Posts by Camilla Sandemann

Overspringshandlinger

Posted by on feb 2, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Blot en måned inde i 2010 og allerede i gang med diverse overspringshandlinger, undskyldninger og kreative påfund, der helt klart saboterer mine planer!

Men pludselig fik jeg den fornemmelse at mine overspringshandlinger netop indeholder kimen til læring:

Hvad nu hvis – at overspringshandlinger er hjertets røst?

At den famøse plan er hovedets logik? At livet er blevet for kedeligt og indholdet for voksent?

Overspringshandlinger er hermed døbt til at kunne være både positive og negative. De negative kender vi allesammen. Det er dem der tager os længere væk fra målet, det mål der netop gør os godt. Som hvis du spiser en fastelavnsbolle mens du er på kur – det er en negativ overspringshandling. Men har vi glemt de positive i planlægningsræset? I denne uge så jeg en familie der midt i mørket på en parkeringsplads havde taget sig tid til en frisk omgang sneboldskamp. Jeg var inspireret og trak på smilebåndet. Et perfekt eksempel på dagligdagslivet kærlige og velkomne overspringshandlinger.

Men det der egentlig fangede min egen interesse, da jeg igen sad i en blanding af at surfe på nettet, stirre ud på den grå himmel og kigge på klokken…

Hvad feeder mine negative overspringshandlinger?

  • er jeg bedst til hardcore deadlines?
  • trænger jeg bare til ferie?
  • keder indholdet mig bravt?
  • er udfordringen for triviel?

Kan du se et mønster? Det er hovedets logik der prøver at finde mit svar. Min indre dialog. Juryen. Bestyrelsen. Menneskets fantastiske evne til at perspektivere, analysere, kategorisere og intellektualisere. Fik jeg mit svar? Næh… Det sande svar kommer fra hjertet. Motivationen kommer fra hjertet.

I mit arbejde med Blueprint Coaching(TM) kan jeg mærke udfordringen i at kende forskellen: Hvornår taler hjertet og hvornår taler et gammelt human blueprint? Som jeg skrev om sidst, det underliggende commitment der driver vores ubevidste handlinger. Således at mine overspringshandlinger kan være:

  1. Jeg er underliggende styret af ikke at ville være dikteret af andre samt holde så meget fri som muligt? (human blueprint)
  2. Mit hjerte sukker efter at komme på rette spor og kunne bidrage med det jeg egentlig gør bedst og skaber mest energi?

Kan du se forskellen? Det er ikke åbenlyst for alle. Og mange gange kan vi ikke selv spotte hvad argumentet er. Selv i coachingen, kan det være svært at spotte hvad der driver et andet menneske, fordi de fleste af os selv ikke ved det. Vi kan ikke se, mærke eller føle forskellen… Og hverdagens larm og rutine omkring os, kan forhindre os i at synke ned, lytte og være i ét med den inderste stemme, hjertets visdom. De fleste af os søger svaret udenfor, hos vores partner, søskende, forældre, venner, kolleger og bekendte. Vi søger trøst i hinandens svar, men svarerne er falske. Forudsætningen for at se ind bag mennesket der spørger, er ikke eksisterende. Det er vores eget gætværk og mangel på indsigt, dømmekraft og visdom, der vagt formulere et svar, som vores kære ven læner sig op af og bruger som trofast klippe til at få tryghed, blot for en stund… (Og derudover kan dit svar være præget bevidst eller ubevidst af din egen personlig agenda!)

Så mit bidrag til denne lille fredagstanke:blog er, at vi alle skal prøve at se forbi adfærden, vores egen og andres, vi skal se indad. Vi er alle selvopfyldende og skabende mennesker på en mission på hver vores brændstof. Næste gang din ven er træt af de forhindrende overspringshandlinger og kommer for at spørge dig til råds, så svar med et spørgsmål:

Hvilken benzin får dig smilende frem til målet?

Altså det mål som er alt for dyrebart til at sabotere med forhindrende overspringshandlinger?

Read More

Nytårsforsæt

Posted by on jan 2, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Det vrimler med gode råd på diverse nyhedsites, hvordan du kan holde dine nytårsfortsæt og virkelig komme i mål! Nu er det 2010 og så skal det være – året hvor dine nytårsfortsæt virkelig batter og du kan se, mærke, smage og høre en forskel.

Men kig lige tilbage på dine historiske nytårsfortsæt.

Eller kig bare på de små dagligdagsmål i løbet af året du har sat dig.

Kan du se et mønster?

Jeg kan personligt se et mønster for mine. Faktuelt er jeg lidt for optimistisk på den korte bane og når aldrig helt at anerkende min indsats i løbet af året. For jeg rykker mig, men min hjerne har en tendens til at samle på fiaskoer, hvis jeg ikke når helt i mål som planlagt. I min verden kan det betale sig at skrue lidt ned for ambitionerne og tage nogle små delmål undervejs. Jeg vil vædde med at nytårsfortsæt har samme struktur og intention som resten af vores forandringsplaner.

Derfor er det vigtigt at anerkende at du ikke har fuld kontrol over din adfærd som styres af din hjerne. Du må starte med at identificere din ubevidste adfærd og hvilke situationer der kan udløse den.

Debbie Ford (amerikansk forfatter og coach) siger ofte, at vores ydre verden er et spejl af vores indre verden. Hvis du vil kigge efter dine ubevidste handlemønstre, så kig dig omkring! Har du masser af sko i skabet og ingen penge på kontoen? Er dit hjem rodet og beskidt? Er der klinisk rent? Har du stærke sunde relationer eller flossede forhold til andre mennesker? Alt i din ydre verden har du selv skabt, bevidst som ubevidst. Det er pointen, at vi er skabende væsener. Dette er en fantastisk kraft, når vores commitment, vores nytårsfortsæt er bevidst. Men lur mig og du ikke også har en nisse boende, en egocentreret lille djævle, der har det med at sabotere selv dine mest kærlige og fremmende nytårsfortsæt? Nissen er endda super klog og snedig, den kan komme med de mest vanvittige retfærdiggørelser og rationaliseringer du nærmest slet ikke selv opdager at du har skabt! Har du ikke selv prøvet at spise, drikke eller købe noget du ikke burde, i forhold til dine overordnede mål? At du lige pludselig blev den bedste retoriker i klassen og alt gav dyb mening når du forklarede dig selv hvorfor det var helt i orden….!

Når nissen er på spil, egoet, så skal vi se nærmere på vores ydre spejl. Hvor kommer disse rationaliseringer fra, hvilke argumenter bruger vi? Det er på tide at kigge efter det underliggende commitment, det commitment som er stærkere end det mål eller nytårsfortsæt du har sat dig.

Dit underliggende commitment er følelsesstyret, det er gammelt, og det er ét du sikkert har med fra barns ben. Det er et lille fejlprogram i din software i hjernen. Det er bare så gammelt at det ikke længere spørger til, om det skal opdateres eller af-installeres.

Jeg vil gætte på at masser af danskere har lovet sig selv at nu skal der motioneres mere, spises sundt og økologisk, drikke mindre alkohol, stoppe med at ryge, tabe sig, være mindre stressede, holde den ønskeferie, spare mere op, være mere sammen med familien….

Men, nu er første uge af januar gået og hvordan gik dit nytårsfortsæt? Var det nemt? Entusiasmen holder dig sikkert stadig i gang, men du har nok allerede haft dine små rationaliseringstanker om, hvorfor du godt kan springer over træningen, spise den der kage og spare op i næste måned?

Jeg har i hvert fald!

Så det er med at grave frem hvad der egentlig sker i min hjerne og finde den følelsesmæssige sabotør, der ligefrem har en fest over, at jeg ikke når i mål med mine nytårsfortsæt. Og det er næsten skræmmende at der er en fællesnævner for mine overspringshandlinger. Jeg bliver kortvarig selvforkælet, men det er som at tisse i bukserne i frostvejr.

De underliggende commitments er skygger i vores underbevidsthed. Vi kan hente dem frem én for én, men det kræver at du kan sætte dig selv på pause. For hver handling du foretager dig, må du spørger dig selv, er denne handling i overensstemmelse med mine mål? Og selvfølgelig erkende og droppe egoets rationaliseringer, såsom:

  • chokoladen først feder i morgen…
  • at din gaderobe ikke vil være det samme uden den kjole…
  • at du løber en tur senere, når du ved du ikke får tid…
  • sagtens kan spare det dobbelte op i næste måned…

Men i stedet for at være offer for dine egne beslutninger og kreative argumenter, så kan du vælge at blive en bevidst skaber i dit liv. Du kan vælge at acceptere, at intet sker ud af den blå luft, at alt hvad der omgiver dig, er et produkt af din indre verden. Hvis du kan skabe alt det – hvad skal du så i gang med at skabe nu?

Det kræver et kærligt forhold til din indre nisse, at du omfavner det ego der egentlig bare gerne vil passe på dit indre barn, men som er blevet tussegammel og desværre ikke af-installeret i tide.

Mit nytårsfortsæt for 2010 er at jeg vil i mit livs bedste form! Jeg har meldt mig til mit første 1/2-maraton til maj.

Jeg ved at mit ego kærligt vil spænde ben for mit projekt, men jeg er på vagt og vil møde det med afvæbnende indsigt.

Read More

Roseto

Posted by on dec 2, 2009 in Coaching artikler | 0 comments

En by i Italien…

Jeg tænker på julen. Alle siger at det er hjerternes fest. Men hvorfor kun i julen? Fordi vi rigtig samles og nyder hinandens selskab? Næppe, for det er i julen herhjemme at skilsmisserne truer, at delebørnene råber på ro og kedsomhed, men julen ender for de fleste med at blive mere stresset end forventningen til den harmoniske jul – hjerternes fest…

Jeg læste om Roseto den anden dag, en by i Italien hvor der immigrerede en del italienere fra til Bangor (USA) i slutningen af 1800 tallet. Egentlig handler historien om den måde vi som videnskabsfolk indsamler data på, vores empiriske grundlag for nye opdagelser og hvilke vaner og forventninger, der kan sløre billedet, den åbenbare sandhed, når vi gætter på forklarlige variable.

Som alle andre indvandrere så slog italienerne sig ned i klynger i USA og italienerne der rejste til Bangor skabte deres egen trygge by funderet på italienske værdier og kaldte den senere Roseto… Stewart Wolf, en læge uddannet fra Oklahoma Universitetet, besøger Roseto, og da han sludrer med de lokale over en øl, fortæller byens læge, at han næsten aldrig har haft en indbygger under 65 år gammel fra Roseto med en hjertesygdom. Dette var chokerende nyt, selv i 1950‘erne, hvor hjertetilfælde var en begyndende epidemi i USA. Dette gav Wolf blod på tanden og han ønskede at finde ud af, hvad der kunne være den forklarlige variable for Roseto indbyggerne?

Pilotprojektet startede i 1961 og indbyggerne i Roseto var velvillige og stillede hjælpere og lokaler til rådighed for alle de medicinske undersøgelser. Og resultaterne begyndte at vise sig:

Indbyggere under 55 år havde ikke haft hjertesygdomme, faktisk var dødsrisikoen for ALLE sygdomme 30 – 35 % lavere end forventet.

Wolf inviterede en sociolog, John Bruhn, med til at undersøge resultaterne nærmere og sammen med en masse medicin- og sociologistuderende interviewede de nærmest alle i Roseto, alle fra 21 år og op.

De fandt overraskende, at ingen af indbyggerne havde selvmordstanker, var på drukvognen, eller stofafhængige og ingen på social overførselsindkomst… og næsten ingen kriminalitet.

Hvilken forklarlig variable?

Fra den medicinske baggrund Wolf havde, ja, så måtte perspektivet jo være, at indbyggerne i Roseto var sundere end resten af USA. Du tænker måske allerede Middelhavsmad, koldpresset olivenolie og et glas rødvin hver dag? Men nej, Roseto var ikke en sund by, faktisk var de allerede blevet integreret i den amerikanske madkultur og undersøgelse viste at 41% af deres kalorieindtag kom fra fedt. De var heller ikke særlig atletiske og mange af dem røg faktisk en hel del. Så hvis ikke mad og motion kunne forklare Roseto’s anormale adfærd, hvad kunne så? Wolf, med de lægelige briller, tænkte selvfølgelig først, at så måtte generne være den forklarlige variable. Men nej. Så kiggede han på området, kunne geografien være til hjælp? Men nej. Wolf indså, at hvis hemmeligheden ikke var mad, motion, gener eller beliggenhed, så måtte det jo være Roseto?

Wolf og Bruhn kiggede sig omkring i byen og med et andet perspektiv fandt de den forklarlige variable i adfærden:

Indbyggerne i Roseto besøgte hinanden, de stoppede på gaden og hilste og snakkede sammen, lavede mad til hinanden, deres udvidede familiestruktur med 3 generationer var et trygt grundlag for byens sociale struktur og gensidige respekt, deres  liv fra det gamle Italien havde de taget med: At sidde på en stol i solen, at have tid, ro og tålmodighed til livet. Kærligheden.

Wolf og Bruhn resulterede, at intet menneske kan analyseres isoleret og at variable som mad, motion og gener ikke er tilstrækkelige, men at kulturen, vores venner og familier, er tilstrækkelige for et langt liv…

Historien, en sand beretning, fortæller mig, at julen ikke kun er hjerternes fest, men at hjerterne skal feste hele året. At sund mad og motion nødvendigvis ikke er adgangsbilletten til et langt liv. Kulturen er, men vi trænger til at skabe en meningsfuld kultur hvor hjerterne er sunde, hvor vi vil hinanden og hvor livet kan leves…

Så husk at træk vejret langsomt, nyd øjeblikke og øs med din respekt og gavmildhed.

God jul og kram dine venner, familie og køen i julehandlen!

Read More

Hvad vi alle taler om

Posted by on okt 2, 2009 in Coaching artikler | 0 comments

Midt i travlheden af at blive færdig og klar til at holde efterårsferie, sidder jeg her igen og gennemlæser Douglas Holt’s tilgang til kulturel branding. Kulturel branding handler om at placere brandet i den kulturelle og historiske kontekst, hvor vi har en fælles referenceramme omkring vores fælles anspændthed. Jeg sidder og smiler – fordi det går op for mig, hvor lille verden er blevet, hvor glokaliseret jeg føler mig.

Jeg har indenfor de sidste par uger både oplevet sociolog Emilie Van Hauen, fremtidsforsker Anne Skare Nielsen fra Future Navigator og ikke mindst brand futurist Martin Lindstrøm tale om datiden, nutiden og fremtiden. Sammenholder jeg alle deres udsagn med coachingverdenen, så er det samme tendens – vi er trætte af drømmebilleder, tomme løfter, facade og spindoktori…

Vi vil være hele igen, droppe glansbillederne og kigge ind i hinandens skabe, papkasser og toiletspande. Vi vil se det hele menneske! Se barnligheden, legen, det skæve, det der er for meget, det ægte, autentiske og troværdige. Tv-serien Klovn er jo et perfekt eksempel, vi elsker at hade pinligheden. Opkastet af det perfekte har været undervejs længe. Og ikke mindst få succes defineret, ikke af summen på din eller firmaets bankkonto, nope, men netop din selvopfundne konto, hvor du selv bestemmer din currency.

Emilie talte om detox – det har været i vores bevidsthed længe, lige fra pulverkure, tarmskylninger til silent-retreats… Og den anden dag i den kommercielle serie Lipstick Jungle, så stjæler pigerne en flaske whisky i limo’en og siger: Let’s retox!

Mon vi går en tid i møde med vilde fester, dropper mad moraliseringen og skaber ægte sammenhold?

Tjaa… der er nok et stykke vej endnu… Indtil da, så klik lige videre og se denne video:

Go to youtube

Read More

Fremtiden?

Posted by on sep 30, 2009 in Coaching artikler | 0 comments

Quote from Kong Fu Panda: “Yesterday is history, tomorrow is a mystery, but today is a gift. That is why it is called the present”.

Midt i alt coachingens snak, psykologiens univers, livsfilosofiens lethed, så er det at jeg sidder og hører Rasmus Sebach’s Engel… Tror vi alle kan relatere til følelserne, drømmene der blev væk. Ligegyldigt om man selv drømte eller drabte dem.

Det er bare midt i sangen det går op for mig at vi lever i minuttet, hver time, hver dag. Husker du at få det hele med? Eller er du fanget i dagdrømmeriet om en fantastisk fremtid uden selv at skabe den? Eller tager du ansvaret og manifesterer højlydt din retning?

Om det handler om kærlighed eller dit job, livsområder generelt, så lytter jeg meget til om mine omgivelser taler i datid, nutid eller fremtid, vi har alle vores favoritter. Læg også mærke til hvor inspirationen kommer fra. Hjertet? Hovedet? Maven? Hjertet banker i nutiden…

Faktisk tænker vores hjerner også i nutiden… Men på en mere kompliceret måde. Vi skaber vores verden hver dag, på baggrund af stumper vi kan huske fra datiden. Derfor, hvis du spørger en ven, hvilke følelser vedkommende havde for kæresten da de mødtes første gang, så vil svaret være korreleret med de nutidige følelser.

“If the past is a wall with some holes, the future is a hole with no walls” (D. Gilbert)

Det er her vi skal huske at vores hukommelse bruger filling-in. Du husker måske Matador, hvor DR fik seerstorm da genudsendelsen kom nogle år efter første visning. De havde skåret et afsnit ud af Lærer Andersen der står på altanen… Men nej, de havde bare fortalt det og seerne havde selv skabt billederne i hovedet. Det var blevet til virkelighed og fandt nu sted i deres nutid som selvopfundet fakta.

Grundlæggende er det også meget nemmere at være til når du ved at din hjerne snyder og bedrager dig dagligt. Du ved at hukommelsen bare er små bidder, som du i nutiden skaber til en holistisk film på nethinden. Vores fantastiske evner til at visualisere er et trick… Men overvej lige hvor syret det er, at du indeni dig selv kan synge en sang uden lyd og at du oplever at du hører nummeret? Eller måske kan du forestille dig hvordan det vil være at spise levende biller? Regnorme? Edderkopper? Jeg ved lige præcis hvordan det vil føles, men pointen er, at jeg aldrig har prøvet det… Min hjerne skaber en forventet følelse via visualiseringen.

Eller trin 2, hvor du modtager sangen udefra, der hvor din underbevidsthed er koblet op på universets bredbånd. Første gang jeg prøvede det var lige efter gymnasiet, hvor jeg var kassedame og midt i rutinens travlhed dukkede min sang op som jeg havde skrevet på guitar, men nu med orkester og arrangement – som jeg aldrig havde hørt eller skrevet.

Så stop lige op og lyt til Rasmus Seebach’s sang igen – Engel… Han føler sig snydt for en fremtid han havde skabt følelsesmæssigt, han havde nærmest gennemlevet den, selvom den aldrig i virkeligheden havde fundet sted… Samt minderne om det perfekte forhold som et resultat af en genskabt nutidig virkelighed…

Vær i nuet og skab det du vil… Bevidst 😉

Read More