Coaching artikler

Er nytårsforsæt kedelige?

Posted by on jan 2, 2014 in Coaching artikler | 1 comment

Ja, hvis du hvert eneste år lover dig selv et helt nyt liv med sunde vaner og du opdager at allerede på tredje dagen, så er du tilbage i dit gamle liv og tænker nå ja, måske jeg også var lige lovlig optimistisk! Men du er altså ikke alene om at drømme dig til et nyt liv hvert år. Forskellen i år skal være, at det ikke forblive en drøm.

Hold mig i hånden, please! 

Jeg kender det alt for godt selv, jeg ER optimistisk og jeg har altid et par projekter for meget på min liste. I år har jeg meldt mig til et online kursus hos Ninka (hende fra Kernesund), hvor vi I 12 uger detoxer, ændrer kostvaner, tankemønstre og får ryddet op i vores liv. Jeg glæder mig, for jeg ved at jeg lykkes bedre når jeg bliver holdt i hånden, det er jo egentlig det jeg tilbyder alle andre, fordi forandringer kræver kærligt fællesskab. Og forandringer kræver tid, for at de rigtig kan nå at fæstne sig, danne nye gode automatiske tanke- og følelsesmønstre og dermed handlinger. Jeg ved inden jeg starter, at det bliver udfordrende, men selvfølgelig også sjovt, og jeg ved af erfaring, at jo flere jeg deler mine mål med, jo flere holder mig positivt i ørerne og hjælper mig kærligt mod målet.
At give slip
I 2014 vil jeg give slip, øve mig i at give slip, det virker nemmere for mig mentalt… At et nytårsforsæt handler om at give slip på gamle ting, gamle handlemønstre, gamle visne forhold og sige ja tak til alt det der er levende, livgivende, blomstrende og ikke mindst alt lyset der vælter ind i foråret, i naturen som hos os selv. At kunne sige farvel til 2013, at give slip, at lade oplevelser passere i mit indre og gøre plads til nye oplevelser. At kunne leve i nuet er vel altid målet og målet bliver kun synligt for mig, hvis jeg kan give slip… Og omvendt at kunne slippe de fremtidige forventninger. Ingen attachments, både bagud og fremad.

At turde sige ja
Jeg læste en artikel om Lisa Nillson i Alt for Damerne, hvor hun meget rigtig sagde at vi kvinder måske har en tendens til at lade os imponere, at hvis nogle vil have os, ønsker vores selskab, så lader vi os indfange, men det er sjældent at vi selv går ud og siger – dig vil jeg ha´ i mit liv, veninder som kærester, kolleger som netværk. Vi kunne blive så meget bedre til at sige vores ønsker højt. At turde ville os selv og stå ved. Et Facebookopslag for nylig fortalte om hvor svært det er at få kvinder på tv, de vil sjældent medvirke og slet ikke kaldes for ekspert… Det handler også om at turde sige ja, selvom du ikke er sikker, selvom du ikke føler dig kompetent nok, og selvom du helt sikkert ikke føler dig perfekt nok. Jeg kan mærke at jeg i 2014 inviteres til at ville sige mere højt – hvad jeg vil, hvad jeg kan og hvor jeg vil hen.

Nye højder, et mentalt trick
Jeg lærte et lille trick, da jeg gik til yoga i Aarhus hos Mike Nevitt. I en balanceøvelse, hvor man løfter et strakt ben til lodret og har hænderne placeret i siden, så havde jeg faktisk svært ved at få benet helt op til lodret! Men han kom og løftede det meget højere end lodret, og bagefter når jeg selv skulle holde benet, så kunne jeg pludselig løfte benet meget højere… Selvom jeg minutter forinden følte at det var en fysisk umulighed! Han sagde noget i retningen til mig, at den sandhed vi fortæller os selv – manifesterer sig. Så tænk lige over hvilke begrænsende samtaler du har med dig selv, når du sætter dine mål for 2014, måske du har brug for et kærligt stræk, fysisk som mentalt 😉

Indkøbssedlen – ny planlægningsmakker
I 2014 vil jeg invitere mig selv til at planlægge på en ny måde. Mange mennesker bruger planlægningen som en Bibel og afvigelser er tegn på svaghed, men jeg har efterhånden fundet ud af, at der er så meget i mit liv jeg faktisk ikke kan kontrollere. Derfor, i god kombination med at sige mere ja – højt! Så vil jeg metaforisk planlægge ved hjælp af indkøbssedlen. Dvs. jeg ved godt hvilken slags aftensmad jeg skal købe ind til, men får jeg en bedre idé på vej hjem i bilen, møder jeg nogle på vejen jeg kan spise med, så kan mine indkøb veksles til et endnu bedre måltid…

Find dit heppekor
Et sidste punkt på min nytårsliste er, at jeg bare når flere mål i samarbejde med andre. Lige pt har jeg et mål om at løbe 10 km på en time sidst i januar. Og det ved jeg at jeg kan – fordi vi i mødregruppevisit har lavet en lille FB gruppe, hvor vi hepper på hinanden, også på ruterne vha Endomondo. Det er så vigtigt med et heppekor, du er og bliver hvad du og dine omgivelser gør dig til.

Nyt år = ny begyndelse
Jeg elsker at tillade mig selv til at tro, at det nye år vil blive det bedste år i mit liv. At de blanke sider i kalenderen langsomt fyldes med spændende arrangementer og begivenheder. Med mine nytårsforsæt, så har jeg skabt en ramme for, hvad jeg ønsker mig mere af.

Read More

Tør du sige nej?

Posted by on dec 23, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

Hånden på hjertet, hvor mange gange har du haft lyst til at sige nej tak til det ekstra stykke konfekt, den fjerde æbleskive, det halve glas gløgg mere og sørme om du ikke også “i julens tegn” har hjulpet ekstra til og sagt ja tak til en masse aftaler, som du ellers ikke ville???? Og måske har du slet ikke opdaget det… før du nærlæser denne artikel om at kunne sige nej tak, ellers tak, uden dårlig samvittighed og skyldfølelse…

Det er jo jul og julen gemmer på en masse kultur, forventet adfærd, velskrevne scenarier og optimistiske forventninger. Vi drømmer alle om den hvide jul i familiens skød, sneen drysser ned, man kan næsten høre julemandens ho – ho -ho fre julekanen i mørket, stearinlysene brænder, konfekten dufter velkendt sødt og pejsen knitrer hyggeligt og velkendt. Vi ønsker at julefreden sænker sig… At bare denne ene stund, denne højtid, kan være hellig og uden skænderier, brændte ænder og at der venter gaver købt med omtanke og kærlighed.

Så hvorfor udfordre julefreden med et nej?

Det simple svar er, at julen ikke er vigtigere end dig. Jeg er tilhænger af julefred og fred i det hele taget. Vi skal gøre en indsats for at ville freden og kunne være sammen. Men, du er helt forket på den, hvis du tror at dine behov skal tilsidesættes for freden. Du kan jo kun deltage ærligt i freden, hvis du deltager med hele dig. Når dine nærmeste kan se og mærke at du er tilstede, autentisk, og direkte kan kommunikere, hvad du har behov for. Det er jo ikke sikkert at alle dine behov bliver opfyldt, men, ingen kan gætte dine ønsker eller hvem du er, hvis du ikke eksplicit kommunikerer hvad de er! Det samme gælder når du skal sige nej for dine børn, hvis kinderne bugner af konfekt og chokolade og du ved at dit barn lige om lidt bliver en tikkende dramaqueen sukkerbombe, så er det også helt ok at sige nej, selvom din familie siger så velkendt, jamen det er jo kun jul én gang om året 😉

Men sårer vi ikke vores nærmeste?

Jo, det kan jo godt ske, og måske er det en gave at sige til og sige fra, måske har dine nærmeste ventet hele dit liv på, at du melder klart ud… Vi er mennesker, vi har følelser, de kommer og går. Vores gode relationer består, selv når følelserne er svære.

Og lige om lidt er det juleaften…

Freden skal stå sin prøve og jeg vil udfordre julefreden, tror jeg… For måske er mine behov og krav måske ok og bliver vel modtaget? Jeg vil i hvert fald udfordre julescenariet med nutidens sundhedsforeskrifter, ala kernesund, altså helt uden sukker, mælk og gluten. Jeg holder rigtig meget af julen og julemaden, men jeg synes bagsiden og betalingen er alt for høj hos mig. Jeg vil ikke trætte jer med alle de fysiske gener jeg får af traditionel julemad, men måske I kender følelsen? Det er lidt som at drikke ét glas vin og så betale med to flaskers rødvinstømmermænd. Den korte glæde forbundet med det længerevarende ubehag står jo ikke mål. Så jeg tør godt sige nej tak, ellers tak til sukkerkartofler, sovs med mel, ribsgele, franske kartofler, ris a la manda… Velsmagende alternativer står jo på spring og jeg har mulighed for at teste mine egenskaber ud i alternativ madkunst.

Har du fået kommunikeret dine behov?

Det er ikke let at stå dér midt i julefreden og stille det ene krav efter det andet, for at du, kan være sammen med din familien. Vi lever jo til daglig vidt forskellige liv og hos mig med småbørn der sover tidligt, så starter juleaften noget før end sædvanligt. Min måde at møde julen på og mine nærmeste er, at få startet julemiddagen, noget før end sædvanligt. Så kan de mindste spise med og vi undgår trætte børn og stressede situationer. Mht maden, så supplerer jeg med alternativerne. Det bliver jo bare ekstra smagsoplevelser til de andre… Men det var ikke let at nå dertil, for mig. Og jeg tænker, at du måske også har prøvet og prøver lige nu, at få indført dine behov og tager kontrol over, hvordan du får dem implementeret, også uden al for meget ballade (eller den ballade du tror der måske ville komme, for måske er det jo blot en tanke og gamle følelser der ligger på lur)?

Balancen, hvor vi skal være os selv og samtidig være fælles? For det er jo svært… Indrømmet. Men, hvis vi ikke prøver, udvikler os, tænker at vores behov faktisk er vigtige, har tillid til at det hele nok skal gå, hvor står vi egentlig så? I hele vores liv? Vi kan jo ikke bruge julen som en undskyldning. Og det er så let at bruge ydre omstændigheder som undskyldninger for vores manglende kærlighed til os selv. Vores vigtigste relation er med os selv, og det er fra dette niveau vi skaber relation med andre…

Read More

Prøver du?

Posted by on dec 15, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

Jeg har set alt for mange afsnit af Grey’s Anatomy (Grey’s hvide verden) her på det sidste, åbenbart min store hobby og overspringshandling i Gustav’s barsel, måske en følelsesmæssg overspringshandling, så jeg for en stund kan glemme at jeg ikke har nogen kernefamilie og kan drømme mig hen til Dr. McDreamy og Dr. McSteamy…! Og det er altså ikke nogen dårlig byttehandel på den korte bane!

Og faktisk, så er der vildt mange kloge livshistorier og budskaber i denne amerikanske doktor tv-serie, som jeg ser for allerførste gang i mit liv, tak til Youbio. Og jeg stoppede nemlig op, da jeg hørte noget i retningen af:

“Ingen ved hvordan vi lever livet – men vis respekt for dem der prøver…”

De sidste to ord er hele humlen i vores liv – prøver du? Prøver du hver dag at finde ud af hvordan du lever netop DIT liv, hvordan du kommer hjem til dig selv og gør alle de ting i dit liv, der giver mening for netop dig? Tør du?

Det kan virke så simpelt, men når jeg kigger mig omkring, så er der måske ikke så mange der sidder bag rattet i egen bil (metaforisk) og virkelig selv bestemmer hvor bilen skal hen. Hvilke veje der passer til netop deres bil. Hvem der må køre med, hvor længe, hvor meget bagage må der være med? Har du en let lille sportsvogn, hvor du hader oppakning og er til simple living, eller er du typen til en Transporter, hvor både din oppakning og andres gerne må fylde? Elsker du små velkendte korte ture eller må du bare afsted på de lange uforudsigelige eventyr? Og når en dag kilometertælleren runder de mange hundrede tusind og din motor siger stop, kan du så se tilbage på en rejse, hvor du og dine passagerer fik set og oplevet alt det du ville?

Og her handler det ikke om det perfekte liv – vid med sikkerhed at du kommer til at synes at nogle af dine valg, både mht rute, biltype og passagerer, måske ikke var de bedste valg – set i bagklogskabens trælse lys, men tilgiv dig selv fordi du netop prøvede. Og du ved inderst inde hvornår du faktisk prøvede… Det er her at bil-metaforen er så fantastisk, fordi du kan ikke sidde omme på bagsædet og komme med kommentarer, så prøver du ikke… Dine valg og handlinger skal være tydelige i dit liv, så din bil og dine passagerer er helt med på dine hensigter, dine valg og at du derefter også kommer derhen!

Det kan jo være idéer, drømme, ønsker såsom et nyt job, en ny kæreste, at få startet den virksomhed op, du har talt så længe om. Måske er det mere lavpraktiske ting som et værelse du skal have malet, fliser på terrassen, ryddet op i skabene, få lappet din cykel. Pointen er bare, få nu flyttet dig fra at tale om det, til virkelig at handle på det, en lille fysisk bevægelse fra bagsædet til førersædet.

Og jeg kan ikke fortælle mig selv nok, at det der med de små skridt, det er virkelig det der gør at jeg, og du, kommer i mål med projekterne. Du kan jo starte med at brainstorme på, hvilke småopgaver der ligger i opgaven. Det er jo ikke let at få lappet en cykel hvis du ingen lappegrej har… Eller måske skal du finde ud af hvor den nærmeste cykelhandler ligger? Hvad der virker for dig, for at du kommer i mål.

I dag vil jeg invitere dig til at filosofere lidt om:

Hvilken bil er du? 

Hvor trænger du til at køre hen?

Hvilke passagerer skal med? 

Og så er det bare med at prøve dig frem!

God fornøjelse 😉

Read More

Sikke noget vås?

Posted by on dec 8, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

Kender du det med at nogle folk fortæller dig et eller andet og du tænker noget i stil af: Yeah right! Sikke da en nar! Ej, come on! Virkelig?

For at du senere bliver klogere på livet og dig selv og så fik vedkommende alligevel ret…?

Da jeg læste min udenlanske coachinguddannelse hos Debbie Ford, så havde jeg en mentor på Grønland, nu kan jeg ikke huske hvad hun hedder, andet end at det var Julie Bertelsens søster! Min mentor responderede på mit hjemmearbejde og skrev en fin lille sætning:

You have to feel it – to heal it!

Hold nu op hvor jeg syntes det var en lam tilbagemelding… Og noget af den platteste kommentar jeg længe havde fået. Jeg fnøs.

Men de sidste par år, der har den sætning altså indhentet mig. Og jeg må bøje mig i støvet, overgive mig til det lille irriterende quote, for vi kan kun tage os af de ting i vores liv, vi rent faktisk kan mærke. Og hos mig, der er det frustrationen jeg bruger som følelses-ledetråden. Frustrationen fortæller mig altid at jeg enten ikke tager ansvar for situationen, at jeg oplever den samme situation igen og igen, uden at der sker ønsket fremskridt. Frustrationen fortæller mig også at jeg må have overset en række beslutninger jeg kunne have truffet, til at undgå situationen, jeg så står i. Eller måske er jeg bare havnet midt i en situation, hvor jeg skal have ny indsigt og ikke lige kender vejen frem og må øve mig lidt.

Og nu hvor jeg er nået til denne indsigt, så forsvinder mit forsvar, mine angreb på mig selv. Jeg bliver næsten helt glad, når jeg bliver frustreret, fordi jeg ikke længere går i baglås, eller sætter mig ned og tuder, eller synes at verden er kold og urimelig. Jeg falder ikke tilbage i mit offer-show og bebrejder usynlige grunde for mine følelsesulykker. Nej, nu kan jeg tage ansvar for mig selv, jeg ved hvilke situationer jeg kan handle i, hvilke jeg ikke kan og dog accepetere.

Det skaber altså en helt ny energi. Og det er det coaching kan. Coaching er bare en metode, men coachingen medbringer så uendelige mange livslektier, der gør dig stærkere som mennesker, mere powerfuld og næsten det bedste af det hele, et nemmere menneske at være sammen med.

Hvad trænger du til at mærke?

Hvilken følelse irriterer dig rigtig meget? Hvilken følelse kommer igen og igen hos dig, og hvor du bliver vred, ked af det, opgivende eller handlingslammet, hvilken følelse er fællesnævneren hos netop dig, som du kan bruge som følelses-ledetråd i dit liv? Og hvor du nu med bevidsthed kan se situationen som en kærkommen lejlighed til at stoppe op, kigge på situationen med fakta-blikket, altså hvad er virkeligt på spil, og spørge dig selv:

Hvordan kan JEG tage ansvar i situationen?

Har jeg brug for at adressere andre til at tage ansvar?

Hvilken beslutning skal jeg træffe, for at jeg er OK?

Hvilken handling er krævet af mig og hvornår?

Er min følelse af ??? forsvundet eller kræver situationen mere af mig?

Grin gerne lidt af dig selv

Og jeg vil invitere dig til at grine lidt af dig selv i sådanne situationer. Jeg oplever rigtig mange af dem sammen med mine børn. Jeg er jo spejlblank mht at regne ud hvad min lille to-årige pige kan finde på! Hun er snedig og så snart jeg lige skal skifte lillebror, så ser hun sit snit til at udforske verden. Såsom at tømme hele bøtten af modermælkserstatning ud over hele køkkengulvet, smøre hendes baby ind i showergel og derefter stuegulvet, tegne på væggen og hente en stol så hun kan kravle op på køkkenbordet og ødelægge Nespressokapslerne…!

Og det er præcis i sådanne situationer min frustration opstår, men det gør situationerne så meget nemmere når humoren indviteres med ind. For det er mig der er den voksne, mig der kan og skal tage ansvar. Og hvis jeg ikke ønsker hele mit hjem vendt på hovedet, så må jeg arrangere mig således at kreativiteten får knap så meget plads, mens jeg lige lister ovenpå og skifter lillebror…

Read More

At være dig…

Posted by on dec 1, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

Jeg har spekuleret rigtig meget den seneste uge, efter at jeg hørte et podcast med Jette Gade der blev interviewet af Maj Wismann omkring kundekøbsadfærd og det helt store “WHY”? Altså, hvad er det helt konkret der giver os mening?

Faktisk så har jeg spekuleret på det med meningen rigtig længe, fordi når du først har prøvet stressen og sygemeldingen på egen krop og efterfølgende en depression, som jeg så kalder “soul vacation”, så bliver du vanvittig meningssøgende, fordi du kommer fra et sted, hvor du mistede meningen med det hele!

Heldigvis er det ved at være længe siden, men jeg husker så inderligt den der følelse af at være fortabt, og stå og kigge på livet udefra og se på alle menneskerne der skynder sig på arbejde, skynder sig fra det ene til det andet, og det store spørgsmål med, om de egentlig havde tid til at stille sig selv de helt store spørgsmål?

Hvad laver vi her?

Hvad skal vi her?

Hvor længe er vi her?

Og heldigvis senere i min egen proces, så dukkede der nogle lidt mere dybsindige spørgsmål op, såsom:

Hvad er meningen med mit liv og hvordan bidrager jeg til helheden imens jeg er her? 

Men, det jeg så fandt ud af det var, at hvis jeg skulle finde meningen med, hvad mit bidrag det er, så er jeg nødt til at finde ud af hvem jeg er? Og når jeg har fundet ud af det, så skal jeg også turde være den jeg er… Og hvorfor er det nu så svært? Jeg møder altså meget få mennesker, der med hånden på hjertet, faktisk kan sige, ærligt, at de hele tiden er sig selv og slet ikke tænker på hvad andre tænker om dem…. Det er altså få mennesker vi taler om her. For alle os andre, så er det nemlig sådan, at vi bruger enormt meget energi på at navigere og passe ind, og nogle gange så sker det på bekostning af vores egen identitet, holdninger og værdier. Vi er jo opdraget sådan. Søde piger gør sådan og sådan, og søde piger gør ikke sådan og sådan… Ikke? Vi er jo skåret rigtig godt til af vores mødre (og deres generation og deres mødre) og hele skolesystemet lærer os jo også at piger er flittige og kan sidde stille på stolen og tilpasse sig….

Jeg tænker at én af mine helt store kompetencer faktisk er at tilpasse mig.. situationer, mennesker, forandringer… Jeg er hamrende god til at tilpasse mig, på godt og ondt.

Men viser jeg så hvem jeg er? Nej, det er faktisk alt for lidt. Jeg kan blive meget mere tydelig og træffe endnu flere valg, der vil være mere i tråd med hvem jeg er.

Det handler om at mærke efter og turde handle derefter.

Hvis du ikke allerede er tilmeldt mit nyhedsbrev, så gør det nu, for så får du min intuitions-podcast, hvor du kan finde ud af, hvad du trænger til at tage dig af, hos dig selv lige nu.

Lige nu, så skal jeg snart ud at handle lidt julepynt, lige præcis det julepynt der gør mig glad i låget. Jeg hader nisser, alt hvad der er grønt og rødt på samme tid. Jeg elsker lys, engle og elge… Det er da et lille skridt på vejen i at finde mig selv. Mit hjem kommer overhovedet ikke til at ligne Bo Bedre’s juleudgave, og mit julepynt bliver testet på den hårde måde af mine børn, der inden der er gået 5 sekunder har malet på det, smidt det i Duplokassen eller måske i skraldespanden?

Men pointen er, find ud af, hvem du er, og hvad du har brug for, og du kan jo starte med julepyntet ligesom mig…

Så tager vi det med dit bidraget i en senere artikel 😉 God december måned!

Read More

Effort over time…

Posted by on nov 13, 2013 in Coaching artikler | 0 comments

I starten af oktober måned var jeg til Dan Millman workshop i København. Jeg har længe summet på oplevelsen og kigget på mine noter, og jeg drages stadigvæk mod hans sætning “effort over time”.

I en tid med hurtig X-Factor berømmelse og ligeså hurtig nedtur og alternative tilgange og surrealistiske lottohåb a la “The Secret”, så trænger vi i den grad til at indrømme overfor os selv, at ønsker vi noget for os selv, så er det altså vores indsats i sidste ende, der vil afgøre om vi når i mål.

Jeg startede op som selvstændig i 2008 og jeg må indrømme at jeg var fuld af begejstring og havde masser af naiv gåpåmod. Jeg havde penge i baghånden, så motivationen for at tjene nogle, var ikke rigtig på plads. Jeg var nyuddannet coach og med min marketingbaggrund, så kunne det da slet ikke gå galt. Men det gjorde det… Jeg undervurderede hvor lang tid det tager at starte en klientforretning. Hvor personlig coaching er, og at det stadig for nogle mennesker er en meget privat ting, og at en anbefaling ville være det samme som at anbefale sin gynækolog. Jeg var også meget forvirret omkring hvad jeg egentlig tilbød, jeg var lidt som et supermarked med meget god kundeservice, hvis kunderne efterspurgte en ny vare, så løb jeg fluks ud på lageret og hentede den nye vare. Jeg husker opstarten som meget romantisk, frustrerende og tilsidst pisseirriterende. For hvor blev min sikre indkomst af? Hvorfor var det så svært? Hvad gjorde jeg forkert? Og så kom al mistilliden til egne evner og tankerne, måske jeg egentlig havde fortjent den nedtur?

Men her for nylig, i slutningen af august tror jeg, kom der pludselig et link til et gratis webinar, som Maj Wismann afholdte. Jeg tilmeldte mig og lyttede til kaldet. (Du kan selv lytte lige her) Og jeg blev grebet, for pludselig fik jeg kontakt til mig selv igen. Pludselig kunne jeg tilgive mig selv, fordi en meget ærlig kvinde fortalte om alle hendes fejltrin i opstarten af hendes forretning. Og hvordan alle fejltrinene pludselig blev til værdifuld læring og at hun i dag laver lige præcis det hun gerne vil. Og indrømmelsen, at succes’en altså ikke er kommet flyvende! Men er skabt af benhårdt arbejde, kontinuertligt, med faste skridt og ikke mindst med en god portion viljestyrke i modvinden. For der vil altid være mennesker på din vej, også dem du holder af, der vil fortælle dig, at du er godt tosset og at målet er langt væk og nok aldrig bliver dit… Men holder du fast i dit selv og fast i din plan, sætter den ene fod foran den anden, så er du på vej frem. Og som Dan Millman sagde “The journey is more exiting than the destination”.

Og tilbage til min nye indsigt og beslutning, at min egen succes altid vil afspejle den indsats jeg har lagt for dagen, så tror jeg nu på (Tak til Maj Wismann) at jeg igen kan, over tid, få min forretning til at blomstre. Og i den forbindelse, så må vi alle gøre op med hvad succes er for en størrelse? Succes for mig at at være tro mod mig selv, at turde handle i overensstemmelse med mig selv, at søsætte de projekter der kommer til mig, som mit BUSINESS:HEART projekt, som jeg i den grad glæder mig til at lancere. Succes er en følelse indeni, og det er kun dig selv der ved, hvad du har lyst til at gøre og hvordan du kommer til det. Det er din “birthright” som Debbie Ford sagde (se citatet i højre side), at manifestere din gave, bidrage til din omverden. Hvad er dit talent, din gave, hvad undværer vi i verden lige nu, fordi du ikke tør lancere dig selv? Hvis jeg tør, så tør du også 😉 Kan du så komme i gang!

Ps. Hvis du trænger til en inspirende mentor i opstarten af din onlineforretning, så kan jeg i den grad anbefale Maj Wismann. Klik her for mere info

Read More