faktisk godt, efterhånden, hvilke boliger og steder der giver mig energi og hvilke der gør mig træt og drænet. Har du nogensinde selv lavet en liste hvor du beskriver hvilke krav og ønsker du har for din indre bolig, din ydre bolig og dine omgivelser? For nogle er boligen faktisk ikke så vigtig, den skal bare være funktionel og ligge tæt på nødvendig infrastruktur. Sådan er jeg ikke. Mit hjem er mit slot, min base, mit frirum, mit helle 😉 Så...

read more

Mentaltræning – er du frisk?

Posted by on jun 13, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Mentaltræning – er du frisk?

Hvem havde troet at jeg skulle løbe 15 km for første gang i hele mit liv i en alder af 36 år, to børnefødsler og absolut manglende nattesøvn de sidste 2 1/2 år… Og så i OK tid endda, for mig, på 1:23:31 og med verdens korteste stænger! Men ved du hvad, jeg gjorde faktisk ikke mit bedste. Jeg løb ikke til. Fordi jeg har aldrig løbet 15 km før og jeg var bange for at jeg skulle gå i mål, så mit fokus blev at økonomisere mine resourcer, løbe behageligt og så komme helt i mål. Faktisk fik jeg både drukket vand ved 3 vandstationer og bundet snørebånd undervejs. Og så var min største udfordring at komme forbi villakvarteret ved 18-tiden, fordi der duftede af grillpølser! Jeg havde godt nok mange sjove overspringshandlingstanker i mit hoved 😉 Mentaltræning og vilje. Men jeg løb videre, jeg knoklede mod 8 km og havde faktisk lidt ondt af mig selv. Hvorfor havde jeg dog meldt mig til? Da jeg så så 8 km skiltet, så tænkte jeg, ahhh, nu er der kun 2 km til de 10 km, dem løber jeg da lige, og da jeg nåede 10 km, så tænkte jeg, ahhh, nu er jeg snart i mål og så løb jeg lige de 5 sidste. Og i dag kan jeg sagtens se, føle, mærke, at der var fuldstændig sammenhæng mellem det jeg tænkte og så på min fysiske præstation. De sidste 5 kilometer var de letteste på hele ruten, fordi jeg havde taget en beslutning om, at det var de… Og derfor er mentaltræning så vigtig, både når det drejer sig om fysiske præstationer, men også i forhold til bare at tage beslutningen om at melde sig til et løb. Chris MacDonald argumenterer for, at det vigtigste og største mål faktisk er at melde sig til, fordi så følger det at løbe løbet helt af sig selv. Og jeg er faktisk enig, men har en lille opsang. Tror du (nok) på dig selv? Jeg er lidt skuffet. Der var kun 75 damer der løb 15 km ud af 2100 løbere i Fredericia’s Alt For Damerne Kvindeløb. Det er godt nok ikke mange. Og det overraskede mig helt vildt, fordi jeg havde det indtryk, at vi er en nation af motionsløbere, hvor en halvmaraton lidt er blevet et weekendprojekt. Og ja, de var også ude på ruten, dem med halvmaraton bluserne, patronbælterne fulde af druesukker sikkert, og de kiggede konstant på deres ur. Men min pointe er, at kan du løbe 7 km i rask tempo, så kan du også løbe 15 km til et løb. Men hvorfor er det lige at så mange kvinder vælger IKKE at løbe de 15 km? For kender du ikke det, at hvis du har præsteret noget ud over det sædvanlige, så flytter du automatisk din barre for, hvad der kan lade sig gøre? De fleste mentaltrænere bruger jo netop dette “trick”. Chris MacDonald og B. S. Christiansen. De flytter de mentale grænser og skaber nye. Fordi så har vi en ny reference, når vi står med en ny udfordring og netop har argumenter og oplevelser nok i bagagen til at tro på os selv. Jeg ved jo nu, at jeg netop godt kan løbe et halvmaraton, fordi jeg kun mangler 6 km. Og ja,...

read more

Hvordan er man lige autentisk?

Posted by on maj 28, 2014 in Coaching artikler | 1 comment

Hvordan er man lige autentisk?

Jeg var til foredrag i går med Jesper Sylvester – ekspert i personlig branding. Og mit hoved og ikke mindst hjerte rumsterer efter denne aften. For det var både en god aften, meget tankevækkende og så alligevel var jeg faktisk helt flad, da jeg gik derfra og sådan lidt undrende følelsesmæssigt. Hvad var der egentlig sket? Mon Jesper kunne mærke forandringen over aftenen, at den startede med fuld fart og entusiasme og landede et sted med halvlunkne aarhusianere? Vi kom alle rigtig godt fra start og kunne hurtig blive enige om at vi alle savner at være mere os selv og at det i sidste ende er dét der faktisk gør, at vi køber hos hinanden, når tilliden er skabt og troværdigheden funderet. At være autentisk, selvom det allerede er blevet et lidt for smart ord, måske nærmere misbrugt, i hvert fald så blev den jyske udgave til – at bare være sig selv! Men hvordan gør man det? Og hvorfor gør vi det ikke bare? Hvad er vi bange for? Og alle sad dér med den ene følelse efter den anden, en FØLELSE der gjorde, at vi ikke tør være os selv, fordi vi tror at vi bliver ekskluderet af flokken. Men tværtimod, så vil vi som mennesker, når vi tør være os selv, faktisk blive hevet ind i flokken, ind i mængden, når vi står sårbare, ærlige, rigtig som forkert, bare os selv. Pointen med at være autentisk. Og der sad vi, ca. 120 mennesker med håb om bare at være os selv. At være OK. Og faktisk kom der nogle gode eksempler på, ikke at være sig selv, ikke at tale fra hjertet til hjertet. Og det var lige præcis her at jeg personligt faldt i søvn. Og det var faktisk det bedste der kunne ske for mig. Virkelig at mærke, at når andre ikke er autentiske, nærværende, sig selv, men netop foregiver en skal, et tomt hylster, bruger neo cortex (logiske hjernehalvdel) alt for meget, så falder vi andre sgu i søvn… Det var så stærkt at mærke på egen krop. Og Jesper kæmpede for at få gæsterne på scenen ned i kroppen, ned i hjertet, og virkelig mærke efter, passion, historien, hvad deres bidrag til livet kunne være? Og kvinderne fablede bare i vildelse, prøvede at finde et logisk svar, et nemt svar, det rigtige svar? Gab, det var kedeligt. Hurra, det var kedeligt! Og indeni mig, begyndte min egen sang, min passion for, at vi alle skal leve vores liv fra hjertet. Hvorfor lade være? Nu ved jeg at folk omkring mig falder i søvn, når jeg skruer op for neo cortex. Mit energiniveau falder og det smitter. Tør du være autentisk? Da jeg gik ud af døren, skyndte mig hen til bilen, gik der nogle bag mig, der syntes at foredraget var dårligt. Jeg kunne mærke at jeg tog det en lille smule personligt, fordi jeg godt kan lide ham Jesper. Men det gav mig endnu en vigtig pointe. At turde være mig, at lade mine passioner stråle og være parat til at folk omkring også kan synes at jeg er dårlig, kedelig, uinspirerende, eller bare at de måske er gået forkert i byen? Jeg tror at mit pleaser-gen faktisk har spændt ben for mig rigtig mange gange, at jeg ikke turde...

read more

Føler du dig gammel?

Posted by on maj 23, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Føler du dig gammel?

Altså, det er jo bevist, at det du tænker er det du skaber. Universet kender ikke forskel på vi menneskers opdeling af gode og dårlige ting, negative og positive, sort og hvid, whatever vi kategorisere for at vores verden giver mening. Så, det du tænker er det du skaber. Punktum. Og nogle siger at det faktisk er ligemeget om du tænker det mange gange eller bare én gang, bestillingen er, så at sige, sendt afsted. Føler du dig gammel? For sandheden er jo at vi hvert år bliver et år mere… Og at vi i denne vestlige verden går ufattelig meget op i tid og alder. Da jeg var afsted til en workshop hos Greg Braden, så sagde han flere ting til denne betragtning, nemlig, at hvis vi siger til os selv at nu er vi ét år ældre og at vi godt kan mærke at alderen “trykker”, at kroppen bliver ældre, at rynkerne sniger sig til flere, at håret måske får flere grå stænk, at huden bliver en smule slappere hist og pist… Selvfølgelig er det en naturlig proces at vi ældes og på et tidspunkt dør, men vejen dertil er meget forskellig. Prøv at kigge på dine omgivelse, og husk at være objektiv og undersøgende. Men du kan godt spotte hvem der tænker positivt om sit liv, nære sig selv og sin krop og ikke mindst spiser sundt. For det er så afslørende! Og videnskaben i dag har konstateret at vi ikke rigtigt kan give generne skylden, da hovedparten af vores gener styres af vores tanker. AHA! Og at generne ændre sig i takt med at vores livsstil ændrer sig. Dvs. at dine gener mere er et udtryk for din nuværende livsstil og din måde at tænke, føle og handle i verden på. Og det er jo som sådan ret angstprovokerende for de fleste. At skæbnen ligger i vores egne hænder. At vi ikke bare kan skyde skylden på vores familie-gener og historier. At folk med kræft faktisk kan fjerne kræften uden medicinsk behandling, men med sund vegetarkost og den rette motionsform. Så ændrer hele kroppens gen-sammensætning sig. Og ja, jeg skal altså ikke kloge mig på de forskellige undersøgelser, men jeg begejstres af de historier som netop betragter min måde at anskue livet og sundheden på. At du er hvad du tænker og føler, og derved spiser. Kære spejl på væggen dér. Så det gør faktisk en forskel om du fortæller dig selv hver morgen om du ser hamrende godt ud, veludhvilet og frisk og fræk til dagen, eller du står foran spejlet og sviner dig selv til. Jeg har prøvet begge dele, og ja, det er altså sjovest at starte dagen med at sende god energi til mig selv og sætte pris på mig selv. Det er et valg og det valg skal være bevist. Så start med at rose dig selv foran spejlet hver morgen (hvis du har tid ;-)) Det er faktisk en rigtig god ansigtsløftning. Og så tænk på hvilke tanker og følelser du har til din egen alder. For det du tænker og føler om din alder, det er den virkelighed du manifesterer. Vil du med ud på et lille tankeeksperiment? Vidste du at der faktisk er flere mennesker der er blevet 130 år gammel og som har levet helt almindelige...

read more

Er du stadig i tvivl om hvem du er?

Posted by on maj 6, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Er du stadig i tvivl om hvem du er?

Velkommen i klubben.  Jeg tror egentlig det er et livslangt spørgsmål og at der findes utallige gode svar og at du har lige præcis det svar du skal bruge, der hvor du er nu. Dagligt oplever jeg min lille pige i færd med at finde ud af hvordan hele verden hænger sammen, hvem hun er, i forhold til hvad, hvor tingene og steder er placeret og hvordan hele den her verden er skruet sammen. Det hjælper jo af få styr på de fysiske rammer og relationerne, men hvordan finder vi ud af, hvem vi er? Hvem du selv er? Jeg tror aldrig jeg bliver færdig med at finde ud af hvem jeg er. Jeg udvikler mig jo også. Jeg tror på at vi alle sammen har en kerne indeni, en sjæl, der på en måde definere os. Oftest defineres vi af andre af de handlinger vi gør, for os selv og for andre. Og hele personlighedspsykologien har også sit bud på, hvordan vi defineres og hvordan vi skaber vores personlighed. Jeg læste engang en bog af Carol Dweck der hed Du er hvad du tænker. Og der var en lille test indeni bogen som blev brugt til børn, for at finde ud af om deres tanker omkring dem selv allerede var fastlåste, altså, om de selv troede det var muligt at forandre sig selv. For sjovt nok, så er det vores egen tro på os selv og mulighederne, der faktisk skaber vores virkelighed. Ikke så underligt med al den succes med placebo-effekt. Hvad vi tænker kan faktisk måles og ses i forandringer i vores hjerne. Vi behøver faktisk ikke at handle på det, bare tænke… Jeg synes stadig det er en vild indsigt. Fordi det vi føler og tænker faktisk skaber vores virkelighed. Deepak Chopra sagde meget kort og præcist, at vi som børn bliver bedt om at gøre forskellige ting, og at undlade at gøre nogle andre ting. Lad være med at tegne på bordet og husk at vaske fingre efter du har spist. Disse beskeder fra vores forældre har vi længe glemt, men vi har ikke glemt de ting vi er blevet kaldt. Nogle børn vokser op med at høre at de er intelligente, elskelige og vidunderlige, andre børn vokser op med at lytte til beskrivelsen af dem selv som et problem, at de ikke er gode nok, at de altid er kilden til bekymring. At ethvert barn skaber deres virkelighed og opfattelse af dem selv vha enten opmuntring eller tvivl på egne evner og relevans, synes sandsynligt. Selvfølgelig er verden ikke sort-hvid, men oplevelserne, følelserne og tankerne, bliver jo markeret i vores hukommelse. Så hvem er du? Fordi en del af dig er stadig det lille barn, hvadenten du føler dig helt fantastisk til mode, eller måske du dagligt udfordres på dit selvværd og din selvtillid? Jeg deltog på et detoxforløb hos Ninka – hende fra KernesundFamilie – og det var faktisk ret befriende at den lukkede Facebookgruppe havde så fri en tone. At alle fejl, tvivl, forkerte valg i livet var mere end velkomne og at dokumentationen for, alle de sårede følelser faktisk synligt har sat sig som fedt (blokeret energi) var overvældende og at når vi giver slip på det triste selvbillede, så slipper fedtet sit tag… Ok, skriver et andet indlæg om dette, da...

read more