Posts by Camilla Sandemann

Så flyt dog!

Posted by on mar 30, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Så flyt dog!

Selvom mit indlægs titel er tyvstjålent fra snart en klassisk Hollywood film med Jessica Parker og Matthew McConaughey i hovedrollerne – så gemmer nogle af de banale Hollywood film faktisk på nogle af livets læresætninger. Selvom ikke alle læresætninger indeholder et udråbstegn, så kan du være sikker på, at du på den ene eller anden måde faktisk bliver bedt om at flytte dig, fra din nuværende måde at være i live på, til noget andet og ofte bedre.

Så flyt dog!

Jeg elsker faktisk at flytte, fysisk. Jeg elsker faktisk forandring, jeg elsker at skabe og indrette, falde til, nyde nye perspektiver, nye butikker, nye mennesker, og denne gang, så er det et meget kærligt tilvalg. Det er faktisk lidt en indrømmelse. Det er måske lidt som at gå tilbage til en gammel kæreste. Det føles lidt sådan. Men siden jeg flyttede fra min herskabslejlighed i København i 2007 har jeg savnet byen, savnet lejlighedstypen, savnet livet, byen, nærheden, ånden, parkerne, cyklen, generationer der vil byen og alligvel stilheden ved aftentiden. Nu flytter jeg til Odense i en kæmpe herskabslejlighed med balkon med udkig til indgangen ved Munke Mose. Farvel havudsigt, Gl. Strandvej, Kolding, ligusterhække, tyske bilmærker, snorksoveby og stisystemer. Du var faktisk ikke noget for mig, måske mit ego, men ikke min sjæl…

Kender du forskel på dit ego og din sjæls motiv?

Er det et mærkeligt spørgsmål? Det ville det faktisk være for mig selv for en del år siden. Eller måske er spørgsmålet ret klart, men svaret havde ikke rigtig lyst til at være super ærligt. Det kræver indsigt at kunne besvare: For hvem gør du det? Ved du hvor mange mennesker der lever et helt liv i jagten på at tilfredsstille omgivelserne? Mange, sindsyg mange! I hvert fald på det ubevidste plan. Prøv at tage en tur på sygehuset og spørg de døende, hvad de fortryder? Ikke at have levet fuldt ud! Men hvem stoppede dem? Tja, deres tanker, deres følelser, deres manglende indsigt i, at de var på en tur i livet for at tilfredsstille omgivelserne… Hvorfor? Fordi vi ikke laver andet som børn, vi vil passe ind alle steder for at få kærlighed, opmærksomhed, plads, leve-ret, venner, lov til at være med, accept, overlevelse sådan helt instinktivt. Og vi glemmer som voksne at stille spørgsmålstegn ved vores egen færden. Den dér autopilot. Nej tak. Ikke mere. Og især ikke når det er ego’et der sidder bag rattet.

Hvem er dit ego?

Dit ego er bare din humane oplevelse her i livet. Dit ego er sjældent ret gammelt og netop derfor bør du ikke konsultere det i tide og utide om dit livs store beslutninger. Du sætter jo heller ikke en 5-årig i en stor koncerns bestyrelse og forventer store resultater? Jeg kan huske da jeg som barn fik lov at trække i hønseskroget og hvis man fik den store knogle, så måtte jeg ønske, lidt ligesom at se et stjerneskud, og jeg kan huske at jeg ønskede at mine forældre skulle få en stor sportsvogn! Bare så jeg kunne få mine klassekammerater til at blive misundelige. Det var virkelig et behov fra egoet. Behovet fra min sjæl var netop at have veninder, at føle sammenhørighed, lave noget sjovt sammen og bare være. Denne indsigt kom til mig ret sent. At egoet netop ikke kunne gennemskue de sande værdier som livet ønskede. Mit ego ville gerne bo i et rækkehus 5 m fra vandkanten her i Kolding, i Koldings velhaverkvarter. Men faktisk så er her slet ikke det jeg drømte om. Min gamle vision, faktisk tilbage fra 2006, hvor jeg kigger fra mit hotelværelse i LA og ser en iMac ved vinduet og udkig over Venice Beach, da får jeg den dér indsigt, lidt mærkelige fornemmelse, at det er noget jeg skal bemærke, noget jeg skal samle op, som et clue. Og senere tror jeg fejlagtigt at fordi havudsigten er på plads, så går puslespillet snart op. Men her er slet ikke mangfoldighed, tolerance, kulørte gadelygter, sammenhørighed og nerve. Her er blot maskuline luksusværdier og kedsomhed. Æv. Sikke et spild – og bare fordi jeg ikke rigtig fik indrømmet, konsulteret mit inderste, været ærlig, nysgerrig, modig! Jeg lod mit ego styre…

Hvem er din sjæl?

Det er din bedste ven, din co-pilot, din rådgiver, den kloge gamle dame som vil dig det godt. Men hvorfor hulan er vi så så bange for at spørge? Hvorfor er jeg? Fordi jeg efterhånden har erfaret at det ikke er den letteste vej mod målet…! Men den sandeste vej mod målet. (og jeg sidder og griner mærkeligt mens jeg skriver) Der er så mange ting der på mange planer giver mening når jeg skriver dette. Vi er alt for kort sigtet, vores fokus, på lang sigt giver det hele mening. Det er ikke fordi alting er svært, tværtimod, det er kun en følelse, resultatet er nemt. Og jeg kan se det i mine omgivelser. Mennesker der ligesom jeg er bange for at træffe de rigtige beslutninger, de beslutninger som er sande for dem. De kredser om dem i årevis og bange for at deres eget inderste, intentioner skulle forhindre dem i at deres ego blev såret, deres omverden såret, men den der virkelig bliver såret, er dem selv, sjælen, dit sandeste udtryk mens du er her.

Er du flytteklar?

Jeg tror på at noget i universet konstant prøver at guide dig, guide mig, sende små clues, vink med en vognstang, kald det hvad du vil, men intet sker, før du selv er klar, før du har besluttet dig for at åbne øjnene og lade dig guide. En fysisk flytning er også en mental flytning og jeg er mere end klar på at komme hjem, rent fysisk. Men jeg har stadig en del rejseaktivitet mentalt. Det vigtigste er bare, at ville flytte sig, at være nysgerrig og leve med hjertet i behold. Min intuition, min sjæl sidder i hjertet, og jeg ved godt hvornår jeg er kommet hjem. Jeg flytter mig ligeså langsomt hjem.

Må jeg foreslå at du gør det samme 😉

Read More

Gåsehud

Posted by on jan 10, 2015 in Coaching artikler | 0 comments

Gåsehud

Hvornår har du sidst haft gåsehud, ikke fordi du frøs men fordi du oplevede noget stort, noget beundringsværdigt eller noget som du på en eller anden måde genkendte og som var netop dig? Gåsehud som på engelsk jo bare hedder goosebumps, men som en eller anden fortalte mig faktisk også sagtens kan hedde God’s bumps! Netop lige dem som på mytisk vis viser dig, hvad du fascineres af, hvad der rør sig i netop dig, hvad du inderst inde længes efter og hvordan din sjæl nærmest magnetisk fortæller dig med “God’s bumps” hvad der er ægte for dig. Det er en gave til dig, fordi du kan lære så meget om dig selv og hvad der egentlig siger dig noget.

Autencitet eller ægthed?

Det er oftest det vi oplever når vi får gåsehuden. Måske du også bare fik gåsehud da du hørte Paul Potts i Britain’s Got Talent? (Jeg får stadigvæk gåsehud når jeg ser klippet på Youtube.com selvom jeg jo har set det adskillige gange før!) God’s bumps er netop også et bevis på dig om, at noget er nærmere Universet. En energi, en frekvens, noget ægte, sandt, autentisk, noget rent. Vi ved alle hvad der er smukt, visuelt. Selv babyansigter lyser op ved at se et smukt ansigt. Matematisk ved Universet også hvad der er smukt, så det er faktisk meget simpelt. Når du får gåsehud, så er det enten din sjæl der spejler sig, eller Universet der viser sig fra sin smukkeste side.

Brug din gåsehud som co-pilot

Hvis du vil lære dig selv at kende noget bedre, finde ud af hvad din sjæl er ude på, hvad du finder smukt i verden og hvad du ikke selv vidste var smukt, så begynd at skrive ned hver eneste gang du får gåsehud:

  • Hvad oplever jeg lige nu?
  • Plejer jeg at få gåsehud ved disse oplevelser?
  • Hvad er det afgørende element i det der giver mig gåsehud?
  • Hvad kan jeg konstruktivt bruge oplevelsen til?
  • Hvilken besked fra oplevelsen havde jeg brug for at få netop nu?

Din gåsehud er noget af det reneste kommunikationsmæssigt i din krop. De færreste ved lige hvorfor de er forstoppede eller har ondt i den ene skulder. Din krop kommunikere hele tiden til dig og det kan være svært at regne ud, hvad du skal tage dig af. Men din gåsehud er bare simpel og meningsfuld. Den viser dig prompte hvad du føler. Hvad du tiltrækkes af. Hvad der er dig. Hvad du er modtager for. Din krop har allerede løftet telefonrøret for dig og sagt ja tak på dine vegne.

Selvfølgelig er du din krop, vi er ikke adskilte fra vores krop, men det gør det let lettere at betragte os selv sådan. Læg mærke til hvordan du har det i kroppen efter du har haft gåsehud. Jeg er som regel opløftet, glad, forventningsfuld, begejstret, forundret og nysgerrig. Jeg har det godt. Og pointen er, at når du fylder dit liv med gåsehudsoplevelser, lader de herlige følelser og stemninger i kroppen florerer, så bliver du altså bare mere glad i låget. Du er tættere på dig selv, på det der giver dig mening, på det Univers som du er en del af.

Nytårsfortsæt – mere gåsehud tak!

Jeg har faktisk ikke så mange nytårsfortsæt i år, men mere gåsehud kommer med på listen:

  1. Gåsehud
  2. Taknemmelighed
  3. Mindre madspild (eller optimal udnyttelse af ressourcer)

Vi kan ikke kontrollere hvornår vi får gåsehud, men vi kan opsøge de oplevelser og situationer hvor vi løftes energimæssigt. Taknemmelig er en praksis jeg trænger til at implementere igen. Det er mest strukturen der driller mig, men jo mere taknemmelig jeg er, når jeg har sat mig dét fokus, jo gladere er jeg også i livet generelt. Mindre madspild handler for mig om ansvarlighed og planlægning. Jeg har de sidste par måneder betragtet min egen adfærd hvor jeg dagligt fylder skraldespanden med god mad, enten fordi ungerne ikke spiser op, eller fordi jeg har glemt at planlægge, og så ryger halve poser dit og dat ud i skraldespanden. Det giver mig ikke gåsehud, tværtimod, så bliver jeg irriteret og tung i sindet. Lyt til dine følelser, lyt til din krop og lad dig især guide af dine gåsehudsoplevelser.

Godt nytår!

Read More

Omfavn din krise

Posted by on nov 7, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Omfavn din krise

Hvad har du brug for at tro på?

Den anden dag havde jeg en klient igennem der benyttede sig af mit tilbud, nemlig en afklarende kort coachingsession på 20 min. Og man kan faktisk nå rigtig meget på kun 20 minutter.

Personlige kriser.

Vi lever ikke et liv uden at blive udfordret og sat på prøve, af livet selv, af andre, vores nære relationer, vores børn, sygdom, katastrofer, fyring, og hvad vi egenligt selv opfatter som kriser. Men hvordan vi kommer igennem dem er meget forskelligt. Det handler meget om vores livssyn, vores parathed og indsigt i egne resourcer, fysiske, mentale, psykiske, sjælelige. Hvor godt er vi klædt på til at møde vores krise?

Jeg tror de kriser som vi ikke selv føler os delagtige i er dem der er sværest at acceptere. Spørgsmål til os selv som – hvorfor lige mig? Hvorfor har jeg fortjent den elendighed?

Klienten havde både fået stillet en kronisk sygdom samt måtte forlade sit job og stod nu med en manglende afklaring. Sådan hele vejen rundt. Og havde helt naturligt valgt at betegne sig selv og situationen med følgende:

“Ikke bruges til noget”

“Panden mod muren”

“Kasseret”

Det er så let for vores sårede barnlige ego at vælge offer-rollen. Og der skal meget til for at spotte at det er det vi har gang i. Fordi vi får nemlig opmærksomhed og omsorg ved at udstille os selv som “ofre”. På den korte bane i hvert fald. Men på den lange bane så svækker den vores tiltro til egne handlinger, til vores mulighed for at skabe det liv vi selv ønsker, med de forudsætninger vi nu har.

Der er lavet mange undersøgelser der viser at vores kommunikation med os selv og andre har effekt på celleniveau. At vi følelsesmæssigt og energimæssigt påvirkes af kommunikationen. Det er derfor ikke gratis at have en nedværdigende dialog med os selv. Derfor ønsker jeg altid at omskrive de negative betegnelser til noget positivt. Klienten kom selv på:

“Wake-up call”

“Ny chance”

Tillid er et vigtigt ord hos mig selv. Tillid til at tingene sker, tillid til at tingene ordner sig, tillid til forandring og faktisk bare tillid til livet. At livet vil mig det godt. At enhver udfordring er en gave til mig, måske rimelig grimt pakket ind, men ved ibrugtagning, så lærer jeg noget om mig selv, om livet, og jeg bliver bedre klædt på til at leve det liv, jeg gerne vil leve og det liv som gør mig glad. Så hver eneste gang jeg selv møder en krise, stor som lille, så spørger jeg mig selv: Hvad har jeg behov for at tro på? For at jeg føler mig tilpas i krisen. Og det er et meget effektfuld spørgsmål, fordi det giver mig svarene på det jeg mangler, det jeg savner, det jeg gerne vil! Og når målet er synligt, så er det ikke så svært selv at sætte i gang med de initiativer der skaber vores gode liv. Klienten havde brug for at tro på:

“At jeg kan være noget for nogen”

“At jeg finder et passende flexjob”

Helt konkret fik klienten 3 opgaver:

  1. At omskrive hendes egen historie med at være “kasseret”
  2. At praktisere nuet – undgå tankemylder og dermed finde 5 situationer som resolut kunne fjerne tankemylderet, f.eks. mindfulness, motion, biograftur, …?
  3. At skildre mellem det vi kan forandre og det vi ikke kan. Og så omfavne det vi ikke kan forandre med accept.

Så næste gang du oplever en krise, så er det bedste du kan gøre at omfavne den som din bedste ven, din læremester, universet der giver dig et vink med en vognstang, fordi universet dybest set holder af dig. Vi får kun de kriser vi kan håndtere og i det omfang vi kan overskue. Hvis du ikke kan overskue din krise, så skal du søge hjælp, og det er måske netop det din krise skal gøre for dig, at turde række hånden ud og se at vi som mennesker aldrig er isolerede. Når vi lukker en dør, åbner der sig mindst én anden dør og alle mulige døre står åbne når vi tør lade os guide i livet. At være i flow og ikke have modstand på vores krise…

Omfavn din krise og spørg dig selv: Hvad har jeg behov for at tro på?

Read More

Efterfølsomhed

Posted by on nov 2, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Efterfølsomhed

Efterfølsomhed?

Kender du konflikten mellem dit hoved og dit hjerte? Den evige dialog i dit hoved du aldrig bliver klogere på? Stressen i dit liv forårsaget af alt for meget hjerneaktivitet?

Jeps, så er du sikkert allerede ekspert i eftertænksomhed! Men hvad nytter det? Bliver du gladere? Jeg gør ikke og derfor har jeg jublet lige siden jeg blev præsenteret for at introducere efterfølsomhed i mit liv.

At invitere efterfølsomheden ind i dit liv.

Mange af os kan ikke mærke os selv og hvis vi kan, så skynder vi os at overanalysere, gennemtænke, efterrationalisere og ja, tænkte det meste ihjel. Det er en proces der sker lynhurtigt i mit liv. Det er det jeg kender, det er det jeg har lært. Og hvad med dig?

Hvis jeg spørger dig: Hvordan har du det? Hvor henter du så dit svar?

Fordi – hvis du spørger mig, så begynder mit hovedet at analysere, finde argumenter og så vil jeg gerne give dig et svar… Er det et ærligt svar? Nej. Ikke fordi jeg gerne vil være uærlig, jeg er bare trænet i ikke at give dig et simpelt svar, eller et lige-nu-og-her svar. Jeg er ikke vant til at konsultere mit hjerte og mine følelser.

Men det øver jeg mig på nu – efterfølsomheden.

Øver mig på at spørge mine følelser først om enhver situation. Hvilke følelser dukker op? Mærk efter uden at dømme, uden at vide hvad du skal bruge dem til. Bare mærk dem. De kan nemlig fortælle dig:

  • hvordan du ser og oplever verden
  • hvad du har behov for og hvad du måske længes efter
  • hvad der gør dig glad og taknemmelig
  • hvad der gør dig sur og ked af det

Og derfor får du verdens bedste indsigt til at vide hvad du skal handle på, hvad der skal være mere af i dit liv og også mindre af. Hvilke relationer der gavner dig og hvilke du ikke skal satse på.

Og nu til det allerbedste. Følelser kommer og går. Jeg sammenligner altid med vejret, det er dejligt vekslende og uforudsigeligt, ligemeget hvor meget uvejr du oplever, ligemeget hvor kold du synes vinteren er, så ved du med sikkerhed at solen kommer igen.

Når du ikke vil mærke eller anerkende dine følelser, så er det lidt ligesom at sætte vejret på stand-by. Og det er ikke meningen! Der skal være flow, du har brug for alle følelser og du kan sagtens håndtere dem, bedst ved bare at observere og så vedkende dig, at dine følelser skaber du selv. Det er dig der reflekterer på verden. Andre kan i princippet ikke gøre dig ked af det, men det er din opfattelse af situationen og dit verdensbillede, der får dig til at føle dig ked af det. Dine forestillinger, dine forventninger, din måde at genkende tidligere oplevelser på.

Kærlighed og efterfølsomhed.

Jeg har netop været igennem en følelsesmæssig rutchetur. Manden der kom og gik. Jeg har været ked af det og tilsidst sur. Men ligeså stille begynder jeg faktisk at blive taknemmelig. Fordi jeg netop fik lov til at se på hvilke værdier jeg ønsker i et fremtidigt forhold:

  • uselvisk indlevelse i den andens hverdag
  • kærligheden og intimiteten mellem de voksne er fundamentet
  • forskellighed og hverdagsproblematikker er læremestre og invitation til mere kærlighed
  • VI i stedet for JEG-fundament, så kan JEG’et nemlig fint udleves

Og hvilken indsigt. Hvis jeg kunne have formuleret disse værdi-sætninger for 10 år siden, så havde mit liv været lidt lettere. Men nu er jeg mere skarp i hvilke behov jeg selv har, hvad jeg står for og hvad jeg forventer…

Lad dine følelser guide dig til mere selvindsigt og visdom, så vil jeg gerne love dig at dine beslutninger i livet bliver en anelse nemmere for dig. Namaste 😉

 

Read More

Stress-symptomer?

Posted by on okt 5, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Stress-symptomer?

Kender du dine stress-symptomer?

Åh, jeg ved godt det er et kedelig spørgsmål sådan en søndag aften, men når du vågner i morgen tidlig starter mandag morgen, med alle dens rutiner, pligter, møder, to-do lister, indkøb, Institutioner, planlægning af ugen (forhåbentlig) og ikke mindst intentioner om, at netop denne uge bliver anderledes! Mere motion, sund mad, tid til mig selv, spændende fritidsaktiviteter og flere fælles grin. Ikke?

Det er ikke mere end et par uger siden at jeg selv stod og kiggede for enden af stress-vippen og fik valget om at hoppe ned i stressbassinet eller hurtigt få taget nogle gode beslutninger, så jeg kunne finde vejen hjem igen, hjem til mig selv og leve det liv jeg gerne vil, nemlig fra hjertet.

Men hvordan var jeg dog endt derude for enden af vippen? 

Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Kender DU dine stress-symptomer? Jeg er nemlig verdensmester i at overhøre mine stress-symptomer. Desværre. Det er både en god egenskab og en ret frygtelig egenskab. Men jeg kan tage skyklapper på, kigge på målet og så bare fare afsted, intet mærker jeg, intet føler jeg. Indtil målet er nået, så stopper jeg op, og tillader mig selv at mærke efter, føle hvad der sker indeni mig og udenom mig. Når jeg så kigger tilbage så kan jeg se min vanvidsadfærd og nærmest undre mig over, at jeg ikke selv kunne se, hvad jeg havde gang i! Kender du det? F.eks.

  • Du udfylder din kalender til bristepunktet, som er du en maskine!
  • Slukker bilradioen fordi du ikke kan kapere mere larm…
  • Kan ikke falde i søvn selvom du er mega træt, tankerne kører bare rundt…
  • Ufattelig glemsom og med super gode argumenter hvorfor, i stedet for at indrømme!
  • Kort lunte, hvordan kan mine børn dog have så små behov!
  • Feber og små-smerter hist og pist, men de går jo over i løbet af formiddagen…
  • Ufattelig følsom og nærtagende, uden det store overblik…
  • Og sikkert en masse flere…

Det gode ved at stå dér på kanten af vippen, det er at du har muligheden for at træffe nogle nye givende valg for dig selv. Men det er slet ikke sikkert at det er åbenlyst for dig, når du er overvældet af stressen. Men prøv at læs med engang:

Jeg er startet på nyt job. Fuldtidsjob. 2 timers pendling om dagen, 2 små børn. Deres Far bor 1 time væk i bil. Og jobbet er mere end et fuldtidsjob, i hvert fald om efteråret og især når man er nystartet. Men lille mig ville ikke være svag. Jeg ville ikke skånes eller ynkes i min situation, jeg ville faktisk gerne vise verden at jeg sagtens kunne være super-mom. Så den indpakning valgte jeg. Og jeg er sikker på at alle stress-ramte har valgt en indpakning de ser godt ud i, føler sig tilpas med. Men i valg af indpakning gemmer der sig en frygt, en skygge, en begrænsende overbevisning om, at vi ikke er OK, som vi er! Måske du kender til skyggearbejde, måske ikke, men jeg lander altid selv tilbage i arbejdet med skyggen, fordi den er så gennemgribende i vores liv. Grunden til at vi IKKE er autentiske, handler efter vores hjertes livsformål, begrænser os selv, stresser os selv, og for nogle, næsten slår sig selv ihjel, enten af sygdom, selvmord eller livslang egen hjertesorg. Det er faktisk ret trist. Til gengæld så er åbenbaringen lige om hjørnet! Hvis du vil?

Stressen er blot et symptom på at du lever i dit hovede.

Frygten bor i hovedet, ikke i dit hjerte. Det er dine forestillinger og antagelser om livet, du skaber i dit hovede. Hovedet er klogt, hjertet er fuld af visdom og desværre så hylder vi de kloge hoveder i dagens Danmark. Visdommen er forkastet til spekulative fornemmelser og kroppen er blot et hylster vi fylder med kalorier og stimulanser. Og dog?

Skal du af med din stress og din fine indpakning af at du er OK, fordi du inderst inde har behov for at alle andre synes du er OK og ikke selv kan træffe den beslutning, så må du tilbage i kroppen og lytte til dit hjerte. Du har alle svar selv. Du ved bedst selv hvordan dit liv skal leves. Hvad dine drømme er, hvordan du kommer derhen. Hvem skal med? Du ved godt hvad der gør dig glad, lykkelig, forlænger dit liv, mentalt som fysisk. Måske du bare skal have en lille smule hjælp til at spotte dine egne løgne og blinde punkter?

Jeg har fundet hjælp. Jeg har fundet mig en god psykolog. Og vi taler om hele mit liv. Stressen er en god sladrehank for, at du trænger til at få ryddet op i dit liv. Jeg trænger til at få re-defineret min egen opskrift på et lykkeligt liv, slå nye rødder og åbne mine arme for nye muligheder og relationer. Stressen fortæller jo at det liv vi lever pt overhovedet ikke hænger sammen, der er nedstyrtningsfare! Og omgivelserne står med redningskranse, men som stressramt, så ser du hverken vippe, vand eller hajer. Vi har det jo fint og stress er et dejligt tegn på at vi er “needed”. Hvad tricker egentlig dig?

  • Hvorfor har du travlt?
  • Hvorfor har du travlt med de forkerte ting?
  • Hvorfor er du selv ikke vigtig?
  • Hvorfor er det ok er du ikke passer godt på dig selv?
  • Hvorfor er det ok er udsætte dine egne behov?
  • Hvad er du egentlig bange for?

Jeg er bange for at være svag, besværlig og ynkelig. Jeg vil gerne være stærk, modig og beslutsom. Men ligningen er, at hvis jeg ikke kan rumme alle mine kvaliteter, stærk som svag, besværlig som modig, beslutsom som ynkelig, så kan jeg ikke være mig selv. Kan jeg ikke være mig selv, så kan jeg i hvert fald blive stresset! Kan du se det?

Og det er ikke nok at forstå det. Livsopgaven er altid at implementere – at være det du ikke vil være. Debbie Ford sagde: What you can’t be with – won’t let you be. Eller: What you resist – persist. Vi styres som mennesker af de underliggende motiver, egenskaber og kvaliteter vi ikke vil være, og først når vi med åbne arme virkelig kan omfavne kvaliteterne hos os selv, så slipper vi fri. Fri fra at være dikteret fra omverdenen og fri fra at være pakket ind i en falsk indpakning.

Så hvis du føler dig stresset, så vær glad for at livet giver dig et spørgsmålstegn, en pause til at mærke efter, at få forbindelse til dig selv og til dit hjerte. Du har glemt dig selv, glemt dine egne behov, glemt din egen dagsorden og nu skal du tilbage bag rattet og styre bilen. Du bliver ikke lykkelig at at sidde i en bus der transporterer dig afsted uden retning og formål.

Det er dit liv, det er dig der bestemmer!

Read More