Coaching artikler

Omfavner du din lidelse?

Posted by on apr 21, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Jeg sad i torsdag i Kolding på Syddansk Universitets Center og hørte om Buddhisme og de forskellige trosretninger indenfor Buddhisme, Theravada, Mahayana og Vajkayana. Denne torsdag handlede det om Theravada, de ældste’s doktrin.

Som jeg sad og lyttede gik det op for mig, at vi i Danmark ikke taler særligt meget om verdens grundlæggende struktur. Vi taler meget simpelt om fødsel og død, af jord er du kommet – til jord skal du blive. Men hvilke trosdogmer er vi kulturelt fælles om? Hvilken struktur er grundlæggende for vores samfund her i Danmark? Er det udeblivelsen af strukturen, der forhindrer os i at finde fælles grundsøjler for en balanceret tilværelse?

Fra den ældste buddhistiske trosretning, Theravada, har man 5 grundlæggende strukturer, det er læren om livet, dvs. vores eksistens i en større sammenhæng:

  1. Genfødsel
  2. Karma
  3. Evig genfødsel
  4. Nirvana
  5. Lidelse

 

Disse fem strukturer er grundsøjlerne i Theravada. Genfødslen sker i det øjeblik du dør, din sjæl fortsætter i et andet objekt. Og hvilket objekt, du så genfødes i, afhænger af din karma (2. struktur). Hvor meget har du du udviklet dig? Hvor vidende og oplyst er du blevet? Samsara, den evige genfødselscyklus, er trejde struktur, og nirvana den fjerde. Den buddhistiske kosmologi (samsara) arbejder med 31 forskellige genfødsler. Der opererer et form for system, således at den grundlæggende lære er, at man som menneske, nr 5. i hierarkiet, arbejder for at blive mere og mere oplyst, videnden. Hvis man f.eks. begår mord, bliver man genfødt som dyr (nr. 2). Og hvis man er et grådigt madsvin bliver man genfødt som sultent spøgelse (nr. 3). Men hvis man arbejder kontinuertlig med sin egen udvikling og følger de trosdogmer der er indeholdt i Buddhismen, så er målet, at man afslutter sin sjælerejse i nirvana, ligesom Buddha, der betød den oplyste eller den opvågnede. Den femte struktur er lidelse. Det er igennem lidelse at vi mennesker udvikler os. De lidelser der kommer imod os, er invitationer til udvikling!

Jeg arbejder personligt ikke med andet. En stor del af Blueprint Coachinguddannelsen hos Debbie Ford, handlede netop om at tage imod de gaver (lidelser) der kommer imod os i livet, at omfavne dem, selvom de til tider kan være ufattelig grimt pakket ind! Det var en glæde for mig at se at dele af Buddhismen var indeholdt i coachingen, men det triste er jo stadigvæk, at vi i dagens samfund ikke har inkorporeret trosdogmer i vores samfund. Tænk hvor meget vi kunne lære? Hvor meget vi kunne udvikle os? Hvor meget vi kunne støtte hinanden i at pakke gaverne ud, i stedet for at gemme dem væk eller skyde budbringeren med en kanyle medicin!

Buddha’s indsigt, de 4 ædle sandheder, bestod netop i at forstå lidelsen:

  1. Lidelse
  2. Lidelsens årsag
  3. Lidelsens ophør
  4. Vej ud af lidelsen

 

På en måde er det skabelonen for et helt almindeligt lægebesøg. Du kan forestille dig en hvilken som helst sygdom. Du beskriver din lidelse for lægen, lægen reflekterer, spørger mere ind til din levevis og giver dig bud på lidelsens årsag. Sammen finder I indtil hvad differencen er, hvad en rask tilstand er for dig, dvs. lidelsens ophør. Og lægen kommer med den gyldne recept på, hvordan du finder vej ud af lidelsen.

Det store problem i vores moderne samfund, er synlige i især pkt. 2 og 4. Hvordan finder vi indtil lidelsens årsag? Lægevidenskaben holder stædigt fast i medicinering og blokering af symptomer, at undersøger vi f.eks. en depression, så vil lægens bud på årsagen være, at din depression er genetisk betinget, kan skyldes psykosociale forhold, bivirkninger af anden medicin, eller hormonelle forstyrrelser, at din hjerne simpelthen producerer for lidt serotonin. Men længere kommer vi heller ikke. Lægen er hurtigt over i pkt. 4, hvordan kan vi løse dit problem. Og behandlingsmuligheden i Danmark er stadig overvejende medicinering. Vi genopretter dit serotoninunderskud! Så må lidelsens årsag da elimineres!? Og jeg kan ikke lade være med at skrive at depressionsmidler i høj grad ikke virker. Der er målt placeboeffekt på op til 90%. Dvs. at vi med sikkerhed ved at én ud af ti har gavn af depressionsmidlet, men at de resterende skal leve med de mange bivirkninger der er, fra et produkt som de ikke gavnligt bidrager fra. I 2009 blev der konsumeret 154,6 mio dagsdoser af anti-depressiv medicin! Hvorfor oplyses patienter ikke om andre muligheder? Undersøgelser viser, at kombinationen af terapi og motion er den bedste og især vedvarende helbredelse for depressionsramte….

Hvis vores samfund havde synlige og fælles trosdogmer, hvor sjæleliv var offentlig anerkendt, hvor balancen mellem følelser, tanker, krop og sjæl, var afgørende for at vores menneskelige fundament var solidt, og at viden indenfor de 4 felter var proportionelt med fundamentets styrke, ville vi se et helt andet værdifuldt samfund i Danmark. At lidelsen var en kærkommen gæst, en vigtig budbringer til patienten. En læring banker på døren og lægen åbner døren for dig. Hvordan kunne en konsultation hos en læge da se ud? Måske lægen ikke skulle være alene i konsultationen, måske en hel bestyrelse af rådgivere balanceret efter de 4 grundsøjler for at balanceret liv.

Undersøgelsen af lidelsens årsag ville være radikal anderledes:

– Hvordan ser dine tanker ud, hvad fortæller de dig, er de begrænsende eller styrkende for dit selvværd? Har du kontrol over dine tanker, kan du slukke dem?

  • Hvilke følelser er dominerende hos dig? Hvilke oplevelser, gerninger og personer i dit liv fremmer de livsglade følelser? Hvilke oplevelser, gerninger og personer i dit liv fremmer de negative livstrættende følelser?
  • Hvordan plejer du din krop? Trækker du vejret dybt, får nok vand? Hvor meget motion får du? Balance mellem styrke og kondition? Hvilken ernæring giver du din krop? Hvor meget søvn tilbyder du din krop?
  • Hvordan har din indre verden det? Trives din sjæl i dit liv? Får du åndelig føde? Mediterer du? Føler du at dit liv har mening og at du lever i overensstemmelse med din indre mission? Hvornår banker dit hjerte? Hvornår og hvordan får du gåsehud?

 

Bl.a. skriver Lars Muhl Jesus’ gerninger, når han helbredte folk, at Jesus indviede den syge i hans hellige rum, således at den syge kunne tage del i hans uendelige energi. Jesus udførte ikke mirakler, men sagde til den syge: Rejs dig op og tag din seng og gå. Hvilket betød, rejs dig op og tag ansvaret for dig selv, rejs dig op og vær den det var meningen du skulle være, rejs dig op og lev op til dig selv.

Vi tager ikke ansvaret for vores eget liv ved at modtage depressionsmedicin, vi dulmer årsagen! Og vi lever med illusionen om, at der intet er galt indefra, men at depressionen kommer uforklarligt udefra. Hvor mange lever ikke med illusionen om, at kræft stadig er en sygdom der tilfældigt dukker op udefra? Måske kan vi til nøds blive enige om at lungekræft hos en storryger er selvforskyldt, men jeg hører tit om folk der har fået kræft og som ikke mener de selv har haft indflydelse, ansvar, for at sygdommen kan eksistere og trives i organismen og ikke mindst i sjælen…

Lidelsen har mange forklædninger, det kan være lige fra et opsagt job, kæresten der er smuttet med en anden, finansielle tab, biluheld, depressioner og til en livstruende kræftsygdom. Du ved hvad lidelse er for dig. Jeg ved hvad lidelse er for mig. Men jeg ved nu, at hver eneste gang lidelse dukker op i min hverdag, så er det en guddommelig invitation til læring, til at blive et bedre og mere oplyst menneske. Livet er guddommelig læring. Læring om de grundlæggende universelle strukturer, der i sidste ende for det enkelte menneske og for samfundet generelt handler om mere energi og kærlighed til universet, til helheden. Energien er uendelig. Livsglæden og kærligheden er uendelig. Hvis du tror andet, så er der nogle lidelser på din vej du ikke har fået pakket op endnu. At omfavne lidelse betyder også at omfavne forandringen der følger med ny læring. Forandring er ny energi og udelukkende positivt. Jeg tror du er klar til at omfavne dine lidelser. God rejse og nyd ansvaret.

Namasté. (With love and trust my spirit honors your spirit)

Read More

Ubalance

Posted by on jan 10, 2011 in Coaching artikler | 0 comments

Ja for pokker! Nu har TV2 talt om fedme i et par dage efter en ernæringsekspert i Norge udtalte, at fede mennesker ikke er syge, de er bare dovne! Fedme er kun et personligt ansvar og altså ikke genetisk betinget eller forbundet med andre kollektive undskyldninger man nu kan finde på. Dette er selvfølgelig for en masse overvægtige, 1,3 mio her i Danmark, et slag i dellerne, at nu er der ingen undskyldninger tilbage…. !

Jeg har aldrig selv været i tvivl, fedme er et personligt anliggende og ansvar. Den eneste undskyldning for fedme jeg kan se er, at vi i Danmark simpelthen ikke uddanner os som hele mennesker. Vi er ikke kompetente nok til at forstå vores egen psyke og dens spilleregler.

Ubalancen, er for mig en konto der ikke stemmer. Om mennesker vælger fedt, penge, sprit, stoffer, mad eller noget helt andet, så falder ubalancen ind under samme ubalance i psyken. Jeg oplever at vi har kulturelle skygger, altså, at der er ubalancer der er mere tilladte end andre. Måske kan man ligefrem konkludere at de ubalancer hos os selv der påvirker andre, de er mindre acceptable. F.eks.:

  • folk der ikke kan finde balance i pengesystemet vil blive konfronteret af bankrådgiveren, familien, vennerne og selv opleve begrænsningerne der indtræder lidt efter lidt, den personlige handlefrihed bliver gradvis indskrænket.
  • folk der ikke kan finde balance i alkoholindtaget vil blive konfronteret af familien, måske arbejdspladsen, måske overgå til ubalance i pengesystemet og igen bliver livet bare mere tåget, begrænset som f.eks. med et mistet kørekort. Og folk omkring vil langsomt tage afstand.
  • folk der misbruger stoffer kommer i kløerne på et afhængighedssystem og penge bliver hurtigt en knap resource. Kriminalitet bliver måske næste ubalance der indtræder.

Ligemeget hvilken variant vi mennesker vælger som ubalance i vores liv, så er det grundlæggende for alle, at der er en høj grad af svigt til andre og os selv, ansvarsfraskrivelse og en virkelighedsflugt af kaliber!

Men at se et menneske gennem andre øjne, med empati, nærvær og nysgerrighed, så vil du se mennesker med sår i sjælen, ubevidste psykologiske processer der har overtaget og skriger på opmærksomhed!

Vender vi tilbage til maden, masser af mad eller ingen mad, så er vi havnet i en kollektiv diffus ubalance. Overvægtige kæmper en kamp for at fastholde at fedme er et personligt problem med upersonligt ansvar! Historisk har det været godt at have lidt sul på kroppen og nu kæmper vi med catwalkmodellernes synlige ribben. Fra direkte fedtfokusering til nu 360 graders sundhedsfokusering a la Kernesundfamilie. Vi har alle en mening om det sunde lette liv, men en angst for at blande os. Ubalancen er ikke anderledes end ubalancen med pengene, alkoholen eller stofferne. Misbrug af fedt handler også om svigt af os selv og til andre mennesker, ansvarsfraskrivelse og en virkelighedsflugt…:

  • fedme dræber langsomt og svigten består netop i at familie og venner langsomt ser et kærligt menneske langsomt tage livet af sig selv. Svigtet til det kollektive, består så I, at være en belastning for sundhedsvæsenet. Faktisk koster fedme samfundet 1,3 mia kr. årligt og 55.000 indlæggelser er direkte forbundet med fedme.
  • ansvarsfraskrivelsen handler om at du som overvægtig ikke er bevidst om, at du faktisk har et valg. Du vælger hver eneste gang du åbner munden, om den næste mundfuld vil nære din krop og styrke den, eller du vælger at proppe dig med næringsløse kalorier.
  • virkelighedsflugten og tankernes bedrag kender vi vist alle, som chokoladenkagen der først feder i morgen, slankekuren der altid starter om mandagen og stopper om tirsdagen, eller jeg er ikke tyk – bare kraftig bygget!

 

Men, ubalancen handler hverken om fedt, penge, alkohol eller stoffer. Den handler om psykisk ubalance. Og nej, det er ikke en sygdom. Du er ikke syg, du skal ikke have piller, du skal bare have en uddannelse i, hvordan din psyke og sjæl gerne vil lære dig noget om livet. Hvordan du faktisk er i stand til at hele dig selv, hvis du kan lytte til din indre visdom.

Det er dit indre sårede barn der misbruger penge, fedt, alkohol og stoffer. Det barn, der engang tog en beslutning om, at det ikke var fuldkomment, perfekt, elskelig eller værdigt. At bare det, at være tilstede ikke var OK og at nogle egenskaber, lyse som mørke, ikke var acceptable. Jeg oplever det hos mig selv og i alle coachingsessioner. I TV for nylig, i programmet Stjernerne på slottet, fandt Hans Pilgaard en oplevelse frem med en papegøjetang som emne. Hans far havde hidset sig op over, at lille Hans ikke kunne finde papegøjetangen nede i kælderen blandt alt det andet værktøj og at Hans havde fået sat fokus på sin usikkerhed. De andre deltagere i programmet syntes det var utroligt, at sådan en lille oplevelse sætter sig så dybt og at Hans sikkert var ekstra følsom… Men, nej, han leder blot efter svar, og får én efter én befriet sig selv fra de psykiske forhindringer, de negative overbevisningen om ham selv.

Alle mennesker har disse oplevelser med i bagagen, men vi er ikke uddannet til at forløse dem som voksne. De begrænsende beslutninger vi har taget som barn, uden erfaring og uden overblik, gavner os ikke som voksne. Og de sætter sig som misbrug i én eller anden form. Det der bare er så pokkers kontrastfyldt er, at det sårede barn inden i os, der råber på opmærksomhed og kærlighed, egentlig blot bliver kvalt i misbrug. Debbie Ford har en lille gimmick på hendes Shadow Work Process seminar, hvor hun tager en dukke frem og kalder dukken skældsord, banker det ned i bordet og fodre det med pommes frites og tilbyder det cigaretter. For hvordan er det lige vi behandler os selv, når nu vi aldrig i livet ville tilbyde et nyfødt barn samme behandling? Hvorfor er det blevet OK som voksen ikke at beskytte det lille barn indeni os selv? Hvorfor har vi ikke længere fortjent alt det bedste?

Det der skræmmer mig mest er, at fedme globalt set er et stigende problem. WHO skønner at der i 2030 vil være 60-70% overvægtige europæere. Hvornår tager politikerne affære? Gøre det nemmere for os at handle; fedt og næringsløse produkter er jo billige og de økologiske varer de dyreste. Jeg tror på at alle danskere ville have gavn af 0% moms på frugt og grønt. Og hvornår begynder vi i uddannelsessystemet at uddanne hele mennesker? Mennesker med indsigt og i balance, der er klar til at tage ansvar for sig selv og samfundet?

Men vi kan ikke vente på politikerene. Mit bedste indspark til overvægtige er, at alle slankekure er nytteløse uden en psykolog eller en coach ved din side. Det er din psyke der skal heles og når det er sket, vil din fedt, dit beskyttelseslag, langsomt forsvinde. Al den kærlighed og omsorg til dig selv i form af nærende mad, motion og velvære, vil løfte dig til lethed i livet.

Livet er lethed.

Read More

Soul vacation

Posted by on okt 8, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Lørdag gik jeg og malede lidt på overetagen her i sommerhuset på Fyn, som for en periode i mit liv kommer til at fungere som helårshus. Og mens jeg svingede penslen, lyttede jeg til Train’s megahit Drops of Jupiter… Faktisk er mit sind fuldstændig besat af sangtekster i øjeblikket, for hvad end jeg lytter til, så er det som om, at alle sangteksterne vil sige mig noget. Jeg har hørt nogle af sangene til hudløshed, men det er først nu, at der træder en ny dybden ind i forståelsen af budskaberne. Måske er jeg netop nu klar til at lytte til de vise ord, måske ved sangskriveren slet ikke selv at teksten er genial, og måske kommunikere vi som mennesker generelt bare ubevidst på flere niveauer og kan aldrig helt vide, på hvilket niveau vi bliver forstået. Vi indsamler konstant individuel viden, som legoklodser, og vi er altid selv herre over, hvilken figur vi vil bygge, afhængig af kreativitet og erfaring.

Pludselig landede brudstykker af teksten for mig;

“Now that she’s back in the atmosphere,

with drop of Jupiter in her hair

She acts like summer and walks like rain,

reminds me that there’s a time to change

Since the return from her stay on the moon,

she listens like spring and talks like June

Now that’s she’s back from that soul vacation,

tracing her way through the constellation

She checks out Mozart while she does tea-bo,

reminds me that there’s room to grow…. “

TRAIN

 

For gud hvor har jeg også været ude i rummet ren mentalt, jeg følte et stik i brystet, da TRAIN sang soul vacation, samt at jeg tænkte på bogen Eat, pray, love (Elizabeth Gilbert) – der snart har præmiere i de danske biografer med Julie Roberts i hovedrollen. Hvornår er det lige at vi stopper op i livet og rejser mentalt ud i rummet? Eller fysisk som Elizabeth? Og så for et helt år? Hvornår giver vi os selv lov til at lytte til os selv, dybt inde, lytte til verden omkring os, se hvad der virkelig sker, se med åbne og nysgerrige øjne?

Min soul vacation var absolut med tvungen deltagelse, jeg blev lagt ned, overvældet af livets mange valgmuligheder, ansvarlighed og identitetssøgen. Den kliniske verden kalder det en depression, den spirituelle verden kalder det blot en indre hovedrengøring, hvilken ikke skal nydes med medicin, men med følelser, indlevelse og action! Så det har jeg gjort. Min rejse til jupiter var ledsaget af min co-pilot, min herlige psykolog, der deler min spirituelle opfattelse og ståsted i verden. Livet er andet end kognitiv terapi, heldigvis. For hvad nytter det, at trykke endnu mere på tænke-knappen, når mine følelser, krops- og sjælsbevidsthed trænger til fokus? Det er balancen i livet, der sætter os fri.

Humøret og livsgnisten er tilbage, dog med efterveer af kognitive udfordringer, som kræver daglig hjernegymnastik for at speede processeren op igen. CPU’en er lidt støvet for tiden 😉

“Jeg har set det meste, prøvet lidt af hvert, jeg har haft det let og haft det svært. Brændt mit lys i begge ender, koste hvad det vil, ind imellem er det det der skal til. Nu sidder jeg og griner, smiler af mig selv, alt det jeg troede var væk for altid, vender tilbage alligevel – jeg er: Glad igen, ovenpå, med igen, dagen efter dagen derpå…” (c) Thomas Helmig

Jeg har tit skrålet med på denne sang, og mest når mine tårer er stoppet efter et kærlighedsbrud. Men nu, nu vil teksten mig noget nyt. At brænde ens lys i begge ender, det er præcis den følelse jeg havde, da jeg lå der, helt stille, uden lys, uden energi, som et tomt hylster. Men havde jeg vidst, at et plateau af indsigt var på vej mod mig, havde jeg også været i stand til at synge med på verset koste hvad det vil, ind imellem, er det det der skal til… For F**k hvor er det hård kost, at skulle se sig selv i spejlet, uden gnist, begejstring, med tomme øjne og en pladespiller i hovedet, der har sat sig fast i rillen af håbløshed, afmagt og kognitiv bedrag.

Heldigvis har jeg lyst til, at mine oplevelser og indsigt en dag kommer samlet til syne i min manifestation af bogtitlen Hvem har slukket dit lys?

Selvom det for mig er en gave af indsigt, så ved jeg, at stress og depression ikke er gaver for de fleste og bestemt heller ikke for samfundets husholdningskonto. Vi skal alle blive bedre til at tænde hinandens lys, at pleje de kvaliteter og bidrag, vi naturligt gerne vil give til verden. Vi skal blive bedre til at pleje os selv, at kende os selv først, inden vi kan vide hvad vi har brug for.

Jeg oplevede Emilia Van Hauen til et foredrag om hendes bog Farvel egofest – og goddag til formål og fællesskaber, hvor egoisten er blevet usmart. Men vi er nød til at bruge tiden på os selv, før vi kan pleje fællesskabet. Det er ikke andet end flyveturens sikkerheds foreskrift, at tage iltmasken på selv, før du kan hjælpe andre. Hvis du skal kunne prioritere dine aktiviteter og hermed valg i dit eget liv, skal du kende dine grundværdier. Jeg kender ikke ret mange, der faktisk selv er klar over, hvilke grundværdier deres liv skal bygges på, eller ved hvornår det er på tide at opdatere listen. Vi prædiker til virksomheder, at deres værdier, vision og mission skal gennemsyre organisationen, så kunderne og medarbejdere har klarhed og gennemsigtighed. Men hvad med os selv? Render vi ikke bare rundt som skygger af os selv med forskellige masker til forskellige situationer? Hvem er autentisk, konsistent og i overensstemmelse med de personlige grundværdier? Sådan cirka… hele tiden? Jeg kender faktisk ikke nogen. Og det er jo også bare en naturlig forlængelse af den barndom vi alle har været igennem, hvor vi skulle passe ind og måtte sno os for at få vores egne agendaen igennem. Vi er da alle, i alle aldre, mestre i maskedans, klart.

Men maskerne har en bagside, en pris der skal betales. Og igen, som et stik i brystet, blev jeg på ny ramt af Louise Hoffsten’s tekst: Box full of faces fra 1995:

When you lose face, it’s good to have one in reserve

A soul with no face, would surly be void in this world

Wrapped in foil, for pain and for joy…

Without any face, feet would be dancing with death

Leaving no trace, heart burning up in it’s breath

Laying in a hole, exchanging your soul

A box full of faces – a box full of tears (c) Louise Hoffsten

 

At skrive denne blog i dag, var som at fjerne én af mine masker. OK-masken. Jeg er altid OK, fejler intet, føler intet, alt kører glat, det er min OK-maske. Min fejlfri-maske. Jeg er klar til at tage den af. Og når vi fjerner en maske, forløser vi også en skygge, skyggen der er fuld af fejl eller ufuldkommen. Jeg fjerner en energiblokering, en prop i systemet, jeg har haft mentalt besøg af en spirituel vvs’er.

Måske giver noget af min tekst mening for dig. Måske giver det dig en anden mening, en anden dag du læser den. Sådan er det med visdom og legoklodserne. Så spørg dig selv i dag:

 

Hvilke (sang)tekster berører dig?

Kender du dine grundværdier?

Hvilke masker render du rundt med?

Hvilke masker og skygger er du parat til at give slip på

Read More

Nuet

Posted by on mar 15, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Nuet dukkede så fint op i mit sidste blogpost, at turde tage de positive overspringshandlinger seriøst, som f.eks. den raske sneboldskamp!

Og siden har jeg tænkt rigtig meget, hvorvidt jeg selv husker de øjeblikke der indbyder? Eller om jeg er fanget i datidens historier og fremtidens planlægning? På en skala fra 1 – 10?

Jeg tør næsten ikke svare, men kun indrømme at jeg som person har en tendens til at se frem i tiden. Jeg kender også personer der konstant dvæler ved fortiden. Og i ethvert typetestværktøj er det også et konkret outcome, hvilket tidsperspektiv der er fremherskende i vores såkaldte personlighed. Den vi har for nu, i hvert fald. Man siger at folk ærgrer sig over fortiden og bekymrer sig om fremtiden. Eller folk hviler på datidens triumfer og andre ser frem til kommende successer, mens vi glemmer nuet. Øjeblikket, hvor vores fortolkende hjerne slipper os fri og lader os være i ét.

Du kender sikkert godt de aktiviteter hvor du nemt lader dig være i nuet. Der er aktiviteter, hvor din hjerne nemt overgiver sig. Måske du står på ski? Jeg ved, at når jeg løber rigtig stærkt på ski, så er det umuligt for mig at være mentalt tilstede i andre tider. Alt energi går til øjeblikket, farten, kurverne, musklerne, koordineringen og vinden i ansigtet. Det er simpelthen en helt fantastisk oplevelse. Jeg er også god til det, når jeg sætter mig i et flysæde. Der er noget magisk over det. Jeg slipper simpelthen min kontakt til det travle liv og overgiver mig til flyets rammer.

Men, jeg løber hurtig tør for de nemme steder!

Lad mig give dig et par eksempler fra det daglige liv. Trafikken eller vejret er altid gode emner.

Hvor mange gange om dagen oplever du ikke medmennesker der prøver på ikke at være i nuet, ikke vil være i snevejret, ikke vente på den gamle dame der tager halvanden “neonrød-mand” at gå over fodgængerfeltet! Hvorfor er det så slemt at acceptere nuet og dets betingelser? Hvornår overgiver vi os?

Som sagt, så har jeg tilbøjelighed til at se frem. Og ferien lige om hjørnet bliver dagligt endevendt i mit hoved og tanker som:

  • det bliver vel nok dejligt at kunne smide vinterfrakken
  • herligt med et par nye solbriller
  • ALT bliver bare meget mere levende, California lifestyle!

Og de fleste ville nok give mig ret i, at en tur til San Diego klart skaber positive forventninger, men gør jeg så ikke nuet forkert? At alt det jeg er i, lige nu, bare skal overståes og arkiveres?

Helt ærligt, så tæller jeg ned. Ligesom et barn til juleaften. Se, vi lærte det hurtigt. At alle nu’er ikke er følelsesmæssige ækvivalente.

Og at det at vente på andre der langsomt skynder sig over vejkrydset er spild-tid. Men stop fortolkningen der danner emotionen og facittet. Nuet er fortolkningsfrit, det lever bare, lige nu!

Kys det nu

det satans liv

grib det

fang det

før det er forbi

(TV-2)

Start med en intention for din weekend, hvad skal du have fokus  på for at kunne nyde nuet? En intention er et bevidst perspektiv. Min intention vil være at se weekenden igennem en 3-årig, følge lysten og impulserne…

Eller du kunne vælge en intention som tilbagelænet. Som en gammel mand der har levet livet og opnået alt, der bare nyder avisen og ostemaden, snuser til grønsagerne i supermarkedet og har tid til at læse kassedamens navneskilt og ønske god weekend.

Du bestemmer selv, blot det øger din tilstedeværelse i nuet!

Read More

Overspringshandlinger

Posted by on feb 2, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Blot en måned inde i 2010 og allerede i gang med diverse overspringshandlinger, undskyldninger og kreative påfund, der helt klart saboterer mine planer!

Men pludselig fik jeg den fornemmelse at mine overspringshandlinger netop indeholder kimen til læring:

Hvad nu hvis – at overspringshandlinger er hjertets røst?

At den famøse plan er hovedets logik? At livet er blevet for kedeligt og indholdet for voksent?

Overspringshandlinger er hermed døbt til at kunne være både positive og negative. De negative kender vi allesammen. Det er dem der tager os længere væk fra målet, det mål der netop gør os godt. Som hvis du spiser en fastelavnsbolle mens du er på kur – det er en negativ overspringshandling. Men har vi glemt de positive i planlægningsræset? I denne uge så jeg en familie der midt i mørket på en parkeringsplads havde taget sig tid til en frisk omgang sneboldskamp. Jeg var inspireret og trak på smilebåndet. Et perfekt eksempel på dagligdagslivet kærlige og velkomne overspringshandlinger.

Men det der egentlig fangede min egen interesse, da jeg igen sad i en blanding af at surfe på nettet, stirre ud på den grå himmel og kigge på klokken…

Hvad feeder mine negative overspringshandlinger?

  • er jeg bedst til hardcore deadlines?
  • trænger jeg bare til ferie?
  • keder indholdet mig bravt?
  • er udfordringen for triviel?

Kan du se et mønster? Det er hovedets logik der prøver at finde mit svar. Min indre dialog. Juryen. Bestyrelsen. Menneskets fantastiske evne til at perspektivere, analysere, kategorisere og intellektualisere. Fik jeg mit svar? Næh… Det sande svar kommer fra hjertet. Motivationen kommer fra hjertet.

I mit arbejde med Blueprint Coaching(TM) kan jeg mærke udfordringen i at kende forskellen: Hvornår taler hjertet og hvornår taler et gammelt human blueprint? Som jeg skrev om sidst, det underliggende commitment der driver vores ubevidste handlinger. Således at mine overspringshandlinger kan være:

  1. Jeg er underliggende styret af ikke at ville være dikteret af andre samt holde så meget fri som muligt? (human blueprint)
  2. Mit hjerte sukker efter at komme på rette spor og kunne bidrage med det jeg egentlig gør bedst og skaber mest energi?

Kan du se forskellen? Det er ikke åbenlyst for alle. Og mange gange kan vi ikke selv spotte hvad argumentet er. Selv i coachingen, kan det være svært at spotte hvad der driver et andet menneske, fordi de fleste af os selv ikke ved det. Vi kan ikke se, mærke eller føle forskellen… Og hverdagens larm og rutine omkring os, kan forhindre os i at synke ned, lytte og være i ét med den inderste stemme, hjertets visdom. De fleste af os søger svaret udenfor, hos vores partner, søskende, forældre, venner, kolleger og bekendte. Vi søger trøst i hinandens svar, men svarerne er falske. Forudsætningen for at se ind bag mennesket der spørger, er ikke eksisterende. Det er vores eget gætværk og mangel på indsigt, dømmekraft og visdom, der vagt formulere et svar, som vores kære ven læner sig op af og bruger som trofast klippe til at få tryghed, blot for en stund… (Og derudover kan dit svar være præget bevidst eller ubevidst af din egen personlig agenda!)

Så mit bidrag til denne lille fredagstanke:blog er, at vi alle skal prøve at se forbi adfærden, vores egen og andres, vi skal se indad. Vi er alle selvopfyldende og skabende mennesker på en mission på hver vores brændstof. Næste gang din ven er træt af de forhindrende overspringshandlinger og kommer for at spørge dig til råds, så svar med et spørgsmål:

Hvilken benzin får dig smilende frem til målet?

Altså det mål som er alt for dyrebart til at sabotere med forhindrende overspringshandlinger?

Read More

Nytårsforsæt

Posted by on jan 2, 2010 in Coaching artikler | 0 comments

Det vrimler med gode råd på diverse nyhedsites, hvordan du kan holde dine nytårsfortsæt og virkelig komme i mål! Nu er det 2010 og så skal det være – året hvor dine nytårsfortsæt virkelig batter og du kan se, mærke, smage og høre en forskel.

Men kig lige tilbage på dine historiske nytårsfortsæt.

Eller kig bare på de små dagligdagsmål i løbet af året du har sat dig.

Kan du se et mønster?

Jeg kan personligt se et mønster for mine. Faktuelt er jeg lidt for optimistisk på den korte bane og når aldrig helt at anerkende min indsats i løbet af året. For jeg rykker mig, men min hjerne har en tendens til at samle på fiaskoer, hvis jeg ikke når helt i mål som planlagt. I min verden kan det betale sig at skrue lidt ned for ambitionerne og tage nogle små delmål undervejs. Jeg vil vædde med at nytårsfortsæt har samme struktur og intention som resten af vores forandringsplaner.

Derfor er det vigtigt at anerkende at du ikke har fuld kontrol over din adfærd som styres af din hjerne. Du må starte med at identificere din ubevidste adfærd og hvilke situationer der kan udløse den.

Debbie Ford (amerikansk forfatter og coach) siger ofte, at vores ydre verden er et spejl af vores indre verden. Hvis du vil kigge efter dine ubevidste handlemønstre, så kig dig omkring! Har du masser af sko i skabet og ingen penge på kontoen? Er dit hjem rodet og beskidt? Er der klinisk rent? Har du stærke sunde relationer eller flossede forhold til andre mennesker? Alt i din ydre verden har du selv skabt, bevidst som ubevidst. Det er pointen, at vi er skabende væsener. Dette er en fantastisk kraft, når vores commitment, vores nytårsfortsæt er bevidst. Men lur mig og du ikke også har en nisse boende, en egocentreret lille djævle, der har det med at sabotere selv dine mest kærlige og fremmende nytårsfortsæt? Nissen er endda super klog og snedig, den kan komme med de mest vanvittige retfærdiggørelser og rationaliseringer du nærmest slet ikke selv opdager at du har skabt! Har du ikke selv prøvet at spise, drikke eller købe noget du ikke burde, i forhold til dine overordnede mål? At du lige pludselig blev den bedste retoriker i klassen og alt gav dyb mening når du forklarede dig selv hvorfor det var helt i orden….!

Når nissen er på spil, egoet, så skal vi se nærmere på vores ydre spejl. Hvor kommer disse rationaliseringer fra, hvilke argumenter bruger vi? Det er på tide at kigge efter det underliggende commitment, det commitment som er stærkere end det mål eller nytårsfortsæt du har sat dig.

Dit underliggende commitment er følelsesstyret, det er gammelt, og det er ét du sikkert har med fra barns ben. Det er et lille fejlprogram i din software i hjernen. Det er bare så gammelt at det ikke længere spørger til, om det skal opdateres eller af-installeres.

Jeg vil gætte på at masser af danskere har lovet sig selv at nu skal der motioneres mere, spises sundt og økologisk, drikke mindre alkohol, stoppe med at ryge, tabe sig, være mindre stressede, holde den ønskeferie, spare mere op, være mere sammen med familien….

Men, nu er første uge af januar gået og hvordan gik dit nytårsfortsæt? Var det nemt? Entusiasmen holder dig sikkert stadig i gang, men du har nok allerede haft dine små rationaliseringstanker om, hvorfor du godt kan springer over træningen, spise den der kage og spare op i næste måned?

Jeg har i hvert fald!

Så det er med at grave frem hvad der egentlig sker i min hjerne og finde den følelsesmæssige sabotør, der ligefrem har en fest over, at jeg ikke når i mål med mine nytårsfortsæt. Og det er næsten skræmmende at der er en fællesnævner for mine overspringshandlinger. Jeg bliver kortvarig selvforkælet, men det er som at tisse i bukserne i frostvejr.

De underliggende commitments er skygger i vores underbevidsthed. Vi kan hente dem frem én for én, men det kræver at du kan sætte dig selv på pause. For hver handling du foretager dig, må du spørger dig selv, er denne handling i overensstemmelse med mine mål? Og selvfølgelig erkende og droppe egoets rationaliseringer, såsom:

  • chokoladen først feder i morgen…
  • at din gaderobe ikke vil være det samme uden den kjole…
  • at du løber en tur senere, når du ved du ikke får tid…
  • sagtens kan spare det dobbelte op i næste måned…

Men i stedet for at være offer for dine egne beslutninger og kreative argumenter, så kan du vælge at blive en bevidst skaber i dit liv. Du kan vælge at acceptere, at intet sker ud af den blå luft, at alt hvad der omgiver dig, er et produkt af din indre verden. Hvis du kan skabe alt det – hvad skal du så i gang med at skabe nu?

Det kræver et kærligt forhold til din indre nisse, at du omfavner det ego der egentlig bare gerne vil passe på dit indre barn, men som er blevet tussegammel og desværre ikke af-installeret i tide.

Mit nytårsfortsæt for 2010 er at jeg vil i mit livs bedste form! Jeg har meldt mig til mit første 1/2-maraton til maj.

Jeg ved at mit ego kærligt vil spænde ben for mit projekt, men jeg er på vagt og vil møde det med afvæbnende indsigt.

Read More