Coaching artikler

Omfavn din krise

Posted by on nov 7, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Omfavn din krise

Hvad har du brug for at tro på?

Den anden dag havde jeg en klient igennem der benyttede sig af mit tilbud, nemlig en afklarende kort coachingsession på 20 min. Og man kan faktisk nå rigtig meget på kun 20 minutter.

Personlige kriser.

Vi lever ikke et liv uden at blive udfordret og sat på prøve, af livet selv, af andre, vores nære relationer, vores børn, sygdom, katastrofer, fyring, og hvad vi egenligt selv opfatter som kriser. Men hvordan vi kommer igennem dem er meget forskelligt. Det handler meget om vores livssyn, vores parathed og indsigt i egne resourcer, fysiske, mentale, psykiske, sjælelige. Hvor godt er vi klædt på til at møde vores krise?

Jeg tror de kriser som vi ikke selv føler os delagtige i er dem der er sværest at acceptere. Spørgsmål til os selv som – hvorfor lige mig? Hvorfor har jeg fortjent den elendighed?

Klienten havde både fået stillet en kronisk sygdom samt måtte forlade sit job og stod nu med en manglende afklaring. Sådan hele vejen rundt. Og havde helt naturligt valgt at betegne sig selv og situationen med følgende:

“Ikke bruges til noget”

“Panden mod muren”

“Kasseret”

Det er så let for vores sårede barnlige ego at vælge offer-rollen. Og der skal meget til for at spotte at det er det vi har gang i. Fordi vi får nemlig opmærksomhed og omsorg ved at udstille os selv som “ofre”. På den korte bane i hvert fald. Men på den lange bane så svækker den vores tiltro til egne handlinger, til vores mulighed for at skabe det liv vi selv ønsker, med de forudsætninger vi nu har.

Der er lavet mange undersøgelser der viser at vores kommunikation med os selv og andre har effekt på celleniveau. At vi følelsesmæssigt og energimæssigt påvirkes af kommunikationen. Det er derfor ikke gratis at have en nedværdigende dialog med os selv. Derfor ønsker jeg altid at omskrive de negative betegnelser til noget positivt. Klienten kom selv på:

“Wake-up call”

“Ny chance”

Tillid er et vigtigt ord hos mig selv. Tillid til at tingene sker, tillid til at tingene ordner sig, tillid til forandring og faktisk bare tillid til livet. At livet vil mig det godt. At enhver udfordring er en gave til mig, måske rimelig grimt pakket ind, men ved ibrugtagning, så lærer jeg noget om mig selv, om livet, og jeg bliver bedre klædt på til at leve det liv, jeg gerne vil leve og det liv som gør mig glad. Så hver eneste gang jeg selv møder en krise, stor som lille, så spørger jeg mig selv: Hvad har jeg behov for at tro på? For at jeg føler mig tilpas i krisen. Og det er et meget effektfuld spørgsmål, fordi det giver mig svarene på det jeg mangler, det jeg savner, det jeg gerne vil! Og når målet er synligt, så er det ikke så svært selv at sætte i gang med de initiativer der skaber vores gode liv. Klienten havde brug for at tro på:

“At jeg kan være noget for nogen”

“At jeg finder et passende flexjob”

Helt konkret fik klienten 3 opgaver:

  1. At omskrive hendes egen historie med at være “kasseret”
  2. At praktisere nuet – undgå tankemylder og dermed finde 5 situationer som resolut kunne fjerne tankemylderet, f.eks. mindfulness, motion, biograftur, …?
  3. At skildre mellem det vi kan forandre og det vi ikke kan. Og så omfavne det vi ikke kan forandre med accept.

Så næste gang du oplever en krise, så er det bedste du kan gøre at omfavne den som din bedste ven, din læremester, universet der giver dig et vink med en vognstang, fordi universet dybest set holder af dig. Vi får kun de kriser vi kan håndtere og i det omfang vi kan overskue. Hvis du ikke kan overskue din krise, så skal du søge hjælp, og det er måske netop det din krise skal gøre for dig, at turde række hånden ud og se at vi som mennesker aldrig er isolerede. Når vi lukker en dør, åbner der sig mindst én anden dør og alle mulige døre står åbne når vi tør lade os guide i livet. At være i flow og ikke have modstand på vores krise…

Omfavn din krise og spørg dig selv: Hvad har jeg behov for at tro på?

Read More

Efterfølsomhed

Posted by on nov 2, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Efterfølsomhed

Efterfølsomhed?

Kender du konflikten mellem dit hoved og dit hjerte? Den evige dialog i dit hoved du aldrig bliver klogere på? Stressen i dit liv forårsaget af alt for meget hjerneaktivitet?

Jeps, så er du sikkert allerede ekspert i eftertænksomhed! Men hvad nytter det? Bliver du gladere? Jeg gør ikke og derfor har jeg jublet lige siden jeg blev præsenteret for at introducere efterfølsomhed i mit liv.

At invitere efterfølsomheden ind i dit liv.

Mange af os kan ikke mærke os selv og hvis vi kan, så skynder vi os at overanalysere, gennemtænke, efterrationalisere og ja, tænkte det meste ihjel. Det er en proces der sker lynhurtigt i mit liv. Det er det jeg kender, det er det jeg har lært. Og hvad med dig?

Hvis jeg spørger dig: Hvordan har du det? Hvor henter du så dit svar?

Fordi – hvis du spørger mig, så begynder mit hovedet at analysere, finde argumenter og så vil jeg gerne give dig et svar… Er det et ærligt svar? Nej. Ikke fordi jeg gerne vil være uærlig, jeg er bare trænet i ikke at give dig et simpelt svar, eller et lige-nu-og-her svar. Jeg er ikke vant til at konsultere mit hjerte og mine følelser.

Men det øver jeg mig på nu – efterfølsomheden.

Øver mig på at spørge mine følelser først om enhver situation. Hvilke følelser dukker op? Mærk efter uden at dømme, uden at vide hvad du skal bruge dem til. Bare mærk dem. De kan nemlig fortælle dig:

  • hvordan du ser og oplever verden
  • hvad du har behov for og hvad du måske længes efter
  • hvad der gør dig glad og taknemmelig
  • hvad der gør dig sur og ked af det

Og derfor får du verdens bedste indsigt til at vide hvad du skal handle på, hvad der skal være mere af i dit liv og også mindre af. Hvilke relationer der gavner dig og hvilke du ikke skal satse på.

Og nu til det allerbedste. Følelser kommer og går. Jeg sammenligner altid med vejret, det er dejligt vekslende og uforudsigeligt, ligemeget hvor meget uvejr du oplever, ligemeget hvor kold du synes vinteren er, så ved du med sikkerhed at solen kommer igen.

Når du ikke vil mærke eller anerkende dine følelser, så er det lidt ligesom at sætte vejret på stand-by. Og det er ikke meningen! Der skal være flow, du har brug for alle følelser og du kan sagtens håndtere dem, bedst ved bare at observere og så vedkende dig, at dine følelser skaber du selv. Det er dig der reflekterer på verden. Andre kan i princippet ikke gøre dig ked af det, men det er din opfattelse af situationen og dit verdensbillede, der får dig til at føle dig ked af det. Dine forestillinger, dine forventninger, din måde at genkende tidligere oplevelser på.

Kærlighed og efterfølsomhed.

Jeg har netop været igennem en følelsesmæssig rutchetur. Manden der kom og gik. Jeg har været ked af det og tilsidst sur. Men ligeså stille begynder jeg faktisk at blive taknemmelig. Fordi jeg netop fik lov til at se på hvilke værdier jeg ønsker i et fremtidigt forhold:

  • uselvisk indlevelse i den andens hverdag
  • kærligheden og intimiteten mellem de voksne er fundamentet
  • forskellighed og hverdagsproblematikker er læremestre og invitation til mere kærlighed
  • VI i stedet for JEG-fundament, så kan JEG’et nemlig fint udleves

Og hvilken indsigt. Hvis jeg kunne have formuleret disse værdi-sætninger for 10 år siden, så havde mit liv været lidt lettere. Men nu er jeg mere skarp i hvilke behov jeg selv har, hvad jeg står for og hvad jeg forventer…

Lad dine følelser guide dig til mere selvindsigt og visdom, så vil jeg gerne love dig at dine beslutninger i livet bliver en anelse nemmere for dig. Namaste 😉

 

Read More

Stress-symptomer?

Posted by on okt 5, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Stress-symptomer?

Kender du dine stress-symptomer?

Åh, jeg ved godt det er et kedelig spørgsmål sådan en søndag aften, men når du vågner i morgen tidlig starter mandag morgen, med alle dens rutiner, pligter, møder, to-do lister, indkøb, Institutioner, planlægning af ugen (forhåbentlig) og ikke mindst intentioner om, at netop denne uge bliver anderledes! Mere motion, sund mad, tid til mig selv, spændende fritidsaktiviteter og flere fælles grin. Ikke?

Det er ikke mere end et par uger siden at jeg selv stod og kiggede for enden af stress-vippen og fik valget om at hoppe ned i stressbassinet eller hurtigt få taget nogle gode beslutninger, så jeg kunne finde vejen hjem igen, hjem til mig selv og leve det liv jeg gerne vil, nemlig fra hjertet.

Men hvordan var jeg dog endt derude for enden af vippen? 

Det er derfor jeg stiller spørgsmålet: Kender DU dine stress-symptomer? Jeg er nemlig verdensmester i at overhøre mine stress-symptomer. Desværre. Det er både en god egenskab og en ret frygtelig egenskab. Men jeg kan tage skyklapper på, kigge på målet og så bare fare afsted, intet mærker jeg, intet føler jeg. Indtil målet er nået, så stopper jeg op, og tillader mig selv at mærke efter, føle hvad der sker indeni mig og udenom mig. Når jeg så kigger tilbage så kan jeg se min vanvidsadfærd og nærmest undre mig over, at jeg ikke selv kunne se, hvad jeg havde gang i! Kender du det? F.eks.

  • Du udfylder din kalender til bristepunktet, som er du en maskine!
  • Slukker bilradioen fordi du ikke kan kapere mere larm…
  • Kan ikke falde i søvn selvom du er mega træt, tankerne kører bare rundt…
  • Ufattelig glemsom og med super gode argumenter hvorfor, i stedet for at indrømme!
  • Kort lunte, hvordan kan mine børn dog have så små behov!
  • Feber og små-smerter hist og pist, men de går jo over i løbet af formiddagen…
  • Ufattelig følsom og nærtagende, uden det store overblik…
  • Og sikkert en masse flere…

Det gode ved at stå dér på kanten af vippen, det er at du har muligheden for at træffe nogle nye givende valg for dig selv. Men det er slet ikke sikkert at det er åbenlyst for dig, når du er overvældet af stressen. Men prøv at læs med engang:

Jeg er startet på nyt job. Fuldtidsjob. 2 timers pendling om dagen, 2 små børn. Deres Far bor 1 time væk i bil. Og jobbet er mere end et fuldtidsjob, i hvert fald om efteråret og især når man er nystartet. Men lille mig ville ikke være svag. Jeg ville ikke skånes eller ynkes i min situation, jeg ville faktisk gerne vise verden at jeg sagtens kunne være super-mom. Så den indpakning valgte jeg. Og jeg er sikker på at alle stress-ramte har valgt en indpakning de ser godt ud i, føler sig tilpas med. Men i valg af indpakning gemmer der sig en frygt, en skygge, en begrænsende overbevisning om, at vi ikke er OK, som vi er! Måske du kender til skyggearbejde, måske ikke, men jeg lander altid selv tilbage i arbejdet med skyggen, fordi den er så gennemgribende i vores liv. Grunden til at vi IKKE er autentiske, handler efter vores hjertes livsformål, begrænser os selv, stresser os selv, og for nogle, næsten slår sig selv ihjel, enten af sygdom, selvmord eller livslang egen hjertesorg. Det er faktisk ret trist. Til gengæld så er åbenbaringen lige om hjørnet! Hvis du vil?

Stressen er blot et symptom på at du lever i dit hovede.

Frygten bor i hovedet, ikke i dit hjerte. Det er dine forestillinger og antagelser om livet, du skaber i dit hovede. Hovedet er klogt, hjertet er fuld af visdom og desværre så hylder vi de kloge hoveder i dagens Danmark. Visdommen er forkastet til spekulative fornemmelser og kroppen er blot et hylster vi fylder med kalorier og stimulanser. Og dog?

Skal du af med din stress og din fine indpakning af at du er OK, fordi du inderst inde har behov for at alle andre synes du er OK og ikke selv kan træffe den beslutning, så må du tilbage i kroppen og lytte til dit hjerte. Du har alle svar selv. Du ved bedst selv hvordan dit liv skal leves. Hvad dine drømme er, hvordan du kommer derhen. Hvem skal med? Du ved godt hvad der gør dig glad, lykkelig, forlænger dit liv, mentalt som fysisk. Måske du bare skal have en lille smule hjælp til at spotte dine egne løgne og blinde punkter?

Jeg har fundet hjælp. Jeg har fundet mig en god psykolog. Og vi taler om hele mit liv. Stressen er en god sladrehank for, at du trænger til at få ryddet op i dit liv. Jeg trænger til at få re-defineret min egen opskrift på et lykkeligt liv, slå nye rødder og åbne mine arme for nye muligheder og relationer. Stressen fortæller jo at det liv vi lever pt overhovedet ikke hænger sammen, der er nedstyrtningsfare! Og omgivelserne står med redningskranse, men som stressramt, så ser du hverken vippe, vand eller hajer. Vi har det jo fint og stress er et dejligt tegn på at vi er “needed”. Hvad tricker egentlig dig?

  • Hvorfor har du travlt?
  • Hvorfor har du travlt med de forkerte ting?
  • Hvorfor er du selv ikke vigtig?
  • Hvorfor er det ok er du ikke passer godt på dig selv?
  • Hvorfor er det ok er udsætte dine egne behov?
  • Hvad er du egentlig bange for?

Jeg er bange for at være svag, besværlig og ynkelig. Jeg vil gerne være stærk, modig og beslutsom. Men ligningen er, at hvis jeg ikke kan rumme alle mine kvaliteter, stærk som svag, besværlig som modig, beslutsom som ynkelig, så kan jeg ikke være mig selv. Kan jeg ikke være mig selv, så kan jeg i hvert fald blive stresset! Kan du se det?

Og det er ikke nok at forstå det. Livsopgaven er altid at implementere – at være det du ikke vil være. Debbie Ford sagde: What you can’t be with – won’t let you be. Eller: What you resist – persist. Vi styres som mennesker af de underliggende motiver, egenskaber og kvaliteter vi ikke vil være, og først når vi med åbne arme virkelig kan omfavne kvaliteterne hos os selv, så slipper vi fri. Fri fra at være dikteret fra omverdenen og fri fra at være pakket ind i en falsk indpakning.

Så hvis du føler dig stresset, så vær glad for at livet giver dig et spørgsmålstegn, en pause til at mærke efter, at få forbindelse til dig selv og til dit hjerte. Du har glemt dig selv, glemt dine egne behov, glemt din egen dagsorden og nu skal du tilbage bag rattet og styre bilen. Du bliver ikke lykkelig at at sidde i en bus der transporterer dig afsted uden retning og formål.

Det er dit liv, det er dig der bestemmer!

Read More

Dine værdier er dine ledetråde

Posted by on jul 22, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Hold da op, der sker mange ting i mit liv lige nu og den eneste måde jeg kan holde balancen på, det er at konsultere mine egne værdier. Mærke efter. Trække vejret. Mærke efter igen og slå hovedet fra. Og ikke mindst invitere tilliden ind i mit liv. Er du forvirret? Så lad mig forklare og forhåbentlig inspirere dig 😉

Jeg sad på Cafe Razz i Middelfart tilbage i februar og funderede over hvad der skulle ske i mit liv, hvad der ville komme til at ske. Arbejde, bolig, forhold? Det eneste faste i mit liv, var og er, mine to små børn og selvfølgelig deres børneliv med rutiner og forudsigelighed. Alligevel havde jeg følelsen af at alt kunne ske, jeg vidste bare slet ikke hvor jeg skulle kigge hen? Og det er netop min pointe!

Dine værdier findes indeni dig.

For jeg skulle jo ikke kigge nogensteder hen, tværtimod, så skulle jeg vende næsen og nysgerrigheden indad. Hvad har jeg lyst til at arbejde med? Hvor har jeg lyst til at bo og i hvad? Hvem har jeg lyst til at dele mit liv med? Det er jo kæmpe store spørgsmål og så på én gang! Heldigvis så har jeg haft masser af tålmodighed, ledige stunder til at reflektere og mærke efter, tage et lille skridt, for igen at mærke efter. Jeg vil gerne dele med dig, at mine svar til livet skal have lov til at byde sig til mere end én gang.

Lad mig give dig et eksempel. Jeg er midt i mit detox-forløb, et 12 ugers kursus udviklet af Ninka Bernadette Mauritson, og i én af hjemmeopgaverne bliver jeg stillet en masse spørgsmål omkring min bolig. Jeg bor jo skønt! Udsigt til vandet, terrasse og altan, masser af lys og luft. Men alligevel savnede jeg et eller andet? Ved nærmere eftertanke, så fandt jeg ud af at jeg faktisk ingen “kroge” har i mit hjem, altså 2 vægge der går sammen og hvor man kan gemme sig lidt. Måske er det lidt et hule behov og et tryghedsbehov, men på et dybere liggende plan, så giver en glasvæg ikke den samme tryghed. Og det kom faktisk lidt bag på mig og samtidig overraskede det mig, at mine boligbehov ikke blev tilfredsstillet. For måske du kender den dér med “at på papiret” så var alt som det skulle være. Jeg bilder mig ind at de fleste faktisk gerne vil bo i mit hjem, altså huset, så hvordan kan jeg lige være så indre utilfreds? At den perfekte og eksklusive bolig slet ikke tilfredsstiller mig og mine behov for et trygt hjem?

Jeg har boet i mange forskellige slags boliger, jeg er faktisk ret kompetent i at flytte og hvis jeg lige tæller efter, så har jeg flyttet 16 gange i mit liv. Så jeg ved faktisk godt, efterhånden, hvilke boliger og steder der giver mig energi og hvilke der gør mig træt og drænet. Har du nogensinde selv lavet en liste hvor du beskriver hvilke krav og ønsker du har for din indre bolig, din ydre bolig og dine omgivelser? For nogle er boligen faktisk ikke så vigtig, den skal bare være funktionel og ligge tæt på nødvendig infrastruktur. Sådan er jeg ikke. Mit hjem er mit slot, min base, mit frirum, mit helle 😉 Så derfor er det bestemt ikke ligemeget for mig.

Værdier og din bolig.

Så her kommer en lille opgave til dig fra mig. Der vil hjælpe dig med at afdække hvordan dine værdier bliver mødt i din bolig.

1) Sæt dig på gulvet i din stue og luk øjnene. Mærk efter og se din bolig for dig, mærk efter hvilken energi du har i kroppen, imens du evaluere din bolig.

2) Skriv dine betragtninger ned

3) Hvad skal du konkret gøre for at få mere energi ind i dit hjem? Rydde op, holde loppemarked, gøre forårsrent, sælge ting, købe nyt/brugt, friske blomster…?

4) Skriv en liste med 5 opgaver du skal udføre i den næste måned

Dit soveværelse er det rum der skal give dig energi og skabe velvære til dig. Det er om natten at du fornyer dine celler, får ryddet op i alle dagens indtryk og for nogle vil drømmene guide dig videre i din rigtige retning i dit liv. Det anbefales at du går i seng senest kl 22, da kroppen allerede på det tidspunkt begynder at “rydde op” i dit indre, både fysisk og følelsesmæssigt. Dit soveværelse skal være koldt og mørkt. Der skal være luft under din seng, ikke noget med opbevaringskasser og gamle sager du aldrig bruger. Det er gammel energi og det påvirker din søvn.

5) Trænger du til at justere noget i dit soveværelse?

Når vi lever efter vores værdier, så skaber vi et liv der glæder os selv og dermed glæder andre. Når vi er i stand til at sætte ord på, udtrykke vores følelser, men også være ligeglade med hvordan vores kommunikation bliver modtaget og vurderet. Værdier er ikke logiske, de skal ikke give mening, kun mening for dig selv. Så hvis du er til bondeidyl på landet eller højhus i NYC, så er dit hus et fysisk udtryk af dine værdier og din måde at leve dit liv på. Din bolig er det sted der får dig til at stråle, være energisk og ikke mindst dig selv.

6) Er din nuværende bolig et udtryk for dine værdier?

Det er ikke et 100% regnskab at få en bolig der matcher dine værdier. Men den overordnede følelse skal fylde der med glæde. Jeg er også helt ok med min nuværende bolig, men jeg ved samtidig at det er en “midlertidig kæreste”, at vi hygger os lige nu, men ikke er skabt for hinanden på længere sigt. Kærestemetaforen kan fint bruges om din bolig. Jeg er pt på udkig efter et længerevarende forhold, en bolig som er min (bor pt til leje) og hvor mine unger kan vokse op og jeg samtidig får tilfredsstillet mine behov for ro og by, natur og oplevelser, hulestemning og plankegulv, attraktiv beliggenhed og en god skole.

Dine værdier forandrer sig.

Da jeg var midt i 20’erne gik jeg altså ikke og tænke på gode folkeskoler, stille villaveje og søde legekammerater til mine børn. Dengang vidste jeg ingengang om jeg ville have børn, jeg syntes de var besværlige og larmede. Men efter jeg slev har fået to styk af slagsen, så har mine værdier ændret sig. Jeg ville ikke lige flytte mine børn til Wall St, hvor jeg boede i sommeren 2007. Det er ikke lige et børneunivers og det er heller ikke længere mit univers. Mine værdier har forandret sig, mit liv har forandret sig. Og hvad med dit?

Jeg kan anbefale dig at lave et visionboard. Jeg er selv ekstrem visuel og for mig fungere det rigtig godt med billeder. Øvelse med visionboard:

1) Du sætter dig ned med en masse skønne magasiner

2) Klipper de billeder ud der umiddelbar tiltrækker dig, du skal absolut ikke tænke over hvorfor!

3) Placere alle dine billeder på et stor stykke karton

4) Find dine værdier ved at se på de fællesnævnere der dukker op

5) Planlæg hvordan din bolig i højere grad kan komme til at matche dine værdier eller måske skal du se dig om efter en anden bolig?

 

Dine indre og ydre værdier.

Din ydre verden er et spejl af din indre verden. Kan du ikke lide din ydre verden, så skal du se efter i dit indre verden, hvad der er ubalance i. Men det bliver vist et helt andet blogindlæg, for det er en lang proces at kunne skelne mellem dine sande indre værdier og så de skyggeværdier du stadig trænger til at få integreret 😉

Jeg håber at du kigger på din bolig med friske øjne, er blevet nysgerrig på hvordan du spotter dine værdier og så kommer der flere blogindlæg med værdier knyttet til dit arbejde, dit kærlighedsliv og dit liv generelt. Stay tuned 😉

Read More

Mentaltræning – er du frisk?

Posted by on jun 13, 2014 in Coaching artikler | 0 comments

Mentaltræning – er du frisk?

Hvem havde troet at jeg skulle løbe 15 km for første gang i hele mit liv i en alder af 36 år, to børnefødsler og absolut manglende nattesøvn de sidste 2 1/2 år… Og så i OK tid endda, for mig, på 1:23:31 og med verdens korteste stænger! Men ved du hvad, jeg gjorde faktisk ikke mit bedste. Jeg løb ikke til. Fordi jeg har aldrig løbet 15 km før og jeg var bange for at jeg skulle gå i mål, så mit fokus blev at økonomisere mine resourcer, løbe behageligt og så komme helt i mål. Faktisk fik jeg både drukket vand ved 3 vandstationer og bundet snørebånd undervejs. Og så var min største udfordring at komme forbi villakvarteret ved 18-tiden, fordi der duftede af grillpølser! Jeg havde godt nok mange sjove overspringshandlingstanker i mit hoved 😉

Mentaltræning og vilje.

Men jeg løb videre, jeg knoklede mod 8 km og havde faktisk lidt ondt af mig selv. Hvorfor havde jeg dog meldt mig til? Da jeg så så 8 km skiltet, så tænkte jeg, ahhh, nu er der kun 2 km til de 10 km, dem løber jeg da lige, og da jeg nåede 10 km, så tænkte jeg, ahhh, nu er jeg snart i mål og så løb jeg lige de 5 sidste. Og i dag kan jeg sagtens se, føle, mærke, at der var fuldstændig sammenhæng mellem det jeg tænkte og så på min fysiske præstation. De sidste 5 kilometer var de letteste på hele ruten, fordi jeg havde taget en beslutning om, at det var de… Og derfor er mentaltræning så vigtig, både når det drejer sig om fysiske præstationer, men også i forhold til bare at tage beslutningen om at melde sig til et løb. Chris MacDonald argumenterer for, at det vigtigste og største mål faktisk er at melde sig til, fordi så følger det at løbe løbet helt af sig selv. Og jeg er faktisk enig, men har en lille opsang.

Tror du (nok) på dig selv?

Jeg er lidt skuffet. Der var kun 75 damer der løb 15 km ud af 2100 løbere i Fredericia’s Alt For Damerne Kvindeløb. Det er godt nok ikke mange. Og det overraskede mig helt vildt, fordi jeg havde det indtryk, at vi er en nation af motionsløbere, hvor en halvmaraton lidt er blevet et weekendprojekt. Og ja, de var også ude på ruten, dem med halvmaraton bluserne, patronbælterne fulde af druesukker sikkert, og de kiggede konstant på deres ur. Men min pointe er, at kan du løbe 7 km i rask tempo, så kan du også løbe 15 km til et løb. Men hvorfor er det lige at så mange kvinder vælger IKKE at løbe de 15 km?

For kender du ikke det, at hvis du har præsteret noget ud over det sædvanlige, så flytter du automatisk din barre for, hvad der kan lade sig gøre? De fleste mentaltrænere bruger jo netop dette “trick”. Chris MacDonald og B. S. Christiansen. De flytter de mentale grænser og skaber nye. Fordi så har vi en ny reference, når vi står med en ny udfordring og netop har argumenter og oplevelser nok i bagagen til at tro på os selv. Jeg ved jo nu, at jeg netop godt kan løbe et halvmaraton, fordi jeg kun mangler 6 km. Og ja, jeg skal nok lige træne lidt mere end en weekend, men det vigtigste er at tage beslutningen om, at det kan jeg godt! Som Chris MacDonald siger: “Det er det ukomfortable – der gør det komfortable muligt”.

Så hvorfor sagde alle de andre damer ikke til sig selv, da de skulle tilmelde sig Alt for Damerne Løbet, at jeg nupper da lige de der 15 km? Hvad forhindrede dem i at tro på sig selv i den beslutning? Magelighed? Bange for at gå i mål som mig og tabe ansigt?

Hvis du har børn, så kig lige på dem når de løber. De suser afsted og de griner samtidig. Det er en fest at bruge kroppen. Vi er født til at bruge kroppen, ikke til at sidde på en kontorstol og blive doven og gammel.

Mentaltræning er dit beviste fokus.

Mentaltræningen er en del af coachingens fundament. At ville et nyt mål, at forestille sig det, at kunne se, mærke og føle målstregen, og at tage beslutningen om at ville målet og så få sat nogle realistiske delmål frem mod målstregen. Og ikke mindst at finde sit heppekor, der klapper de dage hvor du synes at sofaen absolut er den bedste træningsform.

Så jeg vil gerne udfordre dig! Jeg vil gerne at du hæve barren for dit mål. Det skal selvfølgelig stadig være realistisk, men min pointe er, at du kan mere end du tror, og når du tror på dig selv og dit mål, så sker der mirakler. Og husk at have det sjovt samtidigt 😉

God træning!

Ps. Billedet er taget 2 minutter efter jeg kom i mål. Christina er min løbemakker og ikke mindst mit største heppekor.

Read More

Hvordan er man lige autentisk?

Posted by on maj 28, 2014 in Coaching artikler | 1 comment

Hvordan er man lige autentisk?

Jeg var til foredrag i går med Jesper Sylvester – ekspert i personlig branding. Og mit hoved og ikke mindst hjerte rumsterer efter denne aften. For det var både en god aften, meget tankevækkende og så alligevel var jeg faktisk helt flad, da jeg gik derfra og sådan lidt undrende følelsesmæssigt. Hvad var der egentlig sket? Mon Jesper kunne mærke forandringen over aftenen, at den startede med fuld fart og entusiasme og landede et sted med halvlunkne aarhusianere?

Vi kom alle rigtig godt fra start og kunne hurtig blive enige om at vi alle savner at være mere os selv og at det i sidste ende er dét der faktisk gør, at vi køber hos hinanden, når tilliden er skabt og troværdigheden funderet. At være autentisk, selvom det allerede er blevet et lidt for smart ord, måske nærmere misbrugt, i hvert fald så blev den jyske udgave til – at bare være sig selv! Men hvordan gør man det? Og hvorfor gør vi det ikke bare? Hvad er vi bange for? Og alle sad dér med den ene følelse efter den anden, en FØLELSE der gjorde, at vi ikke tør være os selv, fordi vi tror at vi bliver ekskluderet af flokken. Men tværtimod, så vil vi som mennesker, når vi tør være os selv, faktisk blive hevet ind i flokken, ind i mængden, når vi står sårbare, ærlige, rigtig som forkert, bare os selv.

Pointen med at være autentisk.

Og der sad vi, ca. 120 mennesker med håb om bare at være os selv. At være OK. Og faktisk kom der nogle gode eksempler på, ikke at være sig selv, ikke at tale fra hjertet til hjertet. Og det var lige præcis her at jeg personligt faldt i søvn. Og det var faktisk det bedste der kunne ske for mig. Virkelig at mærke, at når andre ikke er autentiske, nærværende, sig selv, men netop foregiver en skal, et tomt hylster, bruger neo cortex (logiske hjernehalvdel) alt for meget, så falder vi andre sgu i søvn… Det var så stærkt at mærke på egen krop. Og Jesper kæmpede for at få gæsterne på scenen ned i kroppen, ned i hjertet, og virkelig mærke efter, passion, historien, hvad deres bidrag til livet kunne være? Og kvinderne fablede bare i vildelse, prøvede at finde et logisk svar, et nemt svar, det rigtige svar? Gab, det var kedeligt. Hurra, det var kedeligt! Og indeni mig, begyndte min egen sang, min passion for, at vi alle skal leve vores liv fra hjertet. Hvorfor lade være? Nu ved jeg at folk omkring mig falder i søvn, når jeg skruer op for neo cortex. Mit energiniveau falder og det smitter.

Tør du være autentisk?

Da jeg gik ud af døren, skyndte mig hen til bilen, gik der nogle bag mig, der syntes at foredraget var dårligt. Jeg kunne mærke at jeg tog det en lille smule personligt, fordi jeg godt kan lide ham Jesper. Men det gav mig endnu en vigtig pointe. At turde være mig, at lade mine passioner stråle og være parat til at folk omkring også kan synes at jeg er dårlig, kedelig, uinspirerende, eller bare at de måske er gået forkert i byen? Jeg tror at mit pleaser-gen faktisk har spændt ben for mig rigtig mange gange, at jeg ikke turde stå frem med min musik, min stemme, fordi, hvad nu hvis….

  • folk ikke kunne lide min musik?
  • synes jeg synger dårligt?
  • ser åndsvag ud?
  • Whatever! Listen kunne blive virkelig lang…

Og hvem er folk lige? Grundlæggende, så er det jo fuldstændig ligemeget. Hvis jeg får energi af at skrive musik og synge, hvorfor så lade være? Hvorfor? Men jeg må indrømme, at det først er nu jeg er kommet frem til pointen. Jeg har forsømt min musik i adskillige år! Jeg skrev faktisk en sang om det i 2010 og den har ligget på hylden lige siden, selvom ordene er ligefremme og indlysende! Hvor blind har man lov til at være?

Så nu vil jeg give et stykke af mig selv til dig, kære læser, fordi Jesper Sylvester fik slået fast i går, at verden trænger til at vi hver især, kommer hjem til os selv og får delt gavmildt ud af os selv. Og så vil jeg lige skynde mig at skrive at da jeg tændte bilradion, så strømmede Mads Langer ud af højtalerne…. No gravity…. Fantastisk, f**k den jordforbindelse, eller Jantelov 😉

Egen sang og musik “Jeg vender hjem”, fra et one-take, øvelokale, meget autentisk og upoleret:

(vil du høre mere? lyt her.)

En gammel sang, jeg spillede i går

13 år – nu forstår jeg

de vise ord – der tonede frem

en gammel skat, ja, trist og forladt

 

Tør jeg tro på – tør jeg la’ vær’

ikke mere – det har kostet mig

sygdom og gråd og sorte dage

et årti forladt og forlagt

 

Men nu stopper det her

jeg vender hjem, ja

hjem til dig, jeg ka’ ik’ la’ vær

 

Hvem fik sagt drømme forgår

at tiden måske – læger alle sår?

de vise ord der toner frem

jeg er klar, forført og parat

 

For nu starter vi her

jeg vender hjem, ja

hjem til dig, jeg ka’ ik’ la’ være…

 

Read More