Posts by Camilla Sandemann

Shadow Process

Posted by on jun 2, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Nu kommer Debbie Ford til Danmark igen! Og hvor er vi heldige. Der er mange som stadig ikke har opdaget hendes fantastiske evner til at formidle tunge psykologiske budskaber på en legende og logisk måde, hvor alt bare bliver indlysende klart for dig. Du forlader altid en dag med Debbie Ford fuld af håb, ny viden, universel indsigt og med hjertet på rette sted. Følelserne er svære at beskrive, men det minder om taknemmelighed, en sjælelig indre ro, der langsomt manifesterer sig.

Debbie Ford er ikke kendt for happy-go-easy coaching, tværtimod. Så er alle workshops, kurser og coachinguddannelser spækket med “right in your face” got it?, attitude. Som hun siger, vi gider ikke hælde flødeskum ovenpå hundelorten, det forsvinder den ikke af! Hun går direkte til lorten, fordi den lugter! Og vi har alle ting i vores liv der lugter! Nogle mennesker har bare sat så mange tøjklemmer på næsen, at de ikke kan lugte alle deres lorte, og andre har bare lugtet til dem så længe, at de ikke længere kan lugte andet end lort og at det er en OK lugt….Lugter det lidt i dit liv? 😉

Det gjorde det i mit og det gør det stadig! Og det vil det nok altid gøre. Finden er jo, at erkende, at vi altid har noget selvudviklingsarbejde og at frigørelsen fra vores illusoriske liv, er intet mindre end en livslang rejse.

Hvis jeg var politiker ville jeg sende alle danskere på Shadow Process, for jeg ved, at workshoppen på blot en weekend transformerer og forvandler mennesker til en udgave, der er mere elskelig, tolerant, tilgivende, taknemmelig, omfavnende og givende, til sig selv og til familien, til samfundet generelt.

Men hvad hulen er det der Shadow Process for noget?????

Og ja, det kan være svært at forklare. Men jeg vil prøve alligevel. Jeg kan stadig grine af en anden kursist i USA, der fortalte, at da hun skulle forklare immigrationsmyndighederne i lufthavnen, hvad hun skulle deltage i, så troede de, at hun skulle jage spøgelser! Are you ghost-chasers? Men ja, vi er faktisk på jagt efter skyggerne i psyken, og det er vel egentlig en slags spøgelser. De siger i hvert fald buuuuhh en gang imellem og helt uventet! Du har vel prøvet at reagere på en uhensigtsmæssig måde og bagefter undret dig over, hvad der lige skete dér? Og hvorfor du nåede så langt ud, uden at kunne stoppe dig selv? Jeg sidder stadig og skammer mig over den sjat danskvand jeg hældte ud over min kæreste, fordi jeg ikke kunne få ordlyd. Jeg handlede og reagerede som en lillesøster på 5 år, der ikke fik sin vilje. Men nu er jeg altså 33 år og kræver ligestilling i parforholdet, hvilken startegi!

Træk lige vejret og kig tilbage på den her uge, måned eller år, hvornår har du sidst handlet i uoverensstemmelse? Hvis du ikke er parat til at lugte efter lorten, så kig dig omkring i medierne. Det vrimler med nyheder om folks personlige hundelorte. Arnold Schwarzenegger der har gemt på hemmeligheden om sin nu 10 årige søn med husholdersken, der har været ansat i 20 år. Og IMF-chefen der netop er blevet anholdt i NYC, da han tvang en stuepige til oralsex på Sofitel-hotellet. Jeg tror ikke på, at hverken Schwarzenegger eller Strauss-Kahn, hvis de fik tilbudet om at kunne gøre handlingen om, at de ville takke nej. De sidder sikkert begge to med en underlig følelse af, at noget løb af med dem, men hvad der skete i øjeblikket, hvor de mistede besindelsen, har de ikke helt fat i endnu!

Min pointe er blot, vi har alle vores egne spøgelser at slås med, store som små, men når vi arbejder med dem på en Shadow Workshop, så finder vi roden til årsagen. Vi løser op, tilgiver og veksler den indespærrede energi til en ny og frisk energi.

Jeg meldte mig til min første Shadow Process i 2008. Det var første gang Debbie Ford skulle afholde workshoppen i Danmark. Og jeg havde meldt mig til, da jeg i et nyhedsbrev fra Pernille Melsted havde læst, at workshoppen havde ændret Pernille’s liv for good! Det var da noget af en påstand, men hvis den nu var sand, var det så ikke værd a shot? I hvert fald, så kunne jeg mærke dybt inde, at noget kaldte på mig. Jeg havde aldrig før købt et weekendkursus af egen lomme til mere end 5.000 kr, jeg tænkte det var helt vanvittigt. Jeg kunne jo købe en ny cykel… Men, hvad nu hvis….?

Jeg lod døren stå åben, jeg glædede mig til mødet med Debbie Ford. Den der amerikanske best-seller, amerikanske coachingguru, hamrende smuk og med masser af amerikansk succes. Jo, jo, mine skygger væltede frem. Jeg var allerede i gang med at projektere mit eget lys over på Debbie, at hun indeholdt alle de kvaliteter jeg ikke selv var født med. Men, jeg skulle senere blive klogere på, hvad skygger er, skyggearbejde, og hvordan vi alle projekterer dagligt. Måske du har set Inception med Leonardo Dicaprio? Projektion i drømme er almindelig kendt, men også i vågen tilstand? Ikke helt endnu.

Skygger er både mørke og lyse. Men pudsigt nok, så stammer de fra samme udgangspunkt: Jeg er i hvert fald ikke……

  • ligeså vred og hård i tonen som Helle Torning
  • ligeså glad og legesyg som Ole Henriksen
  • ligeså hårdkogt og aggressiv som Stig Tøfting
  • ligeså utro som Arnold Schwarzenegger
  • ligeså smuk som Heidi Klum
  • ligeså spirituel som Debbie Ford
  • ligeså inspirerende som Malcolm Gladwell

Men, det er jeg jo. Ikke hele tiden. Men jeg indeholder alle disse kvaliteter, egenskaber. Der er ikke noget vi ikke er i verden, for, vi er født hele. Vi har alt hvad vi skal bruge, men igennem opvækst og opdragelse, fratages vi vores kvaliteter. Det bedste eksempel, som Debbie Ford ivrigt bruger er kvaliteten, at lyve, at være en løgner. Vi opdrages som børn til at vi ikke må lyve, og sikkert også en straf for, hvad der sker, hvis vi lyver. Men vi lærer sjældent, at det netop i nogle tilfælde, er klogt at lyve. Hvis en ukendt voldsperson står udenfor hoveddøren og spørger om vores mor er hjemme, så må vi gerne svare nej, selvom hun er i bad. Alle egenskaber er velkomne i vores liv. Finden er bare, at vide, hvornår vi skal skrue op og ned for kvaliteten. Når vi accepterer og anerkender at vi indeholder alle egenskaber, så kan vi også være i andres egenskaber, selvom deres volumeknap måske er større end vores.

Én af processerne i Shadow Proces er nemlig at skrive en liste for alle vores mørke og lyse skygger. Og det er ikke pinligt at mangle papir, for der er mange skygger. Du har slet ikke noget begreb om, hvor mange skygger du dagligt kaster med. Og ja, det er igen dagligdagsbanaliteter. Men når du langsomt indser, i løbet af workshoppen, at disse skygger dagligt frarøver dig energi, visdom og forhindrer dig i at leve det liv du egentlig er kommet for, så opstår der en glæde og sorg på samme tid. For nu har du chancen for at ændre dine begrænsende handlingsmønstre, men du må også acceptere og tilgive dig selv for, at have fordømt andre og forhindret dig selv i at være 100% tilstede i dit eget liv.

At du har levet som en skygge af dig selv.

På selve workshoppen vælter det med projektioner. Jeg syntes de der tudemarier var forfærdelige og helt ærligt, så løb hjælperne rundt med kleenexbokse til dem der græd. De kunne da bare tage sig sammen! Men hvad havde jeg selv lært i min barndom: Du skal ikke græde – du skal blive vred! Alle der græder er nogle håbløse ofre, der er handlingslammede og især pinlige for deres omgivelser…. Men altså, der gik jo hul på min byld igennem weekenden og jeg endte med om søndagen at kunne græde, og mærkede befrielsen. At lade følelsen passere, så der kunne blive plads til andre følelser.

Vreden er der også plads til. Vrede der er rettet mod vores omgivelser, måske mod os selv. Den indestængte vrede. Den glemte vrede. Tro mig, den er der. Og du skal nok få forløst alt den vrede du har samlet sammen i årernes løb, måske et helt liv. Det lille forudrettede barn, der ikke fik lov til… Frataget… Misbrugt… Overhalet… Forsømt…. Mobbet… Vi er alle bare menneskelige børn med hver vores bagage, men bagagen kan være blevet for tung og det er på tide at smide tyngden i sindet væk. Og dette sker ved en vredesproces, som er helt ubeskrivelig. Mine ord strander i et gammelt reklame-slogan: Prøv det, prøv det….

Den sidste ingrediens på Shadow Processen som overraskede mig, var de her visualiseringer. Jeg kunne ikke helt finde ud af det i starten, faktisk ikke før om søndagen. Jeg havde svært ved at give slip på kontrollen. Visualiseringer er lidt ligesom at dagdrømme, men hvor du i dagdrømmen bevidst drømmer om noget, så er visualiseringer mere spontane og der kører en film på din indre nethinde, som ligesom bare bliver afspillet. Det er ligesom at drømme om natten, men i visualiseringen er du både vågen og alligevel lidt på stand-by. Historien og billederne fra visualiseringen er budskaber du kan bruge i dit liv. Én af mine visualiseringer handlede om Charlie’s Angles. Jeg troede jeg var rablende skør, men når indholdet bliver konkretiseret, så gav det mening i mit liv. Der var egenskaber hos både Cameron Diaz, Lucy Liu og Drew Barrymore jeg manglede at udtrykke i mit liv, positive egenskaber, jeg troede jeg ikke ejede. Sexet, powerfuld og flirtende.

Hmmm. Skal stadig lige overveje om det nu også er mig, men jo, det er også mine egenskaber og mit lys lyser endnu mere, når jeg indtager rummet som sexet, powerfuld og flirtende.

Og det er jo netop her workshoppen ender. Mennesker der har accepteret, anerkendt og integreret skyggerne, mørke som lyse. Og søndag eftermiddag står hver enkelt deltager lysende klar, med et guddommelig skær i øjnene, næsten genfødt og med eksplosiv energi. Befrielsen er enorm.

Shadow processen starter en rejse hos dig. Min rejse har indtil videre taget mig igennem Blueprint Coachinguddannelsen hos Debbie Ford, 2008-09. Endnu en Shadow Process i San Diego i 2010. Og The Shadow At Work – How To Stop Sabotaging Your Own Success, 2011.

Mit hjerte banker for Debbie Fords univers, fordi det virker.

Ganske enkelt.

God rejse til dem der skal afsted til Shadow Processen her i slutningen af maj måned. Åben dit hjerte og lad visdommen strømme ind.

“When I can love all of me, I will love all of you” (D. Ford)

Read More

Omfavner du din lidelse?

Posted by on apr 21, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Jeg sad i torsdag i Kolding på Syddansk Universitets Center og hørte om Buddhisme og de forskellige trosretninger indenfor Buddhisme, Theravada, Mahayana og Vajkayana. Denne torsdag handlede det om Theravada, de ældste’s doktrin.

Som jeg sad og lyttede gik det op for mig, at vi i Danmark ikke taler særligt meget om verdens grundlæggende struktur. Vi taler meget simpelt om fødsel og død, af jord er du kommet – til jord skal du blive. Men hvilke trosdogmer er vi kulturelt fælles om? Hvilken struktur er grundlæggende for vores samfund her i Danmark? Er det udeblivelsen af strukturen, der forhindrer os i at finde fælles grundsøjler for en balanceret tilværelse?

Fra den ældste buddhistiske trosretning, Theravada, har man 5 grundlæggende strukturer, det er læren om livet, dvs. vores eksistens i en større sammenhæng:

  1. Genfødsel
  2. Karma
  3. Evig genfødsel
  4. Nirvana
  5. Lidelse

 

Disse fem strukturer er grundsøjlerne i Theravada. Genfødslen sker i det øjeblik du dør, din sjæl fortsætter i et andet objekt. Og hvilket objekt, du så genfødes i, afhænger af din karma (2. struktur). Hvor meget har du du udviklet dig? Hvor vidende og oplyst er du blevet? Samsara, den evige genfødselscyklus, er trejde struktur, og nirvana den fjerde. Den buddhistiske kosmologi (samsara) arbejder med 31 forskellige genfødsler. Der opererer et form for system, således at den grundlæggende lære er, at man som menneske, nr 5. i hierarkiet, arbejder for at blive mere og mere oplyst, videnden. Hvis man f.eks. begår mord, bliver man genfødt som dyr (nr. 2). Og hvis man er et grådigt madsvin bliver man genfødt som sultent spøgelse (nr. 3). Men hvis man arbejder kontinuertlig med sin egen udvikling og følger de trosdogmer der er indeholdt i Buddhismen, så er målet, at man afslutter sin sjælerejse i nirvana, ligesom Buddha, der betød den oplyste eller den opvågnede. Den femte struktur er lidelse. Det er igennem lidelse at vi mennesker udvikler os. De lidelser der kommer imod os, er invitationer til udvikling!

Jeg arbejder personligt ikke med andet. En stor del af Blueprint Coachinguddannelsen hos Debbie Ford, handlede netop om at tage imod de gaver (lidelser) der kommer imod os i livet, at omfavne dem, selvom de til tider kan være ufattelig grimt pakket ind! Det var en glæde for mig at se at dele af Buddhismen var indeholdt i coachingen, men det triste er jo stadigvæk, at vi i dagens samfund ikke har inkorporeret trosdogmer i vores samfund. Tænk hvor meget vi kunne lære? Hvor meget vi kunne udvikle os? Hvor meget vi kunne støtte hinanden i at pakke gaverne ud, i stedet for at gemme dem væk eller skyde budbringeren med en kanyle medicin!

Buddha’s indsigt, de 4 ædle sandheder, bestod netop i at forstå lidelsen:

  1. Lidelse
  2. Lidelsens årsag
  3. Lidelsens ophør
  4. Vej ud af lidelsen

 

På en måde er det skabelonen for et helt almindeligt lægebesøg. Du kan forestille dig en hvilken som helst sygdom. Du beskriver din lidelse for lægen, lægen reflekterer, spørger mere ind til din levevis og giver dig bud på lidelsens årsag. Sammen finder I indtil hvad differencen er, hvad en rask tilstand er for dig, dvs. lidelsens ophør. Og lægen kommer med den gyldne recept på, hvordan du finder vej ud af lidelsen.

Det store problem i vores moderne samfund, er synlige i især pkt. 2 og 4. Hvordan finder vi indtil lidelsens årsag? Lægevidenskaben holder stædigt fast i medicinering og blokering af symptomer, at undersøger vi f.eks. en depression, så vil lægens bud på årsagen være, at din depression er genetisk betinget, kan skyldes psykosociale forhold, bivirkninger af anden medicin, eller hormonelle forstyrrelser, at din hjerne simpelthen producerer for lidt serotonin. Men længere kommer vi heller ikke. Lægen er hurtigt over i pkt. 4, hvordan kan vi løse dit problem. Og behandlingsmuligheden i Danmark er stadig overvejende medicinering. Vi genopretter dit serotoninunderskud! Så må lidelsens årsag da elimineres!? Og jeg kan ikke lade være med at skrive at depressionsmidler i høj grad ikke virker. Der er målt placeboeffekt på op til 90%. Dvs. at vi med sikkerhed ved at én ud af ti har gavn af depressionsmidlet, men at de resterende skal leve med de mange bivirkninger der er, fra et produkt som de ikke gavnligt bidrager fra. I 2009 blev der konsumeret 154,6 mio dagsdoser af anti-depressiv medicin! Hvorfor oplyses patienter ikke om andre muligheder? Undersøgelser viser, at kombinationen af terapi og motion er den bedste og især vedvarende helbredelse for depressionsramte….

Hvis vores samfund havde synlige og fælles trosdogmer, hvor sjæleliv var offentlig anerkendt, hvor balancen mellem følelser, tanker, krop og sjæl, var afgørende for at vores menneskelige fundament var solidt, og at viden indenfor de 4 felter var proportionelt med fundamentets styrke, ville vi se et helt andet værdifuldt samfund i Danmark. At lidelsen var en kærkommen gæst, en vigtig budbringer til patienten. En læring banker på døren og lægen åbner døren for dig. Hvordan kunne en konsultation hos en læge da se ud? Måske lægen ikke skulle være alene i konsultationen, måske en hel bestyrelse af rådgivere balanceret efter de 4 grundsøjler for at balanceret liv.

Undersøgelsen af lidelsens årsag ville være radikal anderledes:

– Hvordan ser dine tanker ud, hvad fortæller de dig, er de begrænsende eller styrkende for dit selvværd? Har du kontrol over dine tanker, kan du slukke dem?

  • Hvilke følelser er dominerende hos dig? Hvilke oplevelser, gerninger og personer i dit liv fremmer de livsglade følelser? Hvilke oplevelser, gerninger og personer i dit liv fremmer de negative livstrættende følelser?
  • Hvordan plejer du din krop? Trækker du vejret dybt, får nok vand? Hvor meget motion får du? Balance mellem styrke og kondition? Hvilken ernæring giver du din krop? Hvor meget søvn tilbyder du din krop?
  • Hvordan har din indre verden det? Trives din sjæl i dit liv? Får du åndelig føde? Mediterer du? Føler du at dit liv har mening og at du lever i overensstemmelse med din indre mission? Hvornår banker dit hjerte? Hvornår og hvordan får du gåsehud?

 

Bl.a. skriver Lars Muhl Jesus’ gerninger, når han helbredte folk, at Jesus indviede den syge i hans hellige rum, således at den syge kunne tage del i hans uendelige energi. Jesus udførte ikke mirakler, men sagde til den syge: Rejs dig op og tag din seng og gå. Hvilket betød, rejs dig op og tag ansvaret for dig selv, rejs dig op og vær den det var meningen du skulle være, rejs dig op og lev op til dig selv.

Vi tager ikke ansvaret for vores eget liv ved at modtage depressionsmedicin, vi dulmer årsagen! Og vi lever med illusionen om, at der intet er galt indefra, men at depressionen kommer uforklarligt udefra. Hvor mange lever ikke med illusionen om, at kræft stadig er en sygdom der tilfældigt dukker op udefra? Måske kan vi til nøds blive enige om at lungekræft hos en storryger er selvforskyldt, men jeg hører tit om folk der har fået kræft og som ikke mener de selv har haft indflydelse, ansvar, for at sygdommen kan eksistere og trives i organismen og ikke mindst i sjælen…

Lidelsen har mange forklædninger, det kan være lige fra et opsagt job, kæresten der er smuttet med en anden, finansielle tab, biluheld, depressioner og til en livstruende kræftsygdom. Du ved hvad lidelse er for dig. Jeg ved hvad lidelse er for mig. Men jeg ved nu, at hver eneste gang lidelse dukker op i min hverdag, så er det en guddommelig invitation til læring, til at blive et bedre og mere oplyst menneske. Livet er guddommelig læring. Læring om de grundlæggende universelle strukturer, der i sidste ende for det enkelte menneske og for samfundet generelt handler om mere energi og kærlighed til universet, til helheden. Energien er uendelig. Livsglæden og kærligheden er uendelig. Hvis du tror andet, så er der nogle lidelser på din vej du ikke har fået pakket op endnu. At omfavne lidelse betyder også at omfavne forandringen der følger med ny læring. Forandring er ny energi og udelukkende positivt. Jeg tror du er klar til at omfavne dine lidelser. God rejse og nyd ansvaret.

Namasté. (With love and trust my spirit honors your spirit)

Read More

Ubalance

Posted by on jan 10, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Ja for pokker! Nu har TV2 talt om fedme i et par dage efter en ernæringsekspert i Norge udtalte, at fede mennesker ikke er syge, de er bare dovne! Fedme er kun et personligt ansvar og altså ikke genetisk betinget eller forbundet med andre kollektive undskyldninger man nu kan finde på. Dette er selvfølgelig for en masse overvægtige, 1,3 mio her i Danmark, et slag i dellerne, at nu er der ingen undskyldninger tilbage…. !

Jeg har aldrig selv været i tvivl, fedme er et personligt anliggende og ansvar. Den eneste undskyldning for fedme jeg kan se er, at vi i Danmark simpelthen ikke uddanner os som hele mennesker. Vi er ikke kompetente nok til at forstå vores egen psyke og dens spilleregler.

Ubalancen, er for mig en konto der ikke stemmer. Om mennesker vælger fedt, penge, sprit, stoffer, mad eller noget helt andet, så falder ubalancen ind under samme ubalance i psyken. Jeg oplever at vi har kulturelle skygger, altså, at der er ubalancer der er mere tilladte end andre. Måske kan man ligefrem konkludere at de ubalancer hos os selv der påvirker andre, de er mindre acceptable. F.eks.:

  • folk der ikke kan finde balance i pengesystemet vil blive konfronteret af bankrådgiveren, familien, vennerne og selv opleve begrænsningerne der indtræder lidt efter lidt, den personlige handlefrihed bliver gradvis indskrænket.
  • folk der ikke kan finde balance i alkoholindtaget vil blive konfronteret af familien, måske arbejdspladsen, måske overgå til ubalance i pengesystemet og igen bliver livet bare mere tåget, begrænset som f.eks. med et mistet kørekort. Og folk omkring vil langsomt tage afstand.
  • folk der misbruger stoffer kommer i kløerne på et afhængighedssystem og penge bliver hurtigt en knap resource. Kriminalitet bliver måske næste ubalance der indtræder.

Ligemeget hvilken variant vi mennesker vælger som ubalance i vores liv, så er det grundlæggende for alle, at der er en høj grad af svigt til andre og os selv, ansvarsfraskrivelse og en virkelighedsflugt af kaliber!

Men at se et menneske gennem andre øjne, med empati, nærvær og nysgerrighed, så vil du se mennesker med sår i sjælen, ubevidste psykologiske processer der har overtaget og skriger på opmærksomhed!

Vender vi tilbage til maden, masser af mad eller ingen mad, så er vi havnet i en kollektiv diffus ubalance. Overvægtige kæmper en kamp for at fastholde at fedme er et personligt problem med upersonligt ansvar! Historisk har det været godt at have lidt sul på kroppen og nu kæmper vi med catwalkmodellernes synlige ribben. Fra direkte fedtfokusering til nu 360 graders sundhedsfokusering a la Kernesundfamilie. Vi har alle en mening om det sunde lette liv, men en angst for at blande os. Ubalancen er ikke anderledes end ubalancen med pengene, alkoholen eller stofferne. Misbrug af fedt handler også om svigt af os selv og til andre mennesker, ansvarsfraskrivelse og en virkelighedsflugt…:

  • fedme dræber langsomt og svigten består netop i at familie og venner langsomt ser et kærligt menneske langsomt tage livet af sig selv. Svigtet til det kollektive, består så I, at være en belastning for sundhedsvæsenet. Faktisk koster fedme samfundet 1,3 mia kr. årligt og 55.000 indlæggelser er direkte forbundet med fedme.
  • ansvarsfraskrivelsen handler om at du som overvægtig ikke er bevidst om, at du faktisk har et valg. Du vælger hver eneste gang du åbner munden, om den næste mundfuld vil nære din krop og styrke den, eller du vælger at proppe dig med næringsløse kalorier.
  • virkelighedsflugten og tankernes bedrag kender vi vist alle, som chokoladenkagen der først feder i morgen, slankekuren der altid starter om mandagen og stopper om tirsdagen, eller jeg er ikke tyk – bare kraftig bygget!

 

Men, ubalancen handler hverken om fedt, penge, alkohol eller stoffer. Den handler om psykisk ubalance. Og nej, det er ikke en sygdom. Du er ikke syg, du skal ikke have piller, du skal bare have en uddannelse i, hvordan din psyke og sjæl gerne vil lære dig noget om livet. Hvordan du faktisk er i stand til at hele dig selv, hvis du kan lytte til din indre visdom.

Det er dit indre sårede barn der misbruger penge, fedt, alkohol og stoffer. Det barn, der engang tog en beslutning om, at det ikke var fuldkomment, perfekt, elskelig eller værdigt. At bare det, at være tilstede ikke var OK og at nogle egenskaber, lyse som mørke, ikke var acceptable. Jeg oplever det hos mig selv og i alle coachingsessioner. I TV for nylig, i programmet Stjernerne på slottet, fandt Hans Pilgaard en oplevelse frem med en papegøjetang som emne. Hans far havde hidset sig op over, at lille Hans ikke kunne finde papegøjetangen nede i kælderen blandt alt det andet værktøj og at Hans havde fået sat fokus på sin usikkerhed. De andre deltagere i programmet syntes det var utroligt, at sådan en lille oplevelse sætter sig så dybt og at Hans sikkert var ekstra følsom… Men, nej, han leder blot efter svar, og får én efter én befriet sig selv fra de psykiske forhindringer, de negative overbevisningen om ham selv.

Alle mennesker har disse oplevelser med i bagagen, men vi er ikke uddannet til at forløse dem som voksne. De begrænsende beslutninger vi har taget som barn, uden erfaring og uden overblik, gavner os ikke som voksne. Og de sætter sig som misbrug i én eller anden form. Det der bare er så pokkers kontrastfyldt er, at det sårede barn inden i os, der råber på opmærksomhed og kærlighed, egentlig blot bliver kvalt i misbrug. Debbie Ford har en lille gimmick på hendes Shadow Work Process seminar, hvor hun tager en dukke frem og kalder dukken skældsord, banker det ned i bordet og fodre det med pommes frites og tilbyder det cigaretter. For hvordan er det lige vi behandler os selv, når nu vi aldrig i livet ville tilbyde et nyfødt barn samme behandling? Hvorfor er det blevet OK som voksen ikke at beskytte det lille barn indeni os selv? Hvorfor har vi ikke længere fortjent alt det bedste?

Det der skræmmer mig mest er, at fedme globalt set er et stigende problem. WHO skønner at der i 2030 vil være 60-70% overvægtige europæere. Hvornår tager politikerne affære? Gøre det nemmere for os at handle; fedt og næringsløse produkter er jo billige og de økologiske varer de dyreste. Jeg tror på at alle danskere ville have gavn af 0% moms på frugt og grønt. Og hvornår begynder vi i uddannelsessystemet at uddanne hele mennesker? Mennesker med indsigt og i balance, der er klar til at tage ansvar for sig selv og samfundet?

Men vi kan ikke vente på politikerene. Mit bedste indspark til overvægtige er, at alle slankekure er nytteløse uden en psykolog eller en coach ved din side. Det er din psyke der skal heles og når det er sket, vil din fedt, dit beskyttelseslag, langsomt forsvinde. Al den kærlighed og omsorg til dig selv i form af nærende mad, motion og velvære, vil løfte dig til lethed i livet.

Livet er lethed.

Read More

Soul vacation

Posted by on okt 8, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Lørdag gik jeg og malede lidt på overetagen her i sommerhuset på Fyn, som for en periode i mit liv kommer til at fungere som helårshus. Og mens jeg svingede penslen, lyttede jeg til Train’s megahit Drops of Jupiter… Faktisk er mit sind fuldstændig besat af sangtekster i øjeblikket, for hvad end jeg lytter til, så er det som om, at alle sangteksterne vil sige mig noget. Jeg har hørt nogle af sangene til hudløshed, men det er først nu, at der træder en ny dybden ind i forståelsen af budskaberne. Måske er jeg netop nu klar til at lytte til de vise ord, måske ved sangskriveren slet ikke selv at teksten er genial, og måske kommunikere vi som mennesker generelt bare ubevidst på flere niveauer og kan aldrig helt vide, på hvilket niveau vi bliver forstået. Vi indsamler konstant individuel viden, som legoklodser, og vi er altid selv herre over, hvilken figur vi vil bygge, afhængig af kreativitet og erfaring.

Pludselig landede brudstykker af teksten for mig;

“Now that she’s back in the atmosphere,

with drop of Jupiter in her hair

She acts like summer and walks like rain,

reminds me that there’s a time to change

Since the return from her stay on the moon,

she listens like spring and talks like June

Now that’s she’s back from that soul vacation,

tracing her way through the constellation

She checks out Mozart while she does tea-bo,

reminds me that there’s room to grow…. “

TRAIN

 

For gud hvor har jeg også været ude i rummet ren mentalt, jeg følte et stik i brystet, da TRAIN sang soul vacation, samt at jeg tænkte på bogen Eat, pray, love (Elizabeth Gilbert) – der snart har præmiere i de danske biografer med Julie Roberts i hovedrollen. Hvornår er det lige at vi stopper op i livet og rejser mentalt ud i rummet? Eller fysisk som Elizabeth? Og så for et helt år? Hvornår giver vi os selv lov til at lytte til os selv, dybt inde, lytte til verden omkring os, se hvad der virkelig sker, se med åbne og nysgerrige øjne?

Min soul vacation var absolut med tvungen deltagelse, jeg blev lagt ned, overvældet af livets mange valgmuligheder, ansvarlighed og identitetssøgen. Den kliniske verden kalder det en depression, den spirituelle verden kalder det blot en indre hovedrengøring, hvilken ikke skal nydes med medicin, men med følelser, indlevelse og action! Så det har jeg gjort. Min rejse til jupiter var ledsaget af min co-pilot, min herlige psykolog, der deler min spirituelle opfattelse og ståsted i verden. Livet er andet end kognitiv terapi, heldigvis. For hvad nytter det, at trykke endnu mere på tænke-knappen, når mine følelser, krops- og sjælsbevidsthed trænger til fokus? Det er balancen i livet, der sætter os fri.

Humøret og livsgnisten er tilbage, dog med efterveer af kognitive udfordringer, som kræver daglig hjernegymnastik for at speede processeren op igen. CPU’en er lidt støvet for tiden 😉

“Jeg har set det meste, prøvet lidt af hvert, jeg har haft det let og haft det svært. Brændt mit lys i begge ender, koste hvad det vil, ind imellem er det det der skal til. Nu sidder jeg og griner, smiler af mig selv, alt det jeg troede var væk for altid, vender tilbage alligevel – jeg er: Glad igen, ovenpå, med igen, dagen efter dagen derpå…” (c) Thomas Helmig

Jeg har tit skrålet med på denne sang, og mest når mine tårer er stoppet efter et kærlighedsbrud. Men nu, nu vil teksten mig noget nyt. At brænde ens lys i begge ender, det er præcis den følelse jeg havde, da jeg lå der, helt stille, uden lys, uden energi, som et tomt hylster. Men havde jeg vidst, at et plateau af indsigt var på vej mod mig, havde jeg også været i stand til at synge med på verset koste hvad det vil, ind imellem, er det det der skal til… For F**k hvor er det hård kost, at skulle se sig selv i spejlet, uden gnist, begejstring, med tomme øjne og en pladespiller i hovedet, der har sat sig fast i rillen af håbløshed, afmagt og kognitiv bedrag.

Heldigvis har jeg lyst til, at mine oplevelser og indsigt en dag kommer samlet til syne i min manifestation af bogtitlen Hvem har slukket dit lys?

Selvom det for mig er en gave af indsigt, så ved jeg, at stress og depression ikke er gaver for de fleste og bestemt heller ikke for samfundets husholdningskonto. Vi skal alle blive bedre til at tænde hinandens lys, at pleje de kvaliteter og bidrag, vi naturligt gerne vil give til verden. Vi skal blive bedre til at pleje os selv, at kende os selv først, inden vi kan vide hvad vi har brug for.

Jeg oplevede Emilia Van Hauen til et foredrag om hendes bog Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber, hvor egoisten er blevet usmart. Men vi er nød til at bruge tiden på os selv, før vi kan pleje fællesskabet. Det er ikke andet end flyveturens sikkerheds foreskrift, at tage iltmasken på selv, før du kan hjælpe andre. Hvis du skal kunne prioritere dine aktiviteter og hermed valg i dit eget liv, skal du kende dine grundværdier. Jeg kender ikke ret mange, der faktisk selv er klar over, hvilke grundværdier deres liv skal bygges på, eller ved hvornår det er på tide at opdatere listen. Vi prædiker til virksomheder, at deres værdier, vision og mission skal gennemsyre organisationen, så kunderne og medarbejdere har klarhed og gennemsigtighed. Men hvad med os selv? Render vi ikke bare rundt som skygger af os selv med forskellige masker til forskellige situationer? Hvem er autentisk, konsistent og i overensstemmelse med de personlige grundværdier? Sådan cirka… hele tiden? Jeg kender faktisk ikke nogen. Og det er jo også bare en naturlig forlængelse af den barndom vi alle har været igennem, hvor vi skulle passe ind og måtte sno os for at få vores egne agendaen igennem. Vi er da alle, i alle aldre, mestre i maskedans, klart.

Men maskerne har en bagside, en pris der skal betales. Og igen, som et stik i brystet, blev jeg på ny ramt af Louise Hoffsten’s tekst: Box full of faces fra 1995:

When you lose face, it’s good to have one in reserve

A soul with no face, would surly be void in this world

Wrapped in foil, for pain and for joy…

Without any face, feet would be dancing with death

Leaving no trace, heart burning up in it’s breath

Laying in a hole, exchanging your soul

A box full of faces – a box full of tears (c) Louise Hoffsten

 

At skrive denne blog i dag, var som at fjerne én af mine masker. OK-masken. Jeg er altid OK, fejler intet, føler intet, alt kører glat, det er min OK-maske. Min fejlfri-maske. Jeg er klar til at tage den af. Og når vi fjerner en maske, forløser vi også en skygge, skyggen der er fuld af fejl eller ufuldkommen. Jeg fjerner en energiblokering, en prop i systemet, jeg har haft mentalt besøg af en spirituel vvs’er.

Måske giver noget af min tekst mening for dig. Måske giver det dig en anden mening, en anden dag du læser den. Sådan er det med visdom og legoklodserne. Så spørg dig selv i dag:

 

Hvilke (sang)tekster berører dig?

Kender du dine grundværdier?

Hvilke masker render du rundt med?

Hvilke masker og skygger er du parat til at give slip på

Read More

Nuet

Posted by on mar 15, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Nuet dukkede så fint op i mit sidste blogpost, at turde tage de positive overspringshandlinger seriøst, som f.eks. den raske sneboldskamp!

Og siden har jeg tænkt rigtig meget, hvorvidt jeg selv husker de øjeblikke der indbyder? Eller om jeg er fanget i datidens historier og fremtidens planlægning? På en skala fra 1 – 10?

Jeg tør næsten ikke svare, men kun indrømme at jeg som person har en tendens til at se frem i tiden. Jeg kender også personer der konstant dvæler ved fortiden. Og i ethvert typetestværktøj er det også et konkret outcome, hvilket tidsperspektiv der er fremherskende i vores såkaldte personlighed. Den vi har for nu, i hvert fald. Man siger at folk ærgrer sig over fortiden og bekymrer sig om fremtiden. Eller folk hviler på datidens triumfer og andre ser frem til kommende successer, mens vi glemmer nuet. Øjeblikket, hvor vores fortolkende hjerne slipper os fri og lader os være i ét.

Du kender sikkert godt de aktiviteter hvor du nemt lader dig være i nuet. Der er aktiviteter, hvor din hjerne nemt overgiver sig. Måske du står på ski? Jeg ved, at når jeg løber rigtig stærkt på ski, så er det umuligt for mig at være mentalt tilstede i andre tider. Alt energi går til øjeblikket, farten, kurverne, musklerne, koordineringen og vinden i ansigtet. Det er simpelthen en helt fantastisk oplevelse. Jeg er også god til det, når jeg sætter mig i et flysæde. Der er noget magisk over det. Jeg slipper simpelthen min kontakt til det travle liv og overgiver mig til flyets rammer.

Men, jeg løber hurtig tør for de nemme steder!

Lad mig give dig et par eksempler fra det daglige liv. Trafikken eller vejret er altid gode emner.

Hvor mange gange om dagen oplever du ikke medmennesker der prøver på ikke at være i nuet, ikke vil være i snevejret, ikke vente på den gamle dame der tager halvanden “neonrød-mand” at gå over fodgængerfeltet! Hvorfor er det så slemt at acceptere nuet og dets betingelser? Hvornår overgiver vi os?

Som sagt, så har jeg tilbøjelighed til at se frem. Og ferien lige om hjørnet bliver dagligt endevendt i mit hoved og tanker som:

  • det bliver vel nok dejligt at kunne smide vinterfrakken
  • herligt med et par nye solbriller
  • ALT bliver bare meget mere levende, California lifestyle!

Og de fleste ville nok give mig ret i, at en tur til San Diego klart skaber positive forventninger, men gør jeg så ikke nuet forkert? At alt det jeg er i, lige nu, bare skal overståes og arkiveres?

Helt ærligt, så tæller jeg ned. Ligesom et barn til juleaften. Se, vi lærte det hurtigt. At alle nu’er ikke er følelsesmæssige ækvivalente.

Og at det at vente på andre der langsomt skynder sig over vejkrydset er spild-tid. Men stop fortolkningen der danner emotionen og facittet. Nuet er fortolkningsfrit, det lever bare, lige nu!

Kys det nu

det satans liv

grib det

fang det

før det er forbi

(TV-2)

Start med en intention for din weekend, hvad skal du have fokus  på for at kunne nyde nuet? En intention er et bevidst perspektiv. Min intention vil være at se weekenden igennem en 3-årig, følge lysten og impulserne…

Eller du kunne vælge en intention som tilbagelænet. Som en gammel mand der har levet livet og opnået alt, der bare nyder avisen og ostemaden, snuser til grønsagerne i supermarkedet og har tid til at læse kassedamens navneskilt og ønske god weekend.

Du bestemmer selv, blot det øger din tilstedeværelse i nuet!

Read More